Brøndby havde en flot pointhøst i tre år i træk under Alexander Zorniger kulminerende med 2018, hvor Brøndby burde have vundet mesterskabet.

Kan Frederiksens Brøndby matche de tre fede år på et mindre budget, en stærkere Superliga med 12 i stedet for 14 hold, og Mikael Uhre og Andreas Maxsø på vippen på transfermarkedet?

Jeg hælder mod et ja, eller til at man i hvert fald gør forsøget, hvilket nok kræver, at man lokker både Mikael Uhre og Andreas Maxsø til at blive i et halvt år til.

Det er et klassisk, men også overvejende positivt, dilemma, Brøndby står i.

Sidste års guldmedaljer kom flere år før, at man egentlig havde regnet med at spille med om førstepladsen.

Og minsandten, om man ikke står der igen nu på trods af massive udskiftninger i idealopstillingen sidste sommer.

FC København og FC Midtjylland viste sig i efteråret at være menneskelige efter en enormt flot start på sæsonen i begge klubber, og selvom liga-etteren FC Midtjylland og Brøndbys store hovedstadsrival er favoritter til første- og andenpladsen, er fem point op til FCM og kun tre til FC København så tæt med 15 runder igen, at Brøndby i hvert fald skal gøre sig overvejelsen, og man igen skal strække sig efter chancen for guld eller sølv.

De største indkøb i Carsten V. Jensens tid har måske ikke fået udelt succes, men man kan stadig få øje på foryngelsen og et lavere budget end for få år siden.

Hvis man dogmatisk forfølger strategien, skal Mikael Uhre og Andreas Maxsø sælges nu for at gøre plads til yngre kræfter, og så man til sommer og om et år er længere fremme i foryngelsen og arbejdet med at få solgt spillere dyrt og regelmæssigt.

Men det er også helt legitimt at række ud efter værdifuldt metal, hvis man kan gøre det uden at sprænge banken, ja måske er det endda direkte uklogt at gøre andet.

For fodbold handler trods alt stadig om at vinde kampe og trofæer, pengene fra missede eller mindre salg kan blive tjent flerfold hjem ved endnu en tur i Europa League eller et Conference League-gruppespil.

Og ja, hvem ved, om FC København, FC Midtjylland eller begge klubber fra næste sæson forvandler deres langt større budgetter til stenhård sportslig dominans, der ikke giver Brøndby eller andre en ny mesterskabschance igen de næste fem-ti år?

Det er i hvert fald det, FCK og FCM sigter efter med deres store planer.

FC Midtjylland med et kommende kæmpebyggeri i Ikast og på stadion i Herning, der skal give topfaciliteter på nordeuropæisk niveau.

Og FC København med en interessant udvikling i denne uge, hvor Parken, kontorejendomme og dele af Lalandia i Rødby og Billund sættes til salg, noget der potentielt kan bane vej for en udenlandsk ejer og et spillerbudget i Basel- og Genk-klassen.

Så muligvis er det ikke alene rimeligt, men også gennemført fornuftigt, hvis Brøndby igen stiller sig på tæer og forsøger at snyde de to større og stærkere rivaler.

Og med 11 dage tilbage i transfervinduet, når disse ord skrives, ser det indtil videre også ud til at blive kursen, hvis ikke større og i hvert fald rigere klubber betaler det, Uhre, Maxsø og Brøndby kræver for at opgive en ny guldjagt begyndende om en måned.

Brøndbys positive dilemma: Jagt pengene eller guld