Superligaen er så småt gået på ferie. FC Midtjylland er danske mestre, Brøndby IF vinder sølv, og bronzen tager FC Nordsjælland sig af. Den direkte nedrykning stod FC Helsingør for, og så er det eneste, vi mangler at få styr på, om FCK eller AGF skal i Europa, og om Silkeborg og Lyngby overlever, eller om Esbjerg og/eller Vendsyssel kommer op.
Jo, der er stadig meget på spil de næste dage, men der er også meget, vi kan konkludere og se på, og det vil vi gøre i det følgende:
FC Helsingør var et positivt bekendskab
Kredit til FC Helsingør og Christian Lønstrup.Der var mange, der stod klar til at begrave holdet og sende dem ud, inden der overhovedet var spillet en kamp. Og der var sandt for dyden nogle vilde nederlag – flere gange blev klubben blæst ud og lukkede seks mål ind.
Men stille og roligt fandt holdet melodien mod slutningen af sæsonen og var altså bare et par Tobias Salquist-redninger på stregen fra at forlænge opholdet i Superligaen med i hvert fald en uges tid. Trænerteamet med Lønstrup og Gellert var gode til at tænke i forskellige opstillinger og systemer og hele tiden variere, og det var faktisk en af de store styrker ved Helsingør som oprykker.
Der var ikke noget med at pakke sig, gemme sig og håbe på et point. Det gav nogle snittere, ja, men det gav også seværdigt fodbold, og klubben kan forlade Superligaen med brystet skudt frem. Det eneste minus var en rædderlig bane, som bliver bedre, når klubbens nye stadion står klar om et lille års tid.
Mathias Jensen er for god til Superligaen
12 mål og syv assists stod Mathias Jensen for i den netop afsluttede sæson, hvor han var med til at sikre FC Nordsjælland europæisk deltagelse og et sæt bronzemedaljer. Til dem, der gerne ser ham fortsætte i FCN og Superligaen, er der dårligt nyt, for Mathias Jensen bør være på radaren i større klubber i store ligaer.
I nogle kampe gør midtbanespilleren, hvad der passer ham, og der er ingen tvivl om, at han har været hovedarkitekten bag FC Nordsjællands flotte sæson.
Men fodbold er også en forretning – både for Jensen og for FC Nordsjælland – og det kan være svært at sige nej, hvis klubber i for eksempel Spanien står og vifter med en stor kontrakt til Mathias Jensen og nord for 50 millioner kroner til FC Nordsjælland.
En konklusion kan vi godt drage: Mathias Jensen er blevet for god til Superligaen.
David Nielsen har sat skub i Århus
Om det bliver en særdeles festlig fredag aften i det århusianske natteliv, afhænger af resultatet fredag aften mellem FC København og AGF. Vinderen spiller sig i Europa.
For hjemmeholdet vil det være en katastrofe, hvis det ikke lykkes at komme i Europa, og derfor er alt presset på Ståle Solbakkens dyrt indkøbte drenge, mens det for AGF vil være en kæmpe succeshistorie, hvis det lykkes.
Klubben fra Århus lå længe og kæmpede om ikke at komme i nedrykningsspillet – faktisk i 28 kampe – og nu er det så muligt med en plads i Europa.
Stærkt arbejde af David Nielsen, der fik en svær start på tiden i AGF med mange dårlige resultater, men efter vinterpausen har det været solidt og stærkt, og det giver forhåbninger i det århusianske om, at bedre tider er på vej.
I foråret har Nielsens AGF hentet 32 point i 17 kampe. Det er ganske godt gået. Med de rigtige indkøb denne sommer er AGF en seriøs bejler til top seks i Superligaen.
Det er aldrig afgjort, før det er matematisk sikkert
Der var mange, der fik kronet Brøndby, inden klubben havde sikret sig mesterskabet, og det var jo ret dumt, eftersom det blev FC Midtjylland, der løb med titlen. Personligt havde jeg afskrevet muligheden for midtjysk guld, for med fire sejre i fire kampe mod Midtjylland var det svært at se, hvordan Brøndby skulle tabe hjemme til Midtjylland foran et udsolgt stadion.
