Barcelonas vilde sats: Kun rygmærkerne mangler

Dette er en leder fra Tipsbladets trykte udgave fredag 29. juli 2022.

Stemningen omkring FC Barcelonas førstehold forud for den ny sæson er en noget anden, end da Lionel Messi for snart et år siden stoppede i den catalanske traditionsklub.

I weekenden vandt FC Barcelona et ‘El Clasico Light’ i den amerikanske casinoby Las Vegas på NFL-holdet Raiders’ to år gamle og 65.000 pladser store stadion, hvor der om halvandet år skal spilles Super Bowl.

Brasilianske Raphinha scorede kampens enlige mål, Robert Lewandowski startede i front med danske Andreas Christiansen og Eric Garcia i midterforsvaret, og Franck Kessié, Ferran Torres og Pierre-Emerick Aubameyang har også sluttet sig til FC Barcelona i et hektisk 2022, hvor man alene i transfers har forpligtet sig til at betale 1,2 milliarder kroner før signon-fees og store lønninger.

Det er pebrede summer, når man i forvejen skylder op mod 10 milliarder kroner og planlægger et storstilet byggeprojekt for endnu flere lånte milliarder.

FC Barcelonas ny præsident Joan Laporta, der snart ikke kan få prædikatet ‘ny’ længere efter alle sine handler siden comebacket til præsidentposten sidste år, satser i den grad på FC Barcelonas gode ry og rygte, og ikke mindst klubbens evne til at præstere store resultater her og nu.

Store, kortfristede lån optaget under forgængeren Josep Bartomeu er vekslet til lån med længere løbetid og markant lavere renter, men for at få råd til handlerne og forsøget på at få FC Barcelona helt tilbage til toppen her og nu har Laporta og bestyrelsen nu afgivet 25 procent af klubbens nationale medieindtægter i de kommende 25 år til kapitalfonden Sixth Street mod at få op mod 450 millioner euro (omtrent 3,35 milliarder kroner) her og nu.

Pengene fra Sixth Street er også gået til at betale 100 millioner euro tilbage på et lån hos Goldman Sachs.

Laporta og bestyrelsen har også mandat til at sælge 49 procent af aktierne i et selskab, der håndterer klubbens image- og merchandiserettigheder, hvilket man håber kan kaste yderligere 1,5-2 milliarder kroner af sig, hvis man ellers får mulighed for og vælger at indgå en sådan handel.

Det er måske meget passende, at Barcelona slog Real Madrid i netop Las Vegas, for Joan Laporta og Barcelonas satsning ligger i helt i tråd med noget, man ellers mest forbinder med en desperat, sen nattetime i Syndens By.

Siden FC Barcelona ufrivilligt solgte Neymar til Paris Saint-Germain for fem år siden for 1,65 milliarder kroner, har klubben oparbejdet den store milliardgæld takket være transfers og lønninger, selv Premier League allerrigeste klubber og Qatar-ejede Paris Saint-Germain ville overveje ekstremt grundigt, før de skrev under.

Coronakrisen bidrog med et par milliarder ekstra i minus, men kæmpegælden er i høj grad selvforskyldt.

Nu jagter Joan Laporta comebacket til Europas absolutte elite ved at betale store penge for 34-årige Robert Lewandowski, den brasilianske landsholdsspiller Raphinha frisk fra en overlevelseskamp i Premier League med Leeds, Andreas Christensen og Ferran Torres.

Også Sevillas stærke midtstopper Jules Kounde, der længe har lignet en kommende Chelsea-spiller, kan snart ende i Catalonien i stedet.

Barcelona har et hold, der med en god sæson og lidt medgang ser ud til at have en spansk mesterskab i sig mod Real Madrid.

Men ironien er til at få øje på, når Laporta og Barcelona i udstrakt grad jagter returen til toppet af fodboldhierarkiet via markante spillerindkøb, efter man i håndfuld år har gravet det kæmpe hul, klubben befinder sig i, netop ved at forsøge at købe sig tilbage til toppen.

Laporta og bestyrelsen føler sig givetvis presset til at forfølge den nuværende kurs, fordi man i modsætning til de direkte konkurrenter i England, Italien, Frankrig og til dels Tyskland ikke kan sælge sig selv til en nationalstat eller en af verdens mest velhavende milliardærer men stadig til syvende og sidst er en medlemsejet klub.

At pantsætte de fremtidige indtægter er en måde at sno sig uden om den begrænsning, men samtidig vil en betydelig del af indtægterne et kvart århundrede ud i fremtiden altså ikke tilfalde FC Barcelona men i stedet en kapitalfond, der med garanti har sikret sig at tjene godt på aftalen, uanset hvordan det går FC Barcelona.

Martin Braithwaite er en af de spillere, Joan Laporta og Barcelona-ledelsen forsøger at slippe af med, mens andre spillere bedes om at gå ned i løn.

Hvis ikke der var tale om et samarbejde med kapitalfonde med nydelige mænd og kvinder i jakkesæt, ville det være lidt svært at se forskellen på Barcelonas aftaler og så en tur til pantelåneren, dem med rygmærker eller en omgang kviklån på mobilen i slutningen af en presset måned.

FC Barcelonas aftaler under Joan Laporta bliver i den grad bemærket ude i Europa af andre klubber, der døjer gevaldigt med at få råd til nye spillere og ligesom Barcelona har økonomiske smerter efter et par hårde coronaår og med en ustabil samfundsøkonomi, hvor renten og inflationen stiger om kap og lån er blevet betydeligt dyrere.

Præsident Laporta talte mandag åbent i interview med ESPN om, at han forventer skabelsen af en form for Super League, selvom de fleste vel ser den turnering som stendød efter kæmpefiaskoen i foråret 2021.

Hvis ikke Super League kommer, skal nærmest alt gå perfekt for FC Barcelona i de kommende sæsoner med titler, trofæer og vilde stigninger i indtægterne fra medieaftaler, sponsorater, merchandise og spillersalg, for at man ikke står med en endnu større økonomisk hovedpine om få år.

Den positive udlægning er, at Joan Laporta er modig og tør tage chancer på vegne af klubben i forsøget på at genskabe fordums storhed netop via transfermarkedet, når man har brændt nallerne så gevaldigt på spillerkøb gennem den seneste håndfuld år. Andre vil kalde det dumdristigt, grænsende til det uansvarlige.

Xavi og hans trup skal i første omgang gør sig gældende i kampen med Real Madrid og La Liga-tronen og igen blive en force i Champions League efter sidste efterårs sløje exit.
Alternativet er ikke behageligt at tænke på for Barcelona, der også lægger op til at afgive en betydelig del af de fremtidige stadionindtægter i forbindelse med den massive ombygning af Camp Nou og hele Espai Barca-projektet, der på Joan Laportas lommeregner vil give klubben et massivt indtægtsløft selv efter afgivelsen af en pæn portion af indtægterne.

Man må næsten håbe for Laporta og FC Barcelona, at regnestykket holder, og at resultaterne følger i de næste mange år, for der er der ikke så meget tilbage at pantsætte.