Da AaB blev dansk mester i 2007/08-sæsonen, skete det med et hold, der stort set kun bestod af spillere, der var hentet på en fri transfer. Det fik den daværende sportsdirektør Lynge Jakobsen til at udtale følgende bevingede ord til Tipsbladet:
– Det bedste vi nordjyder ved, er vin ad libitum og transferfrie spillere.
Noget tyder på, at man har fået samme smag på Fyn. Hvor det seneste store OB-hold, der vandt sølvmedaljer på stribe fra 2009 til 2011, var købt dyrt ind med skyhøje lønningerne, er det en helt anden plan, OB nu følger. Og det ser spændende ud. Onsdag har OB præsenteret Jeppe Tverskov som kommende spiller i den stribede trøje, og dermed har fynboerne nu allerede hentet tre spillere til den kommende sæson. Alle på en fri transfer. Det er godt købmandsskab af sportsdirektør Jesper Hansen.
Med tre tilgange som Kenneth Emil Petersen, Joao Pereira og Jeppe Tverskov på plads i så god tid viser OB rettidig omhu – både i forhold til sommerens transfervindue, hvor Lasse Nielsen og Azer Busuladzic har kontraktudløb, men også i forhold til december-vinduet, hvor islændingene Hallgrimur Jonasson og Ari Skulasons kontrakter løber ud.
OB har fået frigivet mange lønkroner de seneste år, hvor dyre spillere har forladt klubben, og det er tilmed blevet til fine transferindtægter på salg af folk som Kenneth Zohore, Daniel Høegh, Martin Spelmann og Kasper Larsen. Indtil videre er de ikke blevet kastet efter store signinger. Pengene bliver brugt fornuftigt – det er også noget nyt i OB-regi.
Men hvis OB skal tage det næste skridt op mod toppen, skal der også flødeskum på lagkagen. De handler, der er foretaget indtil videre, er solide, men der mangler noget til at beruse det fynske folk. Særligt når man tager den kommende Rasmus Falk-afgang i betragtning. Lidt poppet kan man sige, at OB nu har de transferfrie spillere, der sikrer ro og soliditet, men at klubben nu mangler noget vin ad libitum til at sætte gang i festen.
Sportsdirektør Jesper Hansen fortjener ros for at have ført OB tilbage til et stabilt leje – sportsligt såvel som økonomisk. Ved seneste regnskab havde selskabet bag OB (Odense Sport & Event) ‘kun’ et underskud på omkring seks millioner kroner, hvilket er en markant forbedring. Mådehold og spareplaner har kendetegnet Jesper Hansens arbejde i OB, og selvom der også har været fejlskud på transfermarkedet, er OB nu på rette vej. De seneste ugers tiltag i organisationen, hvor man atter har ansat en fuldtidsscout og også vil ansætte talenttrænere på fuld tid, er signaler om bedre tider på Fyn.
Opskriften på succesen med at bringe OB tilbage på sporet har Jesper Hansen før brugt i Horsens – og endda også med Kent Nielsen som træner. Da Jesper Hansen blev administrationschef og sidenhen sportschef i AC Horsens, lå klubben midt i 1. division med store økonomiske problemer. Dengang stod han i spidsen for det lange seje træk – ligesom han har gjort i OB.
– På et tidspunkt var der 10 erhvervsfolk i Horsens, der lagde 100.000 kroner og dannede en million. Der havde vi kørt med underskud, så pengene var næsten brugt fra start. Men det blev bestemt, at vi skulle sætte tæring efter næring. Så vi lagde sten på sten og holdt fast i, at det skulle kunne køre rundt. Når man har spillet tre-fire år i den næstbedste række, uden man føler, man kommer nærmere, er det selvfølgelig hårdt arbejde, men man skal blive med at tro på det; blive ved med at fortælle sin historie til sponsorer og til omgivelserne. Det gjorde vi, og heldigvis havde vi succes, sagde Jesper Hansen om Horsens-succesen tilbage i 2012, hvor klubben netop var blevet nummer fire i Superligaen.
OB har været igennem en lignende proces, og selvom Jesper Hansen er blevet beskyldt for at være kedelig og være sparsom med offensive og ambitiøse målsætninger, har OB hver sæson taget små skridt fremad. Og selvom båden har vippet undervejs, har Jesper Hansen stået fast.
Nu er der ved at være lagt et fundament. Nu skal de sidste justeringer foretages, og OB mangler som nævnt stadig en offensiv profil eller to, der kan tage over efter Rasmus Falk, der som bekendt skifter til FC København. Færingen Joan Simun Edmundsson mangler stadig noget tilvænning. I den optimale verden henter OB også for en central midtbanespiller med kreative evner til at supplere Izunna Uzochukwu og Mohamed El Makrini. Sidstnævnte har i øvrigt også vist sig som et scoop, siden han kom til OB i sommer – også på en fri transfer.
Superliga-toget kører for alvor fra næste sæson, hvor en ny struktur træder i kraft. Der er nyt håb på Fyn om bedre tider og mulighed for europæisk fodbold. OB er med fornuftig ageren på transfervinduet godt i gang med at sikre sig en billet til den vogn, der kører i top-seks-slutspillet i næste sæsons Superliga. Så er spørgsmålet, om der også kommer vin ad libitum med på rejsen.
LIVE
LIVE: OB-spillers skadeshelvede er forbi
‘Har det stramt’ med Patrick Mortensens udtalelser
Giver to spillere livstidskarantæne
LIGE NU
AGF tager pis på FC Midtjylland
TOPNYHED
Ekspert enig med Tullberg: Fuldkommen uforklarligt
MEDIE
‘Han har mundtlig aftale på plads med Liverpool’
FC København skriver kontrakt med juvel
TOPNYHED Skifte glæder Thomas Delaney
NYHEDER
Brian Riemer giver klar besked
MEDIE
Fyring? Han tilbyder sig selv til Tottenham
Dansk klub idømt pointstraf efter skatteballade
NYHEDER
Fjernede AGF-trøje: Nu svarer FC Midtjylland
FCM jagtede ham – nu vil tysk topklub købe ham
INTERVIEW Ekspert: ‘Det vil overgå FCKs katastrofesæson’
MEDIE
Fremhæver Yuito Suzuki: ‘Et fænomen’
NYHEDER
‘Det er fint at have en fase, hvor jeg prøver det’
TOPNYHED
Avis: De forhandler med Andreas Christensen
HELT VILDT
23 røde kort i vanvidskamp
EKSKLUSIVT
Jeg tror, denne stjerne er færdig i FCK til sommer
EKSKLUSIVT Kæmpe scoop: Superliga-vinder til dansk klub
NYHEDER
– Han har måske været lagt lidt på is
MEDIE
Monstertransfer? Melder om ‘done deal’
NYHEDER
Mileta Rajovic i stor optur
I chok: Har aldrig set lignende
NYHEDER
Revser forholdene i Viborg: ‘Forfærdeligt!’
INTERVIEW
Kæmpeklubber på cv’et – nu rykker han til Danmark
NYHEDER
Kæmpe kærlighedserklæring
To klubber kæmper om tidligere FCM-spiller
OPTAKT
Paris Saint-Germain – Chelsea
NYHEDER
Dansk turnering opkaldes efter Hermansen
EKSKLUSIVT
Afsløring: Peter Christiansen færdig i Wolfsburg
NYHEDER
Opkald med Riemer i 2025: ‘Så sejlede det for mig’
NYHEDER Tøfting revser Superligaklub: ‘For nonchalant!’
TOPNYHED
Bombe – Superliga-klub nævnes
Han overtager Peter Christiansens rolle i Wofsburg
NYHEDER
Rangers-træner gør Skov Olsen-situation klar
Froholdt på tavlen i storkamp
OPTAKT
Newcastle – Barcelona
NYHEDER
Han er Eriksen og co’s nye træner
OPTAKT
Real Madrid – Manchester City
Fodboldoplevelse i Newcastle – køb billetter her
MEDIE
Alt er i spil – også Kasper Hjulmands job
Drama i FC Barcelona: ‘Han smider en bombe’
DAGENS SPILFORSLAG
Tung mandagskamp i Rom
Var direkte fra træningsbanen
I svime: Som en ny spiller
NYHEDER
FCM er i pokalfinalen efter drømmemål
TIPSBLADETS DOM
Wow – det må man ALDRIG gøre!
Shop-amok i Danmark: ‘Vi må være brutale’
Alpha retter hård kritik
EKSKLUSIVT
Afsløring: AGF-stopper afviste to Superliga-tilbud
NYHEDER
‘Altid været vanvittigt hårde kampe’
LIVE: Hold da op – kanonkasse!
NYHEDER
Færdig i 2030: Møller valgt uden modstand
NYHEDER
