Blev rørt på en rasteplads: Vanvittigt træt af det

Mike Tullberg taler ud om den karantæne, der koster ham pokalfinalen.



PARKEN (Tipsbladet): “Chok” er tæt lidt af en kliché i fodboldverdenen, men når der tales om Mike Tullbergs karantæne i pokalfinalen, så er det faktisk meget rammende.  

For det kom som et kæmpe chok.  

Ved onsdagens presseseance i Parken fortæller Mike Tullberg om den situation i Farum, der nu gør, han skal se torsdagens pokalfinale oppe fra tribunen.  

En situation, han ikke havde bragt sig selv i, havde han kendt til reglen.  

Det bliver uden dig på sidelinjen i pokalfinalen. Det er en stor kamp at misse, så hvordan har du det med det?  

– Først og fremmest handler det ikke om mig. Hvis jeg skal sige lidt om forløbet, så spillede vi i Farum, og vi troede, Duncan havde fået et gult kort, det viste sig så at være mig, der havde fået det.  

– Jeg valgte at gå all in, for vi skulle have tre point, så jeg var meget aktiv på sidelinjen. Jeg har sat mig selv i en situation, hvor de måske falder lidt nemmere til mig, så jeg har været rolig i et langt stykke tid, og jeg synes faktisk, at dommerne og fjerdedommerne, især nogle af de lidt mere erfarne, er gode til at hjælpe i forhold til, hvilke situationer jeg kunne blive sat i, hvis jeg skal undgå eller ikke at undgå gule kort.  

– I den givne kamp blev det allerede efter fire minutter påtalt, at man nok godt kunne få et gult kort ude på bænken, så jeg vidste godt, at den måske kunne komme i løbet af kampen, også ret hurtigt, men det sidste kvarter havde vi brug for at jagte, så vi havde brug for noget energi og power udefra.  

– I den givne situation kan I selv vurdere, om der var gult eller ikke gult kort, for jeg sad trods alt ved stenene omme bag ved tribunen, jeg var ikke i nærheden af banen. De valgte at give mig gult kort, og det er, som det er.  

– Der er ingen tvivl om, at hvis vi havde kendt reglerne, så var jeg bare blevet siddende, så havde jeg ikke taget den risiko, jeg tog. Det er jeg vanvittigt træt af.  

– Selvfølgelig ville jeg gerne have stået på sidelinjen til pokalfinalen, men det har sgu aldrig handlet om mig. Jeg er bare træt af, jeg ikke kan stå med mine spillere. Det er nogle drenge, der er kommet tæt på mit hjerte. Jeg har trænet dem i otte måneder, og vi har haft store oplevelser sammen.  

– Efter to, tre timer i bilen blev der også knebet en enkelt tåre på en rasteplads, og så var jeg ret hurtigt videre, og så har det handlet om, hvordan jeg bedst muligt kan få holdet klar.  

Det skete også for to år siden for Jesper Sørensen, så savner du, at nogen fra klubben vidste det, og gjorde dig opmærksom på det?  

– Det vidste jeg ikke, det var. Men fejl sker. Jeg laver også fejl, så det er, som det er. Ingen kommer til at høre noget for det her. Det er sket, og vi skal ud at spille en vanvittig fed kamp, og jeg får lov til at se den et sted oppe på tribunen, og så håber jeg, jeg kan komme på banen og fejre det med mit hold, hvis vi vinder.  

Du siger, at du ville gå ud og give dit hold mere power, men kan det ikke også gøres på en måde, hvor du ikke får et gult kort?  

– Jo, selvfølgelig kan det det. Det er et godt spørgsmål, og den havde jeg også regnet med ville komme. Jeg havde også regnet med, at den ville komme tidligere end fra dig i dag.  

– Men kig på situationen og så vurdér, om der skulle have været et gult kort til en cheftræner der. Ja.  

Er det også på grund af kampen størrelse, at du kneb en tåre på rastepladsen?  

