Det er usædvanligt, at man kan slås om Superliga-guld med et så lavt pointsnit.
Og det gælder ikke bare FCN på 50 point og FCK på 49, men også de 46 point, 1,64 per kamp, som AGF og Viborg har efter 28 runder.
Men er det dermed en svag Superliga med et guld billigt til salg, som FC Nordsjælland nu er ved at snyde sig til på grund af andres svaghed? Sikke noget vås.
Svaghedstegnene
Der har været problemer hos alle fire tophold.
FC Nordsjælland har været voldsomt ineffektiv i foråret og har manglet den målscorer, der kunne have holdt holdet i førerpositionen i stedet for at afgive den tidligt i foråret.
FC København er alt for afhængig af Mohamed Daramy, der forsvinder igen om en måned, med mindre ‘PC’ tryller en vild aftale hjem med Ajax. Alt for mange dyrt indkøbte spillere sidder på bænken eller tribunen.
AGF kunne ganske vist score tre gange i den vel bedste kamp i sæsonen mod Viborg, men helt ærligt: Skal og kan man blive mester, hvis man kun scorer oftere end AC Horsens og Lyngby?
Og da man havde den helt store mulighed hos Viborg FF, kom stjernen Elias Achouri for sent til den afsluttende træning, hvorefter man var næstbedst til alt i Århus aftenen efter.
Svaghedstegn?
Jo, men også en Superliga, hvor der slet ikke er den tid og plads til at køre kampe hjem på automatpilot og 70-80 procents indsats, som man kunne for få år siden.
Mandag aften i Farum var et godt eksempel. Det kan godt være, FCK moste FC Nordsjælland i Parken for fire dage siden og scorede fem mål: FCN spillede, som om det nederlag ikke eksisterede.
FC Nordsjælland spillede gennem FC Københavns midtbane, backs og midtbanespillere løb frygtløst foran boldholder og i ryggen på FCK'erne, og Adamo Nagalo, der havde en skidt aften i Parken i torsdags, spillede tilsyneladende upåvirket og vandt langt størstedelen af sine dueller i midterforsvaret.
En bedre liga
Den manglende frygt og respekt var også det, der kostede ellers så bredt besatte FC Midtjylland en plads i slutspillet.
Lyngby, AaB og nu AC Horsens og Silkeborg IF har haft forfærdeligt ringe perioder i sæsonen, men i deres bedre perioder har selv de drillet topholdene, ikke ved at være vildt heldige eller med lungerne hængende ud af halsen den sidste halve time, men ved at gå velforberedt og modigt til kampene.
Nej, de håbefulde guldkandidater er ikke lige så stærke, som enestående FC København i 2016/17-udgaven eller FC Midtjylland i 2019/20 var.
Men det er altså de færreste sæsoner, der producerer et så suverænt mesterhold.
Den her sæson er produkt af en hel liga af hold, der på en god dag spiller lige op med alle, og derfor skulle det da også undre mig, hvis FC Nordsjælland herfra får maksimumpoint og ikke én gang åbner leddet for FC København.
Men indtil videre har FC Nordsjælland spillet sig til deres førsteplads, og at gå ud og vinde 3-2 med et skønt Ernest Nuamah-mål at gå hjem på før Diogo Goncalves' straffesparksmål, mindre end 100 timer efter man indkasserede fem mål i Parken, vidner om kvalitet og noget stål i dette FC Nordsjælland-mandskab, der er to år yngre end ligaens næstyngste mandskab.
Se også vores artikel om 2023-stillingen i Superligaen (før aftenens 3-2-sejr til FC Nordsjælland over FC København).
