Torsdag meddelte FIFA, at Danmarks landshold godt kan glemme at have træningstrøjer på under VM med teksten ‘Human rights for all’.
Det er svært at få vejret med tanke på den ekstreme frækhed, der ligger bag den afvisning samtidig med at FIFA selv erklærer, at man arbