Biiiip…. No thanks! Nein bitte! Nee dank u wel!
Tipsbladet har spurgt mig om, hvad jeg vil gøre, hvis jeg var i Mads Agesens sko hen over vinteren, hvilket jeg har brugt en halv juleferie på at tænke over.
Efter at have drejet et par omgange på ergo-stolen, kigget lidt i skrivebordsskufferne og løbet op og ned ad gangene på Rugehavevej med hænderne over hovedet i ren begejstring, vil jeg starte med det vigtigste. At indtale en telefonsvarer, der høfligt, men bestemt, afviser alverdens dubiøse og smiskende fodboldkøbmænd, der tror, de kan købe Thomas Jørgensen i vintertransfervinduet.
Efter at have fået telefonsvareren på plads, vil jeg finde Mont Blanc-fyldepennen frem og skrive et lille brev til Mads Mads Agesen fra Peter Mads Agensen, der udstikker et par gode råd til, hvordan Viborg FF kommer bedst igennem transfervinduet.
Opgaven synes rimelig klar; der skal ske så lidt som muligt.
Åbent brev til Agesen
Kære Mads.
Først og fremmest vil jeg rose dig for et godt stykke arbejde gennem årene. Det er ikke et let hverv, du har påtaget dig, og jeg behøver selvfølgelig ikke minde dig om det kolossale ansvar, du har over for de tusindvis af viborgensiske øjne, der troligt følger med i, hvad der sker i og omkring Viborg FF på daglig basis.
Forventningerne, forhåbningerne og drømmene kan være forskellige, urealistiske og ikke mindst mangeartede. Det forestiller jeg mig levende er en besværlig balancegang at navigere i. Som en lumsk sæbe, der smutter mellem hænderne.
Paradoksalt nok er min anbefaling til dig at gå stille til værks i vinterens transfervindue, da vi, set fra fansenes evigt glubske øjne (mine i hvert fald), står et fint sted. Det virker til, at du har fået skabt et solidt sportsligt fundament, der vigtigst af alt har cementeret Viborg som en central skikkelse i landets fineste fodboldselskab. Truppen er solid, og vi virker til at være godt dækket ind på de fleste pladser, ligesom dine sommerindkøb virker til at have fundet den grønne melodi.
Freriks, Sami Jalal, Brahimi har længe befundet sig på en opadgående formkurve, Dorian Jr. ligner i glimt en Jay-Roy in spe, og Hoedemakers trak sin egen halvsæson markant op i efterårets sidste spilleminut hjemme mod Herning.
Skulle du alligevel have svært ved at sidde på pungen hen over januarvinduet, så kan det måske være, at du skal kigge efter en gardering på 9’er-pladsen, da vi ser lidt tynde ud på toppen, hvis eksempelvis Freriks skulle gå i stykker. Der er også stadig en ubekendt i forhold til vores venstreback-situation, men jeg tror, jeg på det grønne fællesskabs vegne kan takke nej til en Elias Andersson-løsning.
Der udspiller sig selvfølgelig også et lille mysterium om fan-favoritten Zaletels skadessituation, og hvilken forfatning han måtte være i, men heldigvis ser vi solide ud i det centrale forsvar, og vores egen Lukas Emil har vist sig mere end stabil, når han har fået chancen. Så derfor anbefaler jeg, at du, Søren Brøsted og Alexander Juel primært bruger tiden på at kigge frem mod sommer i forhold til, hvilke spillere der måtte finde vej til Viborg.
Sælg dem ikke!
På afgangssiden er der heller ingen grund til, at du japper noget igennem. Bejlerne vil åbenlyst sværme om vores lille guldkalv, men sluk du bare telefonen eller slet mailen, hvis emnefeltet skulle være ’Regarding Thomas Jørgensen’, og lad dig ikke friste af hurtige penge og flotte ord. Thomas skal først videre til sommer.
