48 sekunder.
Længere tog det ikke, før FC Midtjylland var bagud mod Ajax, og det begyndte at ligne et lidt dårlig folkekomedie med et tyndt manuskript, da Ajax kom på 2-0 ved et tåbeligt indirekte frispark, Mikkel Andersen leverede med en lille assist fra Paulinhos tilbagelægning fra få meters afstand.
Det kom til at se bedre ud med en behjertet offensiv indsats mod et Ajax-hold, der var forrygende offensivt men også giver chancer væk.
Anders Dreyer scorede FC Midtjyllands første gruppespilsmål og burde have udlignet få minutter senere, da Pione Sisto spillede ham helt blank efter et defensivt koks af Ajax, men det blev ved drømmen om en udligning.
2008 og 2016 er længe siden
FC Midtjylland er dermed på ret kurs mod nul point i gruppespillet, noget ingen danske hold har præsteret før.
Er det ikke skuffende?
Helt klart, og med udsigt til en hård tvekamp om andenpladsen i gruppen mellem Ajax og Atalanta er bedste chance for point efterhånden, at Liverpool stiller med et rent U/19-hold i Herning i december, hvilket vel alt taget i betragtning er ret usandsynligt, selvom det må friste Jürgen Klopp.
Men overraskende? Nej.
FC Midtjylland er i den grad overmatchet i en pulje, hvor tirsdagens modstander havde omtrent samme personaleudgifter som danskerne, hvis vi da ellers lod som om, at euro og danske kroner stod i samme kurs.
Liverpool er helt oppe i stratosfæren, hvor man er ved at have fået nok af selv mange kampe i Premier League og gerne vil sløjfe kampe mod engelske midter- og bundhold og CL-kampe som dem mod FC Midtjylland for i stedet at spille i diverse lukkede turneringer i Europa og globalt.
Er det ikke bare tuderi?
AaB klarede den jo i 2008, hvor man gik videre fra en pulje med Manchester United, og FC København havde vel retteligt fortjent at gå videre fra gruppespillet i 2016?
Ingen tvivl om, at FC København 2016/17 var et stærkere mandskab, og at dette FCM-hold ikke havde været i nærheden af at gå videre mod Leicester, FC Porto og Club Brugge.
Men et pivringe Club Brugge anno 2016 kunne FCM nu godt have fået tre-point mod, og hvad vigtigere er; Champions League-fodbold er ikke det samme i dag som i 2016, og slet ikke som i 2008, hvor AaB klemte sig foran Celtic.
Kort fortalt går fodbold på dette niveau stærkere end for bare fire år siden, og langt, langt stærkere end i 2008.
Klubberne og ligaerne foran Superligaen er accelereret både sportsligt og økonomisk.
Se bare tallene her fra Tipsbladets papirudgave sidste fredag.
Målforskellene i Champions League-kampene og grupperne bliver større og større, og de største klubber i Europa er blevet så meget større end alle andre, at en lukket liga med blandt andre Liverpool nu faktisk giver mening.
Måske kunne FC Midtjylland have fået point tirsdag aften mod Ajax med en mere defensiv tilgang eller Evander inde på midtbanen til at supplere Frank Onyeka og Jens-Lys Cajuste på bekostning af Awer Mabil ved at flytte Sisto på kanten.
Men sammenligningen med tidligere tiders danske præstationer i Champions League-gruppefasen misforstår altså, hvor meget fodbold har flyttet sig de seneste år.
Når det så er skrevet, er der sandt for dyden langt op til, at FC Midtjylland kan blive en fast Champions League-klub om 10 år, som FCM’s direktør Claus Steinlein talte om i sidste uges udgave af Tipsbladet.
Der er længe til, men udviklingen i toppen af europæisk fodbold brager derudaf igen, så snart coronavirussen er kommet mere under kontrol i 2021 eller 2022, og der skal udrettes mirakler på transfermarkedet og i talentudviklingen, før man kan begynde at forestille sig det.
Længe inden da, allerede på søndag, venter mødet med den tidligere cheftræner Jess Thorup, der har fået til mission at indhente og overhale FC Midtjylland, og allerede kan gøre det i weekenden ved at vinde i Herning.
LIVE
LIVE: Dansker scorer mod Bayern
‘Ny nedtur’: Dario Osorio stjæler overskrifter
EKSPERT
‘De har Superligaens dårligste målmænd’
TIPSBLADET SPECIAL
Rundens Hold i Superligaen – 10. runde
Erkender: En af dem, der skylder FCK 250 mio. kr.
NYHEDER
Presses Højbjerg ud? ‘Denne klub er interessant’
Skiftede fra FCK til BIF – peger på ‘vild’ forskel
INTERVIEW Vild med Adamsen: ‘De troede, det var urealistisk’
TOPNYHED
Forsøgte at ophæve FCK-kontrakt: ‘Jeg var skuffet’
TOPNYHED
Lønfest i Superliga-klub: Store bonusser udbetalt
MEDIE
Hylder dansker: Et glimrende indkøb
NYHEDER
Lynscoring grundlægger ny Man Utd-nedtur
TOPNYHED
Parken bekræfter: FC København kan blive solgt
EKSKLUSIVT Afsløring: Kæmpe bombe – FCM henter Andreas Maxsø
MEDIE
Denne klub bejler til Thomas Frank
Morten Bruun i svime: ‘På niveau med Roony’
NYHEDER
Peter Sørensen kritiserer FCK-stjernes interview
BIZART
Perez i kæmpe fadæse? ‘Det skulle ikke ud’
Peter Schmeichel: Sådan skal Man City straffes
Helt vilde tal: AGF’er målamok i U17 Ligaen
TIPSBLADETS DOM
Han ligner en af de bedste spillere i Skandinavien
TOPNYHED
Skrev kontrakt med Lyngby: Havde ikke andet valg
TRANSFER Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026
Her kan du se Galatasaray mod FC Barcelona
EKSKLUSIVT
FCK-aktien højest i 17 år: ‘Ikke et sikkert tegn’
INTERVIEW
Sportschef færdig efter Frihedsbrevet-artikel
FC København snydt? ‘Har jo ikke styr på en skid’
NYHEDER
Medier: Afsøger mulighed for at sælge FCK
TOPNYHED
Er han FCK’s nye assistent? ‘Det vil jeg gerne’
‘Han står ikke til rådighed det næste stykke tid’
NYHEDER
– Hvorfor har de brugt så mange millioner på ham!?
I dialog med dansk stjerne? ‘Det er faktum’
NYHEDER
– Helt særlig situation med Dolberg
AVIS
