NU HAVDE JEG planlagt, at denne klumme selvfølgelig skulle handle om det fede Superligaslutspil, vi skal til at have gang i. Det kommer den også til, men jeg har satme haft svært ved at slippe landsholdet.
Jeg har da sjældent set noget så jammerligt! At man kan kollapse på den måde – og sjasker en 2-0-føring indtil det 73. minut væk – jamen, det må jo bare ikke ske mod et hold som Kasakhstan.
OK, det er selvfølgelig lige præcis dét, der gør fodbold så uforudsigeligt, men med danske briller på, så skal man jo blive noget rystet.

DA KASPER HJULMAND står med ansvaret, har han da også helt berettiget fået stryg fra både højre og venstre. Fair nok, men også lidt nemt. Der var kun roser til Hjulmand, da truppen blev udtaget, hvor han udelod Yussuf Poulsen og Thomas Delaney. Derfor skal skideballen ikke kun være til Hjulmand.
For spillerne har også et kæmpe ansvar. Hvor var rutinerede spillere og ledertyper som Kasper Schmeichel, Simon Kjær, Pierre Emile Højbjerg og Christian Nørgaard?
Hvorfor hankede de ikke op i holdet og udstikker en retning? Får samling på tropperne. Alle kunne jo se i god tid før Kasakhstans reducering, at Danmark spillede ad h….. til. Kasakhstan havde alt initiativet, de hakkede på kassen – og Danmark stod bare og lodsede væk.
Hjulmands to assistenter, Christian Poulsen og Morten Wieghorst, må da også have kunnet se, at den var helt gal, men faktum er jo, at modtrækkene kom for sent og ikke virkede.
DET ER RIGTIGT, at Kasper Hjulmand skiftede tre spillere i det 65. minut som modsvar på, at det langt fra kørte optimalt. For sent, hvis du spørger mig, og så undrer jeg mig over, hvorfor Jonas Wind ikke var en af dem, der bliver hevet ud. Han smed jo alt væk.
Fint nok, at Damsgaard ryger ud til fordel for Daramy, der så var pivringe, men det kunne Hjulmand trods alt ikke vide.
Også ok med Mathias Jensens exit til fordel for Phillip Billing, når der skulle kriges et resultat hjem, men hvorfor skulle Alexander Bah ud for Jens Stryger – og hvorfor er det evig og altid at Hjulmand skifter backs som noget af det første? Man ændrer da ikke fodboldkampe ved at skifte backs.
SNAKKEN OM EN fyring af Kasper Hjulmand er latterlig, men jeg savner faktisk at se, at han kan ændre kampe fra bænken. Vi så det ikke under VM – og i kampen mod Kasakhstan skete det heller ikke.
Det er da netop i modvind, at en træner taktisk skal ændre tingene undervejs, men der kom intet modtræk.
At man så skal høre Kasper Hjulmand på TV2 nogle dage efter sige, at nederlaget har gjort holdet stærkere er næsten ikke til at holde ud. Med den logik burde Danmark jo have været brølstærke efter VM….
I DET HELE TAGET er der meget ligegyldigt snak omkring landsholdet. Uha, så var det tidszonerne til Kasakhstan, hvor spillerne ikke måtte sove på flyet, så var det kunstgræsset – og så skulle Yussuf Poulsen og Thomas Delaney måske alligevel have været med, fordi de betyder så meget for truppens trivsel. Jamen, klap nu kaje.
NÅ, HELDIGVIS ER Danmark kommet i en badepulje, men det kan man ikke ligefrem beskylde slutspillet i Superligaen for at være.
Det er jo ret vildt, at vi ligefrem lægger ud med nummer et mod nr. to, og lige præcis FCK-FCN er selvfølgelig rundens helt store brag på søndag i Parken.
Jeg holder jo fast i, at FCK bliver mestre, at de tromler igennem Superligaen, og jeg har da også i en tidligere klumme hyldet Jacob Neestrup for det imponerende arbejde han har stået for i FCK. De har renset helt af med fem sejre ud af fem mulige i 2023, spillet flyder og profilerne leverer.
Selv tabet af Andreas Cornelius, der på mystisk vis stadig render ind i skader netop som han meldes klar, har de kunnet overkomme. Overbevisende endda.
DERFOR KAN JEG ikke se andet end at mesterskabet havner i FCK, men før landskampspausen sad jeg i Farum og så FCN-Brøndby, og skal jeg komme FCN lidt i møde, så er der tre ting, der taler til deres (lille) fordel:
- FCN rundbarberede Brøndby. Den kunne jo være endt med tenniscifre i FCN-favør, hvis hjemmeholdet havde udnyttet deres chancer og Mads Hermansen ikke havde stået en verdensklasse-kamp. FCN havde så meget fart med bolden og skabte så mange chancer, at kan de holde det niveau, så er de farlige for alle. Også FCK.
- Deres hjemmebane er outstanding. 8-2-1 hedder den – og det er trods alt tæt på mesterskabsklasse.
- FCN er det hold, der har klaret sig klart bedst mod de øvrige top-seks-hold i grundspillet. Statistikken siger syv sejre, tre uafgjorte og nul nederlag.
SELVFØLGELIG ER DET ikke prangende for FCN, at FCK har hentet syv point på dem i de seneste fem kampe, men sejren over Brøndby fik trods alt reddet FCN’s start på 2023 og givet dem et godt afsæt til slutspillet.
Al snakken om, at trænerskiftet fra Flemming Pedersen til Johannes Hoff Throup er et problem, holder heller ikke en meter. Flemming Pedersen er stadig dybt involveret, har direkte kontakt med bænken under kampene – og det var alligevel Johannes Hoff Thorup, der uddelte skideballer, når det var nødvendigt under Flemming Pedersen.
JEG ER DOG overbevist om, at mesterskabet bliver afgjort af de to indbyrdes kampe mellem FCK og FCN, og her er FCN bedst indtil videre. 1-1 i Parken og så en 3-1-sejr i Farum, lyder resultattavlen, men der var FCK i en helt anden forfatning.
Under alle omstændigheder er der lagt op til en kongekamp i en fyldt Parken, hvor begge hold vil ha’ bolden, er bedst fremad banen og spiller med masser af fart.
FCK er både favoritter i den kamp og til mesterskabet i min bog – og det kan lyde nemt med mesterskabet til FCK, men det var en dansk sejr i Kasakhstan jo også…
LIVE
TransferLIVE: Vestergaard får ophævet sin kontrakt
TIPSBLADETS DOM
Han bestemmer det hele
EKSKLUSIVT
‘Horsens var et helvede’
MEDIE
Smadrer transferrekord
NYHEDER
Donald Trump bekræfter
EKSKLUSIVT
Afsløring: André Rømer skifter til ny klub
TIPSBLADET SPECIAL Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?
NYHEDER
Hjulmand vækker opsigt til første træning
EKSKLUSIVT
Transferchok på Amager: Er det 1. april?
Ny FC København-profil? Her er hans store mangler
INTERVIEW
FCK-boss efter handel: ‘Det er unfair at antyde’
EKSKLUSIVT
Sender flere millionbud – Brøndby trækker sig
MEDIE
Superliga-klub henter David Helgi Aronsson
TRANSFER Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026
EKSKLUSIVT
Afsløring: Brumado skifter til Dinamo Zagreb
INTERVIEW
Bekræfter dialog: ‘Jeg ved ikke, hvor han er’
NYHEDER
Haaland ignorerede verdensstjerne: ‘Ydmygende’
EKSKLUSIVT
Brøndby tæt på ny forstærkning
EKSKLUSIVT
Afslører klar strategi: ‘Han skulle spille i FCK!’
EKSKLUSIVT Afsløring: FCM tæt på køb af Dortmund-spiller
TOPNYHED
Medie: FCM afviser bud på 187 mio.
EKSKLUSIVT
Dansk klub har lagt hele strategien om
NYHEDER
Thomas Frank: De vinder VM
Lerby rystet: ‘Fik det ene chok efter det andet’
‘Det er ufatteligt imponerende’
EKSKLUSIVT
Spændende transfermelding om Maxsø
INTERVIEW
‘Det var verdens undergang’
TOPNYHED
Stortalent skriver under med FC Midtjylland
INTERVIEW
Král tæt på FCK: Godt første indtryk, men så…
NYHEDER
Kim Milton: ‘Det har ødelagt fodbold’
TIPSBLADET SPECIAL Sådan gør din Superliga-klub i sommerpausen
NYHEDER
Allsvenskan-klub henter dansk topscorer
MEDIE
Transferbombe i Manchester United
EKSKLUSIVT
Afsløring: Oscar Buch prøver sig af i Strømsgodset
TOPNYHED