Brøndby i problemer: Skal på markedet til sommer

ANALYSE: Brøndby har haft svært ved at finde målet i foråret. Findes løsningerne i truppen, eller skal Brøndby købe ind til sommer?



Denne artikel er fra Tipsbladets trykte udgave fredag 15. april

– Vi vidste godt, at det ville være et punkt, hvor vi ville komme til at bøvle lidt med tingene.

Brøndby-træner Niels Frederiksen forsøgte ikke at sminke virkeligheden, da Tipsbladets Lasse Claes tirsdag mødte ham til træning forud for torsdagens opgør mod AaB.

Og det har da heller ikke været nogen nem optakt til påskedagene med tre nederlag i træk og samlet 0-7, blandt andet takket være to udvisninger mod AaB og Silkeborg.

Der er mange veje til Rom, eller i Brøndbys tilfælde målet, men lidt populært kan vi skære valgmulighederne ned til to for Niels Frederiksen og hans mesterhold.

Enten løser han og holdet det med de nuværende spillere, eller også må man på bedste beskub halte sig frem til sæsonafslutningen og så ændre truppen til i juni, juli og august.


Den nuværende trup

– Hvis vi ser på det, så var det heller ikke et sundhedstegn, at Uhre stod for så mange af vores mål, da han var her. Det var det sådan set ikke. Så der er ingen tvivl om, at vi har måttet slås for målene, siden Uhre tog videre.

Niels Frederiksens pointe er fin og valid.

Før AaB-kampen havde de spillere, der er noteret som forwards i truppen, scoret i alt tre ligamål i sæsonen, mens midtbanespillerne såvel som forsvarskæden er noteret for seks sæsonscoringer hver.

Så hvem kan gøre det?

Simon Hedlund og midtbanespilleren Mathias Greve har før scoret seks-otte mål i en ligasæson, og Carl Björk og Marko Divkovic har ramt cirka samme tal i en enkelt sæson i Sverige og Slovakiet.

Kan de reproducere det i Brøndby i de sidste runder eller i næste sæson?

Niels Frederiksen har i hvert fald forsøgt sig med forskellige formationer og roteret på pladserne hidtil i 2022, men rigtig målfarligt er det ikke blevet.

I et interview med Tipsbladet for en uge siden var Anis Ben Slimane inde på, at den sidste timing ikke sidder lige så godt nu som tidligere, og det må også næsten rette sig op i de sidste seks uger af sæsonen.

Mikael Uhre gik som bekendt fra at score fem, fem, seks og seks ligamål per sæson i SønderjyskE og Brøndby, før alt kulminerede i 2020/21-sæsonen.

Men det er svært at se, hvem der lige udvikler målfarligheden eller finder den speed, Uhre har.

At det er sket før handler nok mest om Uhres kvaliteter og match med Brøndby end med klubben selv.


Nødt til at handle

Hvis der ikke vokser en løsning frem med et pænt antal mål fra de to forwards såvel som midtbanen, kan Brøndby næppe lade være med at handle på sommerens transfermarked.

Niels Frederiksen er ikke fan af, at angriberne partout skal score størstedelen af målene.

Men når man skal op på halvandet til to mål per kamp i en 32 runder lang Superliga sæson, skal nogen jo nok snige sig lidt længere op end de tre mål, de nuværende topscorere (før AaB-kampen) hver har scoret i de første 24 runder.

Sportsdirektør Carsten V. Jensen og hans scouts har utvivlsomt en liste med emner, de kan arbejde sig igennem, og mon ikke man gerne finde en spiller i samme alder som Björk og Divkovic, samtidig med at man siger farvel til Andrija Pavlovic.

Og mon ikke også en offensiv midtbanetype med løb i boksen og også gerne evnen til at sætte et par spillere af frister?

Det kan tænkes, at den spillerprofil er dækket tilstrækkeligt af Ben Slimane, Cappis og Greve, men så skal de to sidstnævnte også have arbejdet sig ind i startopstillingen og vise det.

Endelig var den fornyede flirt med Daniel Wass for nylig interessant; med et tremandsforsvar skal de to wingbacks skabe meget, så måske lurer en opgradering også her, omend man i venstre side håber, at Blas Riveros er løsningen efter hans årelange fravær med ødelagt korsbånd og comeback i oktober med et godt stykke vej tilbage til topniveauet fra før skiftet til Danmark.

Og så en sidste tanke: Hvad hvis Simon Hedlund skal sælges til sommer? Han er 29 år og har et år tilbage af kontrakten, Carl Björk ligner lidt en afløser med sin profil som arbejdshest, og så er det vel to forwards, Brøndby skal have, med mindre man virkelig tror på Divkovic eller en af de tre helt unge, Kvistgaarden, Jagvir Singh Sindhu eller Yousef Salech.

På Tipsbladets redaktion hælder vi klart mod Brøndby-indkøb til sommer, og det er uanset, om målscoringen løfter sig i de kommende runder – den kan næsten ikke andet.

Efter deadline på denne artikel i Tipsbladets papirudgave, der blev udgivet fredag 15. april, tabte Brøndby IF 0-1 til AaB.





Thomas Kristensen solgt i kæmpehandel




LIVE

Superliga-LIVE: Brøndby græder med Nicolai Vallys

Thomas Kristensen solgt i kæmpehandel

‘Så skal vi heller ikke snakke ham mere op’

Forfærdeligt nyt om Nicolai Vallys

Bekræfter: I dialog med Superliga-klubber

Bo Svensson: ‘Man bør takke Jacob Neestrup’

Her kan du se Sabah FK mod AGF



LIVE

TransferLIVE: Er han på vej til Silkeborg IF?

Brøndby-boss bekræfter: Der er dialog

Afsløring: I dialog med FCK om Garananga

Dommerekspert: Det her bli’r I nødt til at forstå!

Graulund ‘sindssygt overrasket’ af Superliga-klub

Blæst bagover af Nørgaard: ‘Må bare sige WOW’



TIPSBLADET SPECIAL

Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?

FC Barcelona bekræfter trist nyhed

Højbjerg vækker vrede i Marseille

AGF tæt på køb af svensk forstærkning

Nu ser det fantastisk ud for ham i Barcelona

Tidligere kæmpetalent på vej til Danmark



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Afsløring: FC Nordsjælland sælger ungt talent

FC København meldes tæt på landsholdsspiller

Liverpool-spiller på vej til Danmark?

Marcus Rashford i stor kovending

Anser Højbjerg som en mulighed i Real Madrid

1. divisionsstjerne flirter med Superliga-klub

Brøndbys nye stjerne havde vanvittigt målsnit 

FC Midtjylland-boss: Han er altdominerende

VAR-drama i BIF-kamp: ‘Er du fuldstændig idiot?’

Rundens Hold i Superligaen – 3. runde

“Hvad fanden laver han?”

Afsløring: Danske klubber udsat for svindel

Afsløring: Skifter til Superligaen

Det kan spolere Dolberg-transfer