Der kunne måske også komme bud efter vores back trio Mbom-Kuzmic-Bidstrup, som der tidligere har været rygtet videre. Kuzmic og Bidstrup skal have længere tid i den grønne trøje, så afvis du bare høfligt eventuelle bud. Hvad angår vores tyske granitmand, så kan du sælge, hvis prisen er rigtig. Udelukkende fordi hans kontrakt ender til sommer, men hvis muligt vil jeg hellere anbefale en kontraktforlængelse.
Det gør sig selvfølgelig også gældende for Kaptajn Grønning, der ligeledes udløber til sommer. Stik ham ét år mere med en generøs sign-on-fee, og så få skrevet ind i kontrakten, at han både får en statue og en plads i klubben, når den aktive karriere er slut.
Rygterne svirrer jo om, at Jakob Vester er på vej til Norge til en noget lav pris (Jakob Vester er blevet solgt til Sandefjord efter deadline på denne klumme, red.). Det er jeg en smule betænkelig ved, men hvis I mener, at Vester ikke kan tage flere skridt hos os, og samtidig sikrer en vanvittig videresalgsklausul, så er det måske bedst sådan for alle.
Der kan selvfølgelig opstå helt uforudsigelige situationer, der gør, at du må handle med rettidig omhu. Hvis der nu render en ung Achouri-type rundt et sted, du har haft på radaren længe og pludselig er tilgængelig, så slår du selvfølgelig til. Ligesom der kan komme tilbud for gode til at sige nej – dog ikke på Thomas Jørgensen. Der skal vi over 100 mio. kr., hvis du skal sælge ham nu.
Kort sagt, Mads, så skal du faktisk helst ikke gøre for meget her til vinter, men fokusere på at fastholde stammen og forlænge om nødvendigt. De store skridt skal tages til sommer, hvor holdet skal tage det næste step op, og det ser jeg gerne med en stamme af nuværende spillere, der over en bred kam ikke er færdige med at udvikle sig.
Rigtig godt nytår!
Mange hilsner
Peter Mads Agensen
LIVE
LIVE: ‘Skrækkelig udvisning, den skal appelleres!’
EKSKLUSIVT
‘Et scoop for Superligaen – han er et monster’
EKSKLUSIVT
– Her er sandheden om Olti Hyseni, FCK og FCM
Martin Jørgensen afslører: Jeg nægtede
OPTAKT
Brøndby IF – Lyngby BK
FC København bekræfter transfer
INTERVIEW
Sportschef færdig efter Frihedsbrevet-artikel
INTERVIEW Vild med Adamsen: ‘De troede, det var urealistisk’
EKSKLUSIVT
Brian Priske overgår alle i ligaens historien
OPTAKT
Randers FC – Viborg FF
FANKLUBBEN
En stor skuffelse han skiftede til Brøndby
Føler intet pres fra sin FCM-forgænger
EKSPERT
– Disse to kan afløse Michael Carrick i Man Utd
EKSKLUSIVT Afsløring: Kæmpe bombe – FCM henter Andreas Maxsø
‘Jeg synes, det er en pinlig opførsel’
– Uretfærdigt, hvis han ikke vinder Ballon d’Or!
NYHEDER
Så mange millioner betalte FCM i lønninger
Dolbergs transferværdi rammer nyt lavpunkt
Her kan du se FC Barcelona mod Getafe
MEDIE
Froholdts præstationer sender millioner til FCK
Skidt lodtrækning for Danmarks U21-landshold
Kommentator: Jeg hører, det bliver Man Citys straf
TRANSFER Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026
Hvidovre stikker fra Vejle
FCN brænder straffe og smider point mod OB
Her kan du se Aston Villa mod Brentford
INTERVIEW
– Er det Alt for damerne, det her!?
Opkald ændrede alt: Måtte haste til lufthavnen
Hylder dansk træner: Den vigtigste i min karriere
EKSKLUSIVT
Superliga-chok: ‘Han får en længere kontrakt’
NYHEDER
Afslører: Jeg ville væk fra FCM i vinter
EKSKLUSIVT
Venner genforenet i Danmark – nu er de rivaler
HELT VILDT
FCK ville have ham – nu koster han 216 millioner
HELT VILDT