Mini-Mourinho har ingen fortid som hest – og det er godt

 

Den ikoniske trænerlegende Arrigo Sacchi var klar i mælet, da han som Milan-træner blev konfronteret med, hvad det ville betyde, at han ikke havde nogen erfaring som aktiv på højt niveau, når han skulle stå i spidsen for nogle af spillets største stjerner.

 

– En jockey behøver ikke at have været hest, lød hans svar til kritikerne, som også blev gjort tavse af Sacchis fornemme bedrifter i AC Milan. 

 

Superligaen bliver fra næste sæson beriget med endnu en træner uden erfaring fra en aktiv karriere på højt niveau, når Jakob Michelsen tiltræder i SønderjyskE. Han har hverken fortid som hest eller spiller, og dermed fortsætter antallet af Superliga-trænere uden en professionel spillerfortid med at være ganske højt. 

 

Silkeborgs Kim Poulsen nåede aldrig mere end amatørstadiet som spiller. Thomas Frank har været fodboldtræner i 20 år, men aldrig spillet på højt niveau. Nils Frederiksen er uddannet bankmand og har heller ikke en aktiv karriere at prale med. Og FC Midtjyllands Glen Riddersholm har en lang og broget civilkarriere som både reservedelsmand og pædagog bag sig, men altså ingen fodboldkampe på højt niveau. Til gengæld kan han snart blive den første danske Superliga-træner, der vinder det danske mesterskab uden at have en stor spillerfortid bag sig. Kasper Hjulmand havde trods alt spillet på et vist niveau, selvom han aldrig fik en Superliga-kamp.

 

Det er mest af alt glædeligt, at et nyt ungt trænertalent får chancen, og det er også godt at se, at man ikke behøver at have spillet 100 Superliga-kampe for at komme i betragtning til et topjob. Den moderne fodboldtræner behøver ikke at trække på en stor spillerfortid, hvilket lederen af DBU’s træneruddannelse tidligere har været inde på. 

 

– Jeg vil ikke tale det ned, at det kan være en fordel at have spillet selv. Men det der gør en kæmpe forskel er, hvilke forestillinger topspillerne gør sig om at være træner. Eksempelvis havde Morten Olsen allerede inden sin trænergerning gjort sig mange overvejelser om træningsmetoderne. Han havde forberedt sig til trænergerningen. Jeg kan godt komme i tanke om mange andre, der kun har haft det samme fokus.

 

– Når jeg ser på vores kursister i DBU-systemet, så er det ikke noget issue, hvem der har spillet og ikke. Da Johan Lange og Thomas Frank startede, var der for eksempel ikke mange af de tidligere europamestre, der vidste, hvem de var. Men efter den første træningslektion ude på banen, så havde de alle sammen fået respekt for dem. Derude på banen lærer man at finde ud af, at man skal kunne mere end én ting som træner, og det er ikke historie-fortællingen der tæller, har Peter Rudbæk tidligere fortalt om emnet. 

 

Et lortejob kan være godt
Så længe man har håndværket i orden og går professionelt til opgaven, behøver man altså ikke at have spillet. Alligevel fylder det som regel noget, når en træner uden spillerfortid sætter sig i cheftrænerstolen i en topklub. Brøndbys cheftræner Thomas Frank har det måske mest profilerede trænerjob i Danmark, og han har også tidligere skulle forholde sig til sin manglende spillerkarriere. 

 

– Hvis man har spillet selv og været i et omklædningsrum, kan reflektere og bringe det med ud på banen, og samtidig finde ud af at lede og uddanne, så har man noget, som jeg ikke har. Men i dag handler det om at kunne analysere spillet – og det bliver man ikke nødvendigvis bedre til, fordi man har spillet 300 Superliga-kampe. Man har en foreløbig fordel, men så må jeg bare sørge for at se mange flere kampe live eller på dvd, så jeg minimerer den forskel. Jeg har været træner i 20 år, så jeg har mange gange stået på en træningsbane og set, hvad man skal gøre og klare. Det med at træne har jeg stået i, mens de er blevet trænet. Jeg tror, man ved hårdt arbejde kan nå langt ved at læse om spillet, se spillet, diskutere spillet, fortalte Thomas Frank til Tipsbladet i forbindelse med sin ansættelse i Brøndby. 

