FCN_250x257 2025 begyndte ret godt for AGF. Storsejre over Sønderjyske og AaB og en ret sikker kurs mod top seks. Det var samtidig en naturlig fortsættelse af efterårssæsonen, hvor sikre sejre over oprykkere og nedrykningskandidater havde sikret AGF en plads i sub-toppen af Superligaen.

En plads i top seks er den officielle målsætning i AGF, og da det lykkedes igen i år, var det samtidig tredje år i streg under Uwe Röslers ledelse – hvilket er tilfredsstillende i Aarhus. Og dermed også en videreudvikling af det hold, som David Nielsen støbte fundamentet til.

David Nielsen sluttede noget sløjt i AGF, da kun få point skilte AGF fra nedrykning ved Nielsens farvel.

Derfor er det også overvejende positivt at Rösler på sine tre år i Aarhus har fået AGF på rette kurs igen, endda med en bronzemedalje i år ét efter David Nielsen.

Sidste år kulminerede Uwes tid i AGF med en pokalfinale, som dog på skuffende vis blev tabt til Silkeborg. Og i stedet stod man tilbage med en ligegyldig femteplads i Superligaen.

Og nu tilbage til denne sæson. Her er man altså igen i top 6, men ude af Pokalturneringen, der er så vigtig i Aarhus. Sæsonen har været kendetegnene ved en solid defensiv, en rigtig giftig angriber, sejre over bundhold og større udfordringer mod direkte konkurrenter.

Og efter den opløftende forårsstart, hvor der fløj positive vinde over Aarhus og det midlertidige stadion Ceres Park Vejlby, er stemningen nu så småt ved at vende.

Pilen peger på Uwe

Uwe Rösler har generelt været et positivt bekendtskab i Aarhus, og han var den perfekte afløser for David Nielsen. Rösler har sørget for disciplin, defensiv struktur, gode omskolinger og en masse power. Se bare hvordan Rösler, i perioder, har fået spillere som Gift Links og Tobias Mølgaard til at sprudle på uvante positioner.

Men flere og flere pile peger på, at folkestemningen blandt AGF’s fans vender sig mod Rösler, og der bliver stillet spørgsmålstegn ved, om tyskeren kan udvikle holdet yderligere, eller om klubbens nye fodboldirektør Carsten V. Jensen mon “får lov til” at ansætte sin egen træner, senest til sommer.

Med ansættelsen af ‘CV’ i stedet for Stig Inge Bjørnebye var det muligvis også det første step mod sportslige forandringer i AGF og et større fokus på ungdommen, akademi og en foryngelseskur af truppen.

En del af de ting, der rører sig i den stigende modstand mod Uwe Rösler, er bl.a. hans manglende brug af unge spillere.

I tiden under Röslers ledelse har det hørt til sjældenhederne, at talenter har fået chancen. Og i denne sæson kulminerer det ved, at kontrasten mellem brugen af ældre spillere og mangel på samme med de unge spillere bliver større og større. Gennemsnitsalderen på startopstillingen bliver højere, og er du under 20 år gammel, har du som udgangspunkt ikke en chance for spilletid i AGF, så længe Uwe Rösler er træner.

I vinter udlejede man bl.a. et par af de største talenter, man burde have forsøgt at videreudvikle. F.eks. Richmond Gyamfi, Luka Callø og Mathias Sauer.

Og ikke nok med at Rösler går udenom teenagerne, så får man følelsen af, at den stamme af “back-bone players”, som Stig Inge Bjørnebye og David Nielsen skabte sammen, og som Uwe kunne læne sig opad i starten, skal spille uanset indsats og øvrig konkurrence.

Flere fans er også påvirket af Uwe Röslers ind- og udskiftninger. Da Rösler kom til AGF døbte han det “gamechangere”, men det er efterhånden længe siden, at man har haft følelsen af, at de spillere, Rösler skifter ind, kan ændre noget som helst. Når man er bagud mod Brøndby eller Randers, laver Rösler en-til-en udskiftninger som Max Power fremfor Nicolai Poulsen eller Henrik Dalsgaard frem for Tobias Mølgaard. Det kan også være Frederik Brandhof for Mikael Anderson. Og selv med en indskiftning af Youssouph Badji for Tobias Bech får man ikke følelsen af, at en kamp kan ændres til AGFs fordel.

Uwes dispositioner og taktik virker låst. Og læst.

Patrick Mortensen er Superliga-topscorer og en levende legende i AGF. Men ligeså mange mål han laver, ligeså usynlig kan han være.

Og hvad med Aarhus-drengen Mikkel Duelund? Hvorfor spiller han ikke?

Duelund kan, højst sandsynligt, ikke ses som en frelser, eller en spiller som på egen hånd kan ændre det helt store. Men han er en dygtig fodboldspiller, og når det virker til at Uwe fryser Duelund ud – og så endda i en periode hvor resultaterne skranter – er det bare endnu en dråbe i det Uwe Rösler bæger, der så småt er ved at være fyldt godt op i mange aarhusianske fodboldhjem.

AGF ligger nu nummer seks, og der tror jeg også, man ender. Spillerne virker trætte, ideforladte og uden den gejst og det engagement, der ellers undervejs i sæsonen gjorde at man kortvarigt kunne drømme om medaljer igen.

Personligt tror jeg, Uwe Rösler kan være fortid til sommer. Særligt hvis det ender med en sjetteplads og en fortsættelse af den stagnerende periode, man befinder sig i nu.

– Jeg tror, Uwe Rösler kan være fortid til sommer

Pilen peger på Uwe