8 point er sløjt, men ingen i Brøndby skal fyres

Kan I huske foråret 2020?

Brøndby havde solgt Kamil Wilczek, Hany Mukhtar og Dominik Kaiser, offensiven var ikke meget farligere end Horsens’ og leverede 19 mål i 16 kampe, heraf 9 i 10 slutspilskampe, og ingen forventede, at klubben i 2020/21 skulle mere end spille med om tredje- og fjerdepladsen.

I stedet gik alt op i en højere enhed, spillerne omkring idealopstillingen holdt sig skadesfri bortset fra stakkels Blas Riveros, og man vandt på flotteste vis guld på et spillerbudget, der var lysår fra FC Københavns og FC Midtjyllands.

Nu er den så gal igen med det offensive spil, der er skiftet markant ud i truppen med adskillige afgange blandt gode spillere hentet til for gode penge i årene før 2020, og der stilles kritiske og relevante spørgsmål til, hvordan man dog kan falde så dybt som til otte point i ni kampe og til et transfervindue, hvor erstatningerne ikke kom på plads før sæsonstart, på trods af at flere stamspillere tydeligvis ville forlade klubben ved kontraktudløb trods DM-titlen.

Køn er statistikken for de første ni spillerunder i Superligaen ikke for Brøndby.

(Tallene er fra Fbref.com og er opgjort før kampen mellem Silkeborg IF og AGF mandag 20. september)

Man fristes til at sige, at det er godt, Brøndby ikke kom i Champions League, for der havde klubben da fået ørerne i maskinen, selvom man på direktionsgangen nok havde levet med det og de medfølgende 200 millioner kroner i præmiepenge fra UEFA.

Det er naturligvis frustrerende for Brøndby-fans at følge, men på de store linjer har jeg lidt svært ved at se, hvad Brøndby skulle have gjort væsentligt anderledes.

Man har, helt bevidst, skruet ned for budgetterne efter satsningen på at vinde DM i årene under Alexander Zorniger, og nu kan man så, langsomt, skrue op igen.

Skulle Brøndby have brændt en masse flere millioner af på transfermarkedet og dermed skruet voldsomt op for spillerbudgettet?

Så havde man jo gjort præcis det, man har forsøgt at komme væk fra siden 2019, og uden at det over tid nødvendigvis garanterede bedre resultater.

Det ser da mystisk ud, at de sidste handler først kom i ugen op til transferdeadline, og det koster her i efterårssæsonen, men i det store billede er det altså ikke noget, der får mig til at miste troen på det, Carsten V. Jensen og Niels Frederiksen har gang i.

Let’s face it: FC København og FC Midtjylland ville være favoritter til DM uanset, om Brøndby så havde brugt 50, 75 eller 100 millioner kroner på nye spillere i stedet for omkring 25 millioner i transfers, og vi havde stået klar med det store spanskrør, næste gang Brøndby IF kom med et blodrødt årsregnskab.

Det her mesterskab kom jo ‘for tidligt’ i forhold til, hvornår Brøndby selv planlagde efter at toppe, og det ville da først for alvor være vanvittigt at miste troen på egen kurs, nu hvor man endelig har skåret i forbruget og har forynget truppen.

Det kan godt være, Brøndby ender med at blive nummer fire-fem stykker, men hvis det bliver fulgt op af en årrække som medaljetager med sorte tal i facitlinjen i årsregnskabet, er Brøndby kommet uendelig langt siden den livstruende økonomiske krise for snart 10 år siden.

Nej, hold endelig fast i CV, Frederiksen og de andre, og tro på, at det bliver bedre, selvom der lige nu er meget efterårstrist og tungt - mon ikke oprykkerne Silkeborg og et par andre hold højere oppe i stillingen får det lidt sværere, når det for alvor bliver hverdag i den bedste række, og Brøndbys nye folk har spillet lidt flere kampe med hinanden.

Nogen, der glæder sig til at møde Brøndby IF, er Aalborg Freja, der tjener en pæn skilling til Serie 1-klubbens pengekasse. Læs den historie her.