 

Han kaldte det håbløst, at man stadig bliver mødt med fordomme om, at en træner ikke kan være dygtig, hvis ikke han har spillet selv. 

 

Jeg tror, at det ligefrem kan være en fordel at have en anden baggrund som fodboldtræner. Det er sundt at have prøvet andre miløjer end fodboldens nogen lidt ensporede verden, hvor alt handler om træning, kamp, hvile, træning, kamp, hvile und so weiter. Hvis man har haft et “rigtigt” arbejde eller et lortejob, kan det gavne i Superliga-dagligdagen. Ofte har folk uden spillerbaggrund også skulle kæmpe endnu hårdere for at få chancen i fodboldverdenen, og det gør dem til gode trænere.

 

Den øjeblikkelige succestræner Glen Riddersholm er et andet godt eksempel på det, og han har også selv sat ord på sin baggrund. 

 

– Da jeg var under uddannelse, havde jeg studiejob på Voksenbo på Skovbjergskolen her i Ikast, der er for voldelige, udadvendte autister. Der har jeg oplevet, at de har spist deres egen afføring og kørt det rundt i stereoanlægget. Så jeg er rimelig hårdfør omkring sådan nogle ting. Det er noget, ikke så mange har prøvet. Jeg har taget nogle snørklede veje, hele tiden med fokus på, at jeg engang skulle leve af fodbold. Jeg føler mig ekstremt privilegeret. Hver eneste dag, jeg møder på job, og når vi har tabt en kamp, så minder jeg mig selv om, hvor fantastisk et liv, jeg har. Fodbold er en stor del af min identitet, men jeg er ikke kun mit cheftrænerjob her i FC Midtjylland. Jeg har mange flere strenge at spille på. Jeg bryder ikke sammen, hvis der en dag ikke længere er efterspørgsel efter mig i fodbold, har Glen Riddersholm fortalt til Tipsbladet.

José Mourinho blev engang konfronteret af Sergio Ramos i Real Madrid i forbindelse med et skænderi, hvor spanieren brugte portugiserens manglende spillerfortid som argument for sin manglende viden om spillet. Det var også en håbløs kommentar.

 

Mourinho, Sacchi, Roy Hodgson, you name them. Der findes mange gode eksempler på store tænere og managers, der ikke har haft en stor karriere som spiller, og jeg tror, at vi kommer til at se endnu flere af den slags. Jakob Michelsen er seneste skud på stammen, og han har absolut redskaberne til at nå endnu længere end SønderjyskE. 

 

Han bliver faktisk i dagligdagen kaldt Mini-Mourinho – blandt andet på grund af sin manglende spillerfortid – og han har masser af trænerrutine at bidrage med. Michelsen begyndte allerede som 14-årig at træne et U/14-hold i Tønder, og han har siden været vidt omkring – helt i Tanzania – for at samle viden og erfaring, han kan gøre brug af.

 

Han har en pæn andel i Hobros aktuelle succes, for da han var træner i klubben for nogle år siden, gik den fra at træne tre dage om ugen til fem dage om ugen. Michelsen har før talt om projekter med muligheder som noget, der tiltrækker ham. Det har han erfaring i, og den kan han bruge i SønderjyskE. 

 

Og det er jo det, det handler om. Det er vigtigere at have trænererfaring end spillererfaring, når nu man skal være træner. 

 

I et interview med Århus Stiftstidende sidste år kom Michelsen selv ind på sin manglende erfaring som spiller, hvor han overvejede, om det ville sætte grænser for hans trænerkarriere. 

 

– Mit mål er at komme til at træne på så højt et niveau som muligt og at have med så gode spillere at gøre som muligt. Jeg har ikke spillet 100 landskampe selv, så jeg ved godt, at jeg skal arbejde hårdt for at komme frem i fodboldverdenen, og måske viser det sig, at det er 1. division, det rækker til, men så er det sådan, det er. Jeg brænder for udvikling og holder alle muligheder åbne, sagde han i dét interview. 

 

Nu står han i Superligaen uden at have været der før som spiller. Men han har prøvet en masse som træner, og det kommer til at gavne både ham selv og Superligaen.