– Jeg tror efterhånden godt, at I kan se, at jeg er meget åben og ærlig om det hele, og det bliver måske lidt for meget en gang imellem, men det lader jeg jer vurdere, men jeg tror, det handler, om hvor jeg stod i en ærgerlig situation, fordi jeg ikke vidste det.  

– Det kom ud af ingenting. Jeg blev hevet ind på kontoret lige pludselig, efter vi havde siddet og kigget på FCK i fem timer, og så fik jeg at vide, at de ikke havde været opmærksomme på det.  

– Det er faktisk ikke fordi, jeg selv ikke kan stå der, for jeg har fået lov til at stå med 81.000 i Dortmund, men det er det der med at være sammen med nogle mennesker om noget, og at vi kan få lov til at gøre det færdigt sammen.  

– Jeg ville sgu gerne have stået herinde sammen med drengene, men det er heldigvis ikke mig, der skal spille, det er dem.  

Hvad synes du om reglen?  

– Jeg ved jo godt, at det hurtigt bliver en overskrift. Jeg vil bare sige, at når der er en regel, om den så er god eller dårlig, så skal man vide, at den er der, og det har vi ikke vidst. Jeg lader andre kommentere, om den er god eller dårlig, men den er tilpas underlig til, at mange ikke engang vidste, den ikke var der.  

Bo Svensson kendte heller ikke reglen. Det er vel ikke en regel, man lige kommer til at glemme igen?  

– Jeg vil i hvert fald sige, at hvis jeg står i en lignende situation igen, så vil jeg i hvert fald vide, at den er der, men det kan jo være, at jeg kan komme i en situation, hvor jeg får lidt færre af de der gule kort, siger Mike Tullberg.  

Jesper Sørensen, der på daværende tidspunkt var cheftræner i Brøndby, fik i oktober 2024 karantæne i pokalkampen mod FC Midtjylland for et kort, han havde fået i Superliga-regi.  





Afsløring: FC Nordsjælland henter Søren Krogh




LIVE

TransferLIVE: Ten Hag henter dansker

LIVE: AGF’s Champions League-modstander trækkes

Køber Mads Bidstrup til spotpris

Lurer på varm VM-profil

Brøndby henter keeper – her er planen

FCK-boss roser varm bomber

Undskylder til Riemer: ‘Jeg er et kæmpe pikhoved’



EKSKLUSIVT

På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’

Får afvist bud på dansk profil



TIPSBLADET SPECIAL

Her er 7 bud på Thomas Nørgaards afløser

Rekordstort tilbud afvist: Nu siger Man. Utd. ‘Ja’

Haaland scorer to gange i norsk VM-comeback

FCK på jagt: ‘Man får nok brug for Google’

Afviser: Han er IKKE på vej til Brøndby

De lurer på Kjærgaard

Franske topklubber lurer på Superliga-spiller

Brøndby-keeper begraver historie: Det passer ikke

Flere bejlere – FC Midtjylland klar til at sælge

– Det er overraskende, siger ekspert om FCK



EKSKLUSIVT

David Nielsen: Han kan blive en gud til evig tid! 

Vilde Messi tangerer VM-rekord

Afsløring: FC Midtjylland køber Stanley Iheanacho

– Derfor bliver det en svær opgave for Nørgaard

Afsløring: Enighed – skifter til Superligaen

Denne klub drømmer om Højbjerg

FC Midtjylland får bøde på en kvart million

Afslører: Her gik det galt for Thomas Frank

England – Kroatien

Kæmpe dansk transfer beskrives som ‘done deal’

Afsløring: FC København vil have mere for Larsson

– Jeg får så ondt i maven over det

Afsløring: FC Midtjylland skriver med toptalent 



FANKLUBBEN

Det har været en elendig sæson

Klar transfermelding

Afsløring: Superliga-klub tæt på FCK-lejesvend