Men det skete så altså – bare få dage efter, at klubben havde spillet 1-1 ude mod FCK. Og så smed Brøndby også point i Horsens og hjemme mod AaB. Spinnet fra Troels Bech, sportsdirektør i Brøndby, var naturligvis, at klubben bare tabte en af de sidste 30 kampe, og fra træner Alexander Zorniger lød det, at hvis ugen med uafgjort mod FCK, nederlag til FCM og uafgjort i Horsens var kommet midt i sæsonen, havde folk trukket på skuldrene og sagt; “det sker”.
Det var de vigtigste kampe i sæsonen, og dem vandt Brøndby ikke. Så kan man tale om gummiben og alt muligt, men den vigtigste lære er, at det aldrig er afgjort, før det matematisk er afgjort.
Meget af strukturen var perfekt, en enkelt del noget rigtigt lort
Mesterskabsspillet var medrivende og decideret vanvittigt. Masser af mål og drama, og fem minutter inde i tillægstiden i Horsens scorede Kjartan Finnbogason altså det mål, der spillede matchbolden over til FCM. En matchbold, de tog. I kampen om tredjepladsen og altså en plads i Europa var det også helt lige til sidste kamp.
Og i nedrykningskampene mellem Silkeborg og FC Helsingør var det et sjældent set drama med syv mål og heroiske redninger på stregen.
Var det ikke det, der blev søgt og efterspurgt med ændringen af Superliga-strukturen?
Nuvel, der skal selvfølgelig ændres lidt i strukturen, for det går ikke, at hold kan have en fordel af at tabe. Deraf hele SønderjyskE-sagen. Og der var egentlig heller ikke meget på spil i de sidste kampe af gruppespillet, hvor klubberne forberedte sig på de forskellige scenarier. Men i det store hele er der mange gode ting i strukturen, og det skal man også huske at tage med, når Superliga-klubberne sætter sig til bordet og diskuterer på tirsdag.
Tak til Superligaen for at levere ekstraordinær god underholdning. Igen.
LIVE
Superliga-LIVE: Randers-stjerne imponerer
MEDIE
FCM-transfer i fare
NYHEDER
AGF-stjerne ude af Champions League-trup
MEDIE
FCM meldes enige med SL-profil – så dyr er han
NYHEDER
FCK vil have ham: Jeg håber han bliver her
FANKLUBBEN
En sort plet på hans eftermæle
MEDIE
Dansker bomber løs – nu kan han slå transferrekord
LIVE
TransferLIVE: Salah går viralt
MEDIE
Henter Mads Junker
MEDIE
OB vil have tidligere Superliga-profil
MEDIE
Vildt Brøndby-transferrygte aflivet
NYHEDER
Mohamed Salah skriver under med denne klub
NYHEDER
VM-værtsbyer mangler millioner fra FIFA
TIPSBLADET SPECIAL Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?
MEDIE
Transferjournalist: De forhandler om Peter Vindahl
AVIS
Vil sprænge banken for Marcus Rashford
NYHEDER
Legende til Bayern: Hent tidl. SL-stjerne
EKSKLUSIVT
Færdig i dansk klub efter 2 dage
Varmt Brøndby-emne fraværende til træning
TRANSFER Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026
NYHEDER
Kenneth Emil Petersen revser Superliga-træner
EKSKLUSIVT
Trist Jesper Lindstrøm-nyhed bekræftet
NYHEDER
Transfer-spådom: Denne SL-klub jagtede også Hyseni
NYHEDER
Forsvarer SL-profil: ‘Han har fandme leveret’
MEDIE
‘CV’ gør det igen: Køber profil til spotpris
TIPSBLADETS DOM
Stor intern Superliga-transfer? Sig nej!
EKSKLUSIVT
Afsløring: FC København afviser millionbud
NYHEDER
Fodboldforbund anklager Infantino for afpresning
TIPSBLADET SPECIAL
Rundens Hold i Superligaen – 2. runde
NYHEDER
FCK-boss teaser for ‘mange’ nye transfers
TOPNYHED
Ked af hemmeligt FCK-skifte
TIPSBLADET SPECIAL
Aggressiv udvikling i FCM? Her skiller de sig ud
TIPSBLADET SPECIAL
Dommerekspert: Her manglede der to straffespark!
NYHEDER
