Lederen er fra Tipsbladets avis fredag den 14. juli.
Prøv at huske tilbage på et hovedstød, du lavede, hvor du ikke stangede bolden op i målhjørnet som en anden Superliga-helt.
Jeg taler om at sætte toppen af kraniet i vejen for en afslutning eller at få timet opspringet skævt, så bolden flyver et tilfældigt sted hen, hvorefter du i nogle sekunder eller minutter er tung i hovedet, mens du forsøger at følge spillet. Måske har du også prøvet at have ondt eller klemmen i hovedet og nakke samme aften eller dagen efter.
Nu var jeg hverken halvt eller en promille af, hvad Fabio Cannavaro var i sin storhedstid. Men jeg ved, at mange kan genkende den fornemmelse af at have slået hovedet, der følger efter et forkert træf på bolden.
Weekendavisen havde i foråret flere bekymrende artikler om hovedskader, og indholdet var bestemt ikke læsning for sarte sjæle.
Som tilfældet er i USA’s sportsligaer NFL og NHL, kommer der flere og flere indicier på, at der også i vores fodbold er en uhyggelig overvægt af tidligere spillere med demenssygdomme, og andre lidelser knyttet til hjernen, herunder det meget frygtede CTE.
CTE, på dansk Kronisk traumatisk encefalopati, er en frygtelig sygdom.
Ellers kernesunde mænd får hukommelsestab, hovedpine, personlighedsforstyrrelser og får det derefter kun værre på vejen til en ofte alt for tidlig død.
Årsagen? Der forskes stadig på livet løs, men gentagne slag i hovedet og hjernerystelser ved hård kontaktsport og vold ser ud til at udløse lidelsen, det har ramt mange NFL-spillere og andre udøvere i kontaktsport.
Og så ser det også ud til at ramme fodboldspillere oppe i årene, der har spillet med tunge bolde.
Fik jeg sagt, at CTE er modbydeligt? Det kan kun endegyldigt påvises efter døden, hvor lidelsen viser sig ved en masse sorte huller i hjernecellerne.
Så hvorfor nævne alt det her? Fordi der også er alvorlig mistanke om, at det er hovedstød, der udløser CTE hos fodboldspillere, og ikke hjernerystelser, selvom man bestemt heller ikke skal samle på dem.
Siden 2015 har DBU frarådet træning af hovedstød for børn under 12 år, og en lang række lande har lignende restriktioner, mens spørgsmålet om et totalforbud i ungdomsfodbold var et spørgsmål i Folketinget til daværende sundhedsminister Magnus Heunicke i januar 2020.
Fodbold er godt og sundt for kredsløbet og sundheden, hvilket et væld af videnskabelige undersøgelser har vist gennem årtierne.
Men det er vigtigt ikke bare at slå hjernerystelser og hovedskader hen som pjat eller modefænomener, bare fordi vi ikke tog det alvorligt i tidligere generationer.
Det er godt, at fodboldverdenen er begyndt at tage hjernerystelser mere alvorligt og afprøver kortvarige udskiftninger eller ekstra udskiftninger.
Men hvad hvis vi slæber rundt på et problem, der måske ikke er lige så alvorligt som i NFL, hvor selv universitets- og gymnasiespillere er i fare, men hvor der hvert år kommer flere topspillere til med CTE, anekdotisk ofte stærke i hovedspillet?
Studie på studie viser en markant overhyppighed af demens blandt professionelle spillere.
Skal vi tro og håbe, at langt bedre behandling, forebyggelse og bedre bolde, der ikke vejer 10 kg i slutningen af en regnvejrskamp, er nok til, at problemet ikke vokser sig større?
Jeg plejer at komme med løsningsforslag på denne plads, men jeg aner dårligt nok, hvad vejen frem er.
For fodbold er et andet spil uden hovedstød, der ofte, især i de større ligaer, er de svagere holds chance for at skabe kaos.
Er det en acceptabel pris, at enkelte kommer til skade, ligesom mange professionelle og amatører får smadret knæ og ryg?
Jeg ved det ikke. Måske. Måske ikke. Boksning og anden kampsport er stadig tilladt, ishockey, rugby og amerikansk fodbold det samme.
Pauser fra hovedstød i træningen umiddelbart før og efter kampe kunne være en mulighed, det samme er nogle mere tydelige regler i kampe omkring midlertidige udskiftninger og en form for skærpet fokus på, at spillere efter slag i hovedet ikke skal have lov til selv at bestemme, om de kan fortsætte, men skal ud for at blive tjekket.
Men på et fundamentalt plan skal valget i hvert fald tages på et oplyst grundlag, så alle ved, hvad de går ind til, ligesom man er ved at være klar over i de amerikanske sportsligaer.
Det kræver at få et oplyst grundlag, og det bør være en høj prioritet i fodbold, når vi skæver til det, man har fundet ud af i amerikansk sport.
Hvordan vi ensretter begrænsninger i ungdomsfodbold, når man samtidig får en konkurrencefordel ved at være god til at heade som ung, håbefuld spiller med drømme om en professionel kontrakt og landsholdsfodbold, det aner jeg ikke.
Men det er en pligt for fodboldmyndighederne at holde grundigt øje og prioritere sikkerhed så højt som muligt, og hvis lægevidenskaben en dag anbefaler et forbud mod hovedstød, er det med at lytte i stedet for at benægte, som de i årtier gjorde i USA.
