Bør City, PSG og Barca droppe gamle Messi?

Hvis det ikke var for den store brændte chance i Rio og den kæmpe afbrænder af Gonzalo Higuaín i samme kamp, var der måske ikke mere at diskutere.

Lionel Messi ville have sit VM ligesom Diego Maradona, æret være hans minde, og så ville ærgrelsen i 2006 og Argentinas fadæser i 2010 og 2018 fylder så meget mindre.

Men nu står Lionel Messi der. Kontrakten med FC Barcelona udløber til sommer, og selvom Joan Laporta nok gerne vil beholde ham, er tvivlen der konstant.

Kan han komme tilbage og vinde Champions League og et VM som Barcelona-spiller?

Kan man det, når man som Messi selv har siddet og sagt, at det nok var bedst for klubben at komme videre og forynge sig?

Og kan man overhovedet være den bedste spiller nogensinde, når man ikke har vundet VM og heller ikke har vundet den største klubturnering i verden, siden man var 27 år?

Det er ingen nem situation, Lionel Messi befinder sig i, og det gælder både for ham selv og de klubber, der nævnes som mulige nye arbejdsgivere.

Forbindelserne
På overfladen ser det ellers oplagt ud.

Familien Messi har stærke bånd til Qatar i form af forretningsaftaler, Qatar ejer som bekendt Paris Saint-Germain, og Mauricio Pochettino var endda på banen for Espanyol, da Leo Messi debuterede i La Liga.

Man når langt på star power i Paris, hvor Zlatan Ibrahimovic og David Beckham også har været ombord, så hvorfor ikke slutte ringen og hente den måske bedste fodboldspiller nogensinde på en fri, omend stadig sindssygt dyr, transfer.

Det hele passer sammen med VM 2022 i Qatar ret forude. Sikke et PR-kup, det vil være for PSG og Qatar at have Qatars ”egen” Messi til VM med en kontrakt til daglig i Paris og alle de kommericelle forbindelser om mobilselskaber, velgørende organisationer, og hvad der ellers er mellem parterne.

Eller hvad med Manchester City, hvor Messi kan blive genforenet med læremesteren Guardiola og sammen med ham vinde et sidste Champions League-trofæ? UEFA har netop overgivet sig og sløjfer Financial Fair Play i sin nuværende form, så der ikke længere noget finansielt til hinder for, at det kan ske.

City vil have den pokal lige så meget, som Guardiola og Messi vil, så også på den led giver et skifte mening.

Problemerne
Måske ender det med et skifte til en af de to klubber. Det er jo Lionel Messi, vi taler om. Men en del tyder på, at det ikke er den samme spiller som tidligere, man vil få

Lionel Messi fylder 34 år til juni, men alderen er allerede til at få øje på.

I takt med, at holdet i Barcelona er blevet ringere siden Neymars exit i 2017, er Messi begyndt at skyde mere og løbe mindre.

Han har ikke haft andet valg i forsøget på at slæbe Barcelona tilbage i en Champions League-finale, og det har især de dygtige og kløgtige modstandere læst.

Messi presser mindre og er nemmere at spille omkring end tidligere, og det koster især i de store kampe.

En del af det fald i antallet af presaktioner, man kan aflæse i statistikken her, skyldes en generel nedgang i det seneste, coronaprægede år, hvor næsten samtlige hold på topplan i Europa presser mindre, fordi spillerne ikke kan holde til lige så meget som tidligere i det ekstraordinært tætpakkede
kampprogram.

Men det forklarer langt fra det hele.

Kan holdkammeraterne kompensere for det og dække for Messi?

Måske, hvis man kan finde det perfekte system og er villig til at dosere brugen af Messi. Men det er hårdt arbejde for resten af holdet både fysisk og taktisk.

Bare spørg Cristiano Ronaldos midtbane- og forsvarsspillere i Juventus, og se faldet i presaktioner fra portugiseren i de seneste år. 

Et sidste attentat
Der virker næsten skæbnebestemt, at Lionel Messi efter et karrierelangt parløb med portugiseren selvfølgelig også løber ind i de samme problemer i karrierens sene efterår.

Men tallene lyver ikke, selvom corona altså har taget af pusten fra presspillet i al almindelighed, og mon ikke Mauricio Pochettino, discipel af presguruen Marcelo Bielsa, og klarsynede Josep Guardiola er helt klar over de store kompromisser, der sandsynligvis følger med en Messi-kontrakt.

Man kan også fint føje FC Barcelona til her. Jeg er sikker på, Lionel Messi også ville score og lægge op til en masse mål i Barcelona i næste sæson og måske også sæsonen efter.

Men er det en ny, dyr Messi-kontrakt, Barcelona har brug for på bekostning af udviklingen af resten af holdet og en økonomi, der er et rygende krater med ni milliarder kroner i gæld og dystre tanker om pantsætning af både stadionbyggeri og fremtidige indtægter fra sponsoraftaler og billetsalg?

Fodbold er blevet et endnu mere kollektivt spil på øverste plan i de seneste sæsoner, selvom superstjernerne løber med de største lønstigninger, og det taler imod, at nogle af spillets bedste hjerner som Pochettino og Guardiola vil gå med til en handel.

Romantikere som undertegnede kunne bestemt se det charmerende i, at Lionel Messi slutter karrieren af hjemme hos Newell’s i Rosario eller helt stopper, uanset hvor savnet, han så ville blive. Hvorfor risikere skuffelser som dem, Cristiano Ronaldo har oplevet i Juventus og i særdeleshed Champions League?

Det opvejer de mange mål i Italien og i gruppespillene i Champions League jo ikke for, og det er svært at forestille sig, at Lionel Messi får energi til at løbe og presse mere, med mindre hans nye hold er villig til at give ham et hvil mindst et par gange om måneden, og han ikke mindst også selv er indstillet på, at han ikke spille 90 minutter og afgøre det hele selv hver gang.

Men i en verden, hvor så mange store økonomiske aftaler og endnu større forhåbninger er bundet op i den lille argentiner, sker det næppe.

Måske havde alt det her været nemmere, hvis bare Lionel Messi havde vundet VM som 19-årig, ligesom Kylian Mbappé gjorde med Frankrig. De manglede bare ti minutter i den kvartfinale mod Tyskland, da Miroslav Klose udlignede og uforvarende sendte Lionel Messi ud på en desperat og hidtil forgæves titeljagt med landsholdet.

Det og Lionel Messi som galionsfigur til VM 2022 i Qatar kan man være trist over, men det ændrer ikke på, at stærke kræfter nok holder Messi i europæisk topfodbold så længe som muligt, og sender ham til slutrunden, koste hvad det vil.

Dermed skal der snart falde svar på, hvor Lionel Messis sidste forsøg på endegyldigt at blive fodboldhistoriens største spiller skal have base. Og mon ikke en klubejer i Paris, Manchester, London eller en anden metropol kan få overbevist sin cheftræner om at lade presspil være presspil og prøve lykken med en stadig mere stillestående superstjerne.