Spanske medier i ekstase

Roony Bardghji roses til skyerne i de spanske medier efter pragtpræstationen i 5-3-sejren over Real Betis.



Roony Bardghjis karriere har udviklet sig på nærmest utrolig vis på kort tid.

Efter en alvorlig knæskade vendte svenskeren i foråret tilbage for FC København og spillede fem kampe i Mesterskabsspillet, herunder tre som indskifter, og i sommerens transfervindue fik han så realiseret et decideret drømmeskifte for FC Barcelona.

Lørdag spillede den tidligere Superliga-profil så sin hidtil bedste kamp for den spanske gigantklub, da han både scorede og assisterede i første halvleg i 5-3-sejren over Real Betis.

I kølvandet på den præstation er den tidligere FC København-profil blevet rost til skyerne i den spanske presse.

– Roony Bardghji var desperat efter at komme i kamp igen. Han er en rollemodel på træningsbanen, og selvom han havde siddet på bænken i fem kampe i træk, så har svenskeren hele tiden givet alt og aldrig holdt sig tilbage i træningen. Flick belønnede skandinaven med en startplads, og den svenske landsholdsspiller kvitterede i den grad for tilliden.

– I den første halve time stod han bag Torres’ udligning med en en afgørende aflevering til Koundé, derefter stod han for indlægget til 2-1-målet og til sidst scorede han det tredje mål efter en suveræn afslutning. I sin jubelscene virkede han tydeligt rasende, tilsyneladende i en udløsning af indebrændt energi. Men det var en slags positiv vrede, for han kyssede logoet, da han jublede over sin første scoring og muligheden for at vise sig frem overfor Flick, skriver den store catalanske avis Sport.

Mundo Deportivo skriver, at Barcelona fik vendt opgøret mod Real Betis i høj grad takket være Roony Bardghji, der ifølge avisen havde ‘sin første store aften som Barcelona-spiller’. Avisen fremhæver især svenskerens 3-1-scoring.

– Barca-fløjen, der startede i venstre side, løb målrettet mod Nathan. Efter en sensationel førsteberøring lod han som om, at han driblede ind i banen, hvorefter han beskyttede bolden og affyrede et kraftfuldt skud med højrebenet, der ellers er hans svage fod.

– Afslutningen var en raket, der var umulig for målmanden at stoppe, og dermed kom Barcelona foran 3-1. Et mål præget af stor personlighed og forrygende teknik, som understregede Roonys glimrende niveau i opgøret, skriver Mundo Deportivo.

Særlig jubelscene

Også den catalanske avis ARA jubler over Roony Bardghjis brandkamp og spekulerer i, om svenskeren på sigt kan blive fast starter, mens Marca skriver, at ‘Roony aldrig kommer til at glemme den 6. december 2005’, hvor svenskeren slog til, da Barcelona havde allermest brug for ham.

Flere spanske medier, herunder La Vanguardia og Sport, hæfter sig samtidig ved Roony Bardghjis scoring, der angiveligt var en reference til den japanske animekarakter Naruto.

– Han kyssede Barça-logoet, mens han løb ned langs højre side af La Cartuja. Så løftede Roony Bardghji hovedet og lavede en jutsu. I japansk anime – en af Roonys hobbyer – er det en speciel teknik, som en karakter kan gøre brug af for at generere energi, kontrollere elementer og udtrykke drømme. Lige nu er Barça den 19-årige kantspillers store drøm, skriver La Vanguardia om jubelscenen.

Også danske Andreas Christensen kom på banen i lørdagens kamp i Sevilla, hvor danskeren blev sendt i aktion fra anden halvlegs start.





Her er Brøndby IF’s nye administrerende direktør




LIVE

TransferLIVE: Superliga-klub teaser

VM-Vækkeuret: Giganternes fald

Stort medie: Bliver Hjulmand den nye landstræner?

Afsløring: Jens Jønsson skifter til AGF

Brøndby i dialog med Christopher Olivier

Brøndby med transferscoop?

Her er Jonas Winds nye klub

Afsløring: FCM køber Nordin Bakker



LIVE

VM-LIVE: Zlatan tordner: ‘Det er hans skyld!’

Afsløring: Kolding køber stor profil

Afsløring: Brøndby forlænger med stortalent

Officielt: FCM henter landsholdsspiller

Morten Bruun: Sker nok aldrig igen i min levetid!



EKSKLUSIVT

FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner

Forfærdelig tysk aften: ‘Det er en skandale’

De meldes i forhandlinger med Andreas Skov Olsen

På vej til Brøndby? Her er hans millionløn

Overraskende: Thomas Frank i spil til nyt job



EKSKLUSIVT

På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’

Kryptisk transfermelding

Medie: FCN betaler 10 mio. for VM-spiller

Rygtet til Superligaen: ‘Jeg vil prøve noget nyt’

Spår rekordtransfer i dette vindue

Afsløring: ‘NK’ på plads i FCM – Pimpong solgt

Elfenbenskysten – Norge

Schwartau er et emne i storklub – her er buddet

Forlader FC Nordsjælland – til lægetjek i dag

Vildt vindue: ‘Bare en forsmag på hvad der kommer’

Han er ny assistenttræner i Brøndby

Dortmund meldes interesseret i Brøndby-profil



EKSKLUSIVT

På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham

Afsløring: Oliver Højer skifter til Lyngby

Afsløring: FC Midtjylland henter stortalent

Revser Brøndby-stemning: ‘Et fjendtligt miljø’

Imponeret Mortensen efter 8-1: ‘Det er vigtigt’