Det er trist for Fischer, og det er trist for FCK

Lederen er fra Tipsbladet fredag – du finder Tipsbladet i Ekstra Bladet hver fredag og kan også tegne abonnement. Klik her og læs mere.

Jeg er desværre for dårlig til at komme afsted til netop de kampe i dag, men for nogle år siden holdt jeg meget af at se fodbold i U/17- og U/19-ligaen. Det er interessant at se fodbold på det niveau. Man er helt tæt på banen, hører tilråb fra trænere og spillere, og først og fremmest kan man få et blik på fremtidens stjerner.

Jeg har set Yussuf Poulsen sætte sig igennem og score mål med den uhåndterbare fysik, der senere skulle gøre ham til slutrundemålscorer for Danmark. Jeg har set en ydmyg Pierre Emile Højbjerg bære hjørneflag ind i materialerummet efter en kamp på Brøndbys træningsanlæg; bare få måneder inden han i Bayern München indledte sin flotte udlandskarriere. Jeg har set den nuværende Ajax-spiller Victor Jensen score to mål på en regnvåd efterårslørdag, hvor han brillerede med at sparke hjørne- og frispark med begge ben. Men ingen spiller i U-ligaerne har imponeret mig, som Viktor Fischer gjorde.

Det var en smuk majaften i 2011 på Vejle Boldklubs træningsanlæg, VB Parken. I U/19-ligaen mødtes Vejle og FC Midtjylland, og Viktor Fischer var allerede blevet solgt til Ajax, men spillede sæsonen færdig for midtjyderne. Den aften blev han pakket godt ind af U-landsholdskollegaen Patrick Banggaard, men ved stillingen 1-1 i anden halvleg dumpede en bold ned på Vejles banehalvdel, i venstresiden lidt uden for feltet. Fischer lod den ramme jorden, og så flugtede han til den med venstrebenet. Den strøg direkte op i nærmeste målhjørne. Det var et utroligt mål fra en utrolig vinkel, og Fischer scorede med stor selvfølge yderligere et mål på en omstilling til slutresultatet 5-2. Jeg tror aldrig, jeg glemmer den præstation. Jeg troede, jeg havde set dansk fodbolds fremtid.

Det kan føles utroværdigt, næsten naivt, at skrive i dag, hvor virkeligheden er, som den er, men dengang var Viktor Fischer et talent på samme niveau som Christian Eriksen. ”Det var som at have Messi i juniorfodbolden,” har Claus Steinlein engang sagt til mig i et interview. ”Den bedste afslutter jeg nogensinde har set i dansk fodbold,” har Thomas Frank kaldt Fischer. Og det fortsatte jo, da han kom til udlandet, hvor han imponerede i Ajax’ ungdomsafdeling og siden fik landsholdsdebut og scorede 10 gange i Æresdivisionen inden sin 19 års fødselsdag.

Skader og uheldige forløb i de forkerte klubber gjorde, at udlandskarrieren stagnerede, men så kunne Viktor Fischer i det mindste blive en stjerne i Superligaen. I januar 2018 købte Ståle Solbakken ham i Mainz for 20 millioner kroner, og aarhusianeren blev straks publikumsfavorit med sit overlegne spil og sin selvsikkerhed og åbne stil, der passede perfekt til Parken. Han var Superligaens bedste spiller, og allerede efter et halvt år spekulerede man på, hvor længe FC København kunne holde på ham.

Klip til juli 2021, og Viktor Fischer er netop blevet solg til Royal Antwerp. I de sidste to FCK-trupper inden handlen var Fischer end ikke været udtaget af Jess Thorup. Træneren har fortalt, at det udelukkende skyldtes manglende niveau, og selv om det alligevel kunne virke demonstrativt, når nu den 23 mand store trup, der rejste til Kazan for at spille Conference League-kvalifikation torsdag, indeholdt adskillige helt unge spillere, er det svært at argumentere for, at Fischer burde have spillet en større rolle i sin sidste tid. Spørgsmålet er, om Fischer blev udeladt, fordi han skulle sælges, eller om han skulle sælges, fordi han blev udeladt. Det sidste passer i hvert passer i hvert fald med, at de første rygter om hans snarlige afgang først kom efter udeladelsen fra truppen mod Silkeborg.

Det var i hvert fald ikke forkert, når Thorup sagde, at Fischers niveau var utilstrækkeligt. Væk var den leder, der i sin første tid i FC København scorede eller lagde op til mål i så godt som hver kamp, og han blev erstattet af en ufarlig offensivspiller, der ikke løftede holdet, som han gjorde engang.

Hvordan er det gået så galt for Viktor Fischer? Skader er en del af forklaringen. Fischers 27 år gamle krop er skrøbelig, og han er en spiller, der virker, som om han altid er skadet, på vej tilbage fra en skade eller på vej til at blive skadet. Men selv i de perioder, hvor han har været fit gennem flere måneder, har vi ikke set den spiller, der var en regulær Superliga-seværdighed.

Thomas Frank, Claus Steinlein og jeg troede alle, at Fischer skulle være en stor stjerne. Det er han ikke blevet, og eftersom hans niveau kun er dalet de senere år, er jeg ikke fantasifuld nok til at se det vende mærkbart. Hvorfor skulle han pludselig finde storformen i Belgien efter flere år, hvor det ikke er gået hans vej? Han var i en klub, hvor han havde en høj stjerne og lang snor. Nu skal han levere fra start, og jeg tvivler på, det kommer til at ske – selv om han selvfølgelig skal have chancen for at modbevise mig.

Mest af alt er det trist. Det er trist for Viktor Fischer, der havde potentiale til at opnå meget mere, end det han har gjort. Det er trist for FC København, der ikke fik nok ud af en stor investering, hverken økonomisk eller spillemæssigt. Og det er trist for os, der husker flugterne i U/17-ligaen, det pludselig og store gennembrud i Ajax og det himmelhøje niveau det første halve år i Superligaen.

Jeg savner den Viktor Fischer. Og jeg kan ikke forklare, hvor han blev af.

Denne leder blev bragt i den trykte udgave af Tipsbladet fredag den 30. juli. Den er blevet redigeret, efter FC København fredag formiddag offentliggjorde salget af Viktor Fischer til Royal Antwerp.