Foto: Getty Images
Superliga

Tøffe: Fodboldutro? Så bliver det sgu' med Vejle

- Det ser heldigvis ud til, at Vejle har lagt den kaotiske strategi på hylden og har valgt at gå med noget mere kontinuitet, skriver Tipsbladets kommentator, Stig Tøfting i sin ugentlige klumme om Superligaen.

VI KUNNE JO kalde det Tøffe-effekten. Først fik Brøndby en lille en med spanskrøret selvom de lige havde besejret Lyngby – og de har nu vundet to i træk efterfølgende.
Så var det Randers, der kom under kærlig behandling og vupti, så havde de vundet deres første kamp i sæsonen.
Så hvem ved, måske kan jeg sætte lidt gang i Vejle, for de har i den grad brug for det!

ALLE VED VEL, at AGF er min hjerteklub, men skal jeg være fodboldutro, så bliver det med Vejle…
Jeg har altid haft et svagt punkt for Vejle. Thomas Gravesen og Brian Steen Nielsen er mine gode venner og begge VB’ere, og helt tilbage fra min ungdom, så var opgørerne mellem AGF og Vejle noget helt specielt.
Det fortsatte på seniorplan, hvor opgørerne mellem de to klubber VAR kampen om Jylland.
Dengang var Vejle en decideret talentfabrik, der spyttede gode tekniske spillere ud på samlebånd – og Brian Steen…

JEG HAR ALTID været vild med at besøge Nørreskoven, hvor duften af fodbold er helt speciel, men jeg må jo også erkende, at Vejle er noget helt andet end dengang. Siden Superligaens start, har Vejle været et elevatorhold, og mens eksempelvis Viborg ser ud til at have lagt den rolle bag sig, så hænger Vejle fast i elevatoren.

33 sæsoner er der spillet i Superliga-regi, hvor Vejle har været med i de 13, men har måttet tage turen ned syv gange.

OPRYKKERNE GØR BESTEMT heller ikke livet let for sig selv. Seks kampe og seks nederlag, lyder starten på årets Superliga. Ja, man skal faktisk tilbage til 2006/07-sæsonen for at finde et Vejle-hold, der har gjort det værre.

Dengang tabte VB de første ni kampe, de næste tre gav to point og de fik den første sejr i kamp 13. De rykkede ned, men faktisk endte de blot tre point fra Horsens og en redning, så selv en dårlig start som den i år kan reddes.

Vejle-fansene kan også kigge på 20/21-sæsonen, hvor de første seks kampe kun bød på et enkelt point, mens man også efter 12 kampe blot stod med to. Man skulle som i 2006/07 frem til runde 13 før den første sejr kom. Vejle rykkede rykkede også ud her, men kun et enkelt point fra AGF.

Så løbet er langt fra kørt, men selvfølgelig skal der snart point på kontoen.
Omvendt, så er der heller ikke garanti for ikke at rykke ud med en god sæsonstart. Både i 01/02 og 08/09 henter Vejle otte point i sæsonen første seks kampen, men rykker alligevel ud.

VEJLE HAR GENNEM nogle år været en banegaard af spillere med eksotiske pas. Nogle var bare på gennemtræk, spillede nogle kampe for at de kunne sælges til en højere pris, mens andre blev listet ud af bagdøren uden at have gjort sig bemærket.
Det ser heldigvis ud til, at Vejle har lagt den kaotiske strategi på hylden og har valgt at gå med noget mere kontinuitet.
Derfor har mange af spillerne taget turen med op fra den næstbedste række, og jeg synes det er det helt rigtige.

Det har givet et usædvanligt stille transfervindue i Vejle, men jeg tror det er godt for dem. Vejle har også – endelig – fået Saeid Ezatolahi til at forlænge kontrakten, så den nu løber sæsonen ud. Tilbage i truppen med ham, lad ham få spilletid.

Jeg kan godt forstå, at man ikke ville bruge tid på en spiller, der kunne være på vej væk. Med mindre det ligefrem er Lionel Messi, så optager han jo en plads, men nu er den del også fikset, og han bør være et aktiv for dem.

