Hvad vil Steve Cooper med det her Brøndby-hold?

Der er altså en del rynker i panden på mig, når jeg går ind i juleferien og ser tilbage på et begivenhedsrigt efterår.

Hvor står Brøndby i 2026?

Et efterår, som startede med Frederik Birk som træner og Clement Bischoff som en fast del af truppen. Siden da er det blevet til et smerteligt exit fra Conference League-kvalifikationen og ligeledes et farvel til føromtalte Birk og Bischoff.

Ind er kommet en waliser, som godt nok siger mange af de rigtige ting, og som i momenter også har vist, hvad han vil med Brøndby, men det er ikke blevet til mange kampe i træk med storspil. Og det er naturligvis et problem, når drømmen er at være med helt fremme.

Så hvor står Brøndby, når 2025 om lidt bliver til 2026?

Lad os starte med det positive: Steve Cooper har fået tre unge spillere fra Masterclass til at præstere for Brøndby. Det er i sig selv en ret stor bonus som Brøndbytræner. Mathias P og Jacob Ambæk spiller fast, og de to unge mænd har gjort det rigtig godt. De har naturligvis ikke brændt ligaen af, men mindre kan bestemt også gøre det.

En der til gengæld har gjort sit for at sætte ild til ligaen er Noah Nartey. Han har virkelig fundet sig selv om 10’er i Steve Coopers system, og han er ovenikøbet begyndt at score mål. Det har været en stor fornøjelse at følge. Næste skridt er selvfølgelig at få forlænget hans kontrakt. Og vil han ikke det, så mener jeg, at der skal trykkes på salgsknappen, så man kan få mest muligt ud af en handel.

Derudover har Marko Divkovic igen vist, at man ikke må undervurdere hans evne til at genvinde sin plads i Brøndby. Det er imponerende.

Sidst men ikke mindst, så har Luis Binks næsten fra dag et gjort sit til at få os alle til at glemme Jacob Rasmussens afgang.

Hvorfor agerer træneren ikke?

I den anden ende af spektret har vi desværre også en lidt haltende defensiv, som selv Luis Binks ikke har kunnet rette op på. Frederik Alves har nærmest konsekvent lavet en afgørende fejl i hver kamp, og det duer altså ikke.

En af grundene til, at det virkelig ikke duer, er, at Patrick Pentz heller ikke laver de redninger, han gjorde engang. Det er ikke sådan, så droppene har stået i kø, men han har bare heller ikke ret mange af de der store redninger, der sikrer point.

Sidst, men ikke mindst, så har jeg i større perioder – særligt til sidst i efteråret – haft lidt svært ved at se, hvad Steve Cooper ville med det her Brøndby-hold. Hvorfor agerer han ikke, når det tydeligvis ikke fungerer inde på banen?

Han kom selv med lidt af svaret, da sidste kamp mod Vejle var spillet. Det var en form for ”demonstration”. Og undskyld mig, men hvad er det for en tilgang til livet som Brøndbytræner? Brøndby skal altid gå på banen for at vinde, og hvis vi har en – ja, hvad ved jeg, næsten to meter høj østrigsk landsholdsangriber, der er god på låget – hvorfor så ikke sætte ham ind, når der er brug for at få sendt nogle bolde i feltet?

Havde Brøndby vundet de to sidste kampe i sæsonen, så havde snakken om et mesterskab været en helt legitim snak at have over julebordet i de blå-gule hjem. Det er det ikke længere.

For selvom man ligger nummer tre, så tror jeg simpelthen ikke på, at man kan følge med i toppen i det lange løb, når der allerede nu er ni point til førstepladsen.

Konklusionen må være, at Steve Cooper fortsat har masser at arbejde med i Brøndby, og selvom de to sidste kampe skabte nogle gevaldige ridser i lakken, så er efteråret godkendt for waliseren. Det bliver spændende, hvad der kommer til at ske i januars transfervindue. Både på ind- og ud-siden.

For Brøndby skal ikke bare holde fast i tredjepladsen. De skal vise, at de kan være en reel udfordrer til toppen. Ellers bliver 2026 endnu et år med uforløste drømme.