11 kampe spillet af denne sæsons Superliga, og selvom Brøndby står et godt sted, så er det også fortsat lidt i ukendt farvand, for skibet med Steve Cooper som kaptajn har kun netop smidt fortøjningerne. Selvom kursen er sat mod nye store resultater for Brøndby, så venter vind, vejr, bølger, andre skibe og øvrige maritime udfordringer fortsat i horisonten.
Nå. Nok om sømand Cooper.
Der er ingen tvivl om, at der er mange positive ting at sige om Steve Coopers indtog i Brøndby, men det er stadig meget tidligt, men der er ingen tvivl om, at der blæser nye vinde over Vestegnen, og det tror jeg var tiltrængt.
Generelt kan man jo ikke sådan rigtig klage over, hvor Brøndby ligger i tabellen med et pointsnit lige under to – særligt med en trænerfyring undervejs. Á point med FCK og kun et point efter FCM.
Og så er der selvfølgelig AGF, som har ramt otte sejre i træk og derfor er trukket lidt fra i tabellen. Spændende, hvad de kan drive det til i Aarhus. Champions League i Vejlby bliver da sjovt at opleve…
Han stråler igen
Helt så meget optimisme er der ikke i Brøndby, men jeg synes bestemt, der er grund til at være positiv. Flere spillere, som har virket mere eller mindre færdige i Brøndby, har fået opblomstringer, ligesom nøglespillere ser ud til at have fundet niveau igen.
Nicolai Vallys er begyndt at spille som Nicolai Vallys igen, og Daniel Wass har fået sin anden/tredje/fjerde ungdom.
Marko Divkovic er igen-igen kommet frem som spilleren, der ikke kan afskrives i Brøndby – uanset hvor meget det skulle forsøges. Noah Nartey brillerer som 10’er og må siges at være i fremragende målform, og Patrick Pentz tager med hænder.
Derudover er den helt store solstrålehistorie naturligvis Jacob Ambæk, som med ydmyghed, gåpåmod og en kæmpemæssig portion talent er strøget direkte ind i Brøndby-fansenes hjerter.
Ingen store skuffelser
Jeg synes faktisk ikke, der er nogen spillere, som rigtig har skuffet på Brøndby-holdet.
Det virker, som om Steve Cooper har fået spillerne til at tro på projektet og kæmpe for trøjen. Særligt sidstnævnte har man af og til haft fornemmelsen af har manglet, og det har som fan været voldsomt frustrerende at være vidne til spillere, som virkede til opgivende at slå ud med armene, næsten uanset hvad der skete.
Det ser man ikke meget af længere, og det er virkelig en fornøjelse.
Der er dog et par tabere i fortællingen. Nogle større end andre. Eksempelvis virker det til, at Jordi Vanlerberghe er gledet fuldstændig ud af truppen, ligesom Filip Bundgaard, som ellers startede sæsonen med at få netmaskerne til at blafre, nu må tage til takke med en plads på bænken.
For de spillere, som ikke spiller fast, er der umiddelbart håb at finde i, at det virker til, at Steve Cooper skifter en del ud – både mellem kampe og undervejs. Der er derfor ikke nødvendigvis nogen, der er afskrevet som Brøndbyspillere.
Som det måske fornemmes, så er jeg ganske positiv over, hvor Brøndby befinder sig netop nu. For selvom det givetvis ikke bliver til et mesterskab i år, så kan mindre også gøre det.
Og så er det blevet sjovt at se Brøndby spille fodbold igen. Det synes jeg faktisk er ret fedt.
Eneste malurt i bægeret er naturligvis den glippede kvalifikation til Conference League, men var den kommet i hus, havde man formentlig fortsat haft Frederik Birk som træner, og så havde snakken været en ganske anden uanset, så lad os lade være med at dvæle mere ved det og forsøge at se fremad i horisonten med kursen sat af Steve Cooper.

LIVE
LIVE: Træner meldes fyret midt under kamp
Her kan du se LASK mod Liverpool
‘Hjerteskærende – han er en skygge af sig selv’
Isaksen afslører glippet skifte: ‘Havde sagt ja’
– Så er han nok færdig Manchester United!
NYHEDER
– Hvorfor i alverden hentede Brøndby ikke ham?
EKSKLUSIVT
Bombe i Parken: Et klart signal, siger ekspert
INTERVIEW Vild med Adamsen: ‘De troede, det var urealistisk’
EKSKLUSIVT
Færdig hos dansk tophold: ‘Motivationen er væk’
HELT VILDT
Langer ud efter verdensstjerne: ‘Sikke en idiot’
‘Ny nedtur’: Dario Osorio stjæler overskrifter
EKSPERT
‘De har Superligaens dårligste målmænd’
Erkender: En af dem, der skylder FCK 250 mio. kr.
EKSKLUSIVT Afsløring: Kæmpe bombe – FCM henter Andreas Maxsø
Skiftede fra FCK til BIF – peger på ‘vild’ forskel
TOPNYHED
Forsøgte at ophæve FCK-kontrakt: ‘Jeg var skuffet’
NYHEDER
Peter Sørensen kritiserer FCK-stjernes interview
TIPSBLADET SPECIAL
Rundens Hold i Superligaen – 10. runde
Morten Bruun i svime: ‘På niveau med Roony’
NYHEDER
‘Undskyld, jeg spillede dårligt, men jeg scorede’
MEDIE
Denne klub bejler til Thomas Frank
TIPSBLADETS DOM
Han ligner en af de bedste spillere i Skandinavien
TRANSFER Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026
TOPNYHED
Lønfest i Superliga-klub: Store bonusser udbetalt
Viking-anfører stikker til verdensstjerne
Peter Schmeichel: Sådan skal Man City straffes
TOPNYHED
Skrev kontrakt med Lyngby: Havde ikke andet valg
NYHEDER
Presses Højbjerg ud? ‘Denne klub er interessant’
NYHEDER
Medier: Afsøger mulighed for at sælge FCK
TOPNYHED
Parken bekræfter: FC København kan blive solgt
Manchester United-stjerne chokerer på direkte tv
MEDIE
Hylder dansker: Et glimrende indkøb
BIZART
Perez i kæmpe fadæse? ‘Det skulle ikke ud’