DET HER HOLD skal med 100 procents sikkerhed kæmpe en nedrykningskamp i foråret. Det går jeg da bestemt også ud fra, at Vejle selv har kalkuleret med, så tanken om at holde sammen på mandskabet er den rigtige, så de kan bruge efteråret på at blive endnu mere sammentømret.
Det er selvfølgelig ikke sikkert det er nok. Faren for Vejle i lige præcis den her Superligasæson er, at de sammen med Hvidovre bliver isoleret i bunden. Altså at hullet op til nr. 10 bliver for stor.
Afstanden til redning er lige nu fem point, men efter denne spillerunde kan den være otte, så uret tikker for Vejle.
De næste tre kampe hedder OB ude i aften, Randers hjemme og Lyngby ude. Bestemt ikke uoverkommeligt for Vejle, men de tre kampe må ikke slutte uden point.

NÅR JEG KIGGER på Vejle, så er pointhøsten selvfølgelig elendig. De har færrest afslutninger af alle hold i Superligaen, men her er alligevel nogle punkter, man kan vælge at tolke positivt.

  • De har ganske vist tabt seks kampe, men det er alle sammen blot med et enkelt mål. Det er aldrig sket før i Superligaens historie, at et holds seks første kampe har budt på seks et-måls nederlag.
  • De har en bedre målscore end de andre bundhold, Randers og Hvidovre.
  • De har haft en voldsomt startprogram med fire hold fra top-seks. FCK, AGF, Viborg, Brøndby samt mødt FCM med ligaens næststørste budget og Silkeborg, der netop har slået både FCN og FCK.

Jeg kan også nemt finde tre kampe, hvor de kunne og måske burde have fået point.

  • Silkeborg-Vejle 2-1. Ja, Silkeborg har egentlig godt styr på kampen, men det er altså først i overtiden, at Alexander Lind scorer sejrsmålet.
  • Viborg-Vejle 2-1. Her skal vi også helt frem til det 85. minut før Renato Junior afgør kampen til Viborgs fordel.
  • Vejle-Brøndby 0-1. For det første, så er Vejle det bedste hold kampen igennem, har de største chancer – og tilmed et straffespark i overtiden. Rent tyveri, at de ikke fik point her.

Mulighederne har altså været der, så langt mere kynisme og koldblodighed i begge felter er det, Vejle skal arbejde med.

DER ER DOG heller ingen tvivl om, at måden Vejle kom ud til kampen mod Viborg IKKE er den måde, de skal overleve på. Her spillede de deres dårligste kamp i sæsonen. Selvom de faktisk godt kunne være listet af med et enkelt point.

I Viborg stillede man sig ultra dybt – og så ellers nogle lange pedaler op mod angriberne, der ikke havde en chance for at gøre noget ved de bolde. Det er ikke Vejles mulighed for at overleve.

Det kan godt være, at Vejle alligevel ender med at rykke ud, men så skal det sgu’ da ikke være sådan, at man bagefter siger, at man ikke prøvede nok. Nej, så skal man dø med støvlerne på.

JEG VIL DOG OGSÅ sige, at skal Vejle klare sig, så skal de have en målmand og et forsvar, der kan redde point til dem.
Har de så det? Ja, jeg synes egentlig Nathan Trott er en dygtig målmand. Oliver Provstgaard, Stefan Velko, Raul Albintosa i midterforsvaret bør også have både fysik, talent og rutine nok.

Der er masser af potentiale i spillere som Kristian Kirkegaard, der godt nok er ude med en blindtarmsbetændelse, Musa Juwara, Tobias Lauritsen, Hamza Barry og German Onugkha.

Nu er det ikke fordi, at det vælter rundt med mange spillere med Superliga-erfaring. Faktisk er der kun to spillere med mere end 50 kampe i den bedste række, nemlig Azer Bušuladžić med 63 kampe og Denis Kolinger med 51. Så en del skal selvfølgelig vænne sig til tempoet og fysikken i Superligaen, men jeg synes i bund og grund, at Vejle spiller en pæn gang fodbold og de virker i min verden til at have betydeligt mere kvalitet i truppen end Hvidovre.

VEJLES HELT STORE akilleshæl sidste gang de var oppe i Superligaen var udekampene. Sølle en sejr og seks point fik de i Superligasæsonen 2020/21 på udebane – og det er jo alt, alt for lidt.
Men lige nu får man ingen point. Hverken ude eller hjemme…

Til gengæld, så synes jeg Vejle har en cool træner i Ivan Prelec, der har gået i den hårde skole og har mottoet ‘hvad der ikke slår dig ihjel, gør dig stærkere’!
Der er ikke så meget pis med ham – og han ryster ikke på hånden.
Det er der heller ikke tid til, hvis Vejle skal undgå en ny tur i elevatoren. Så må vi se om tredje gang er lykkens gang for Tøffe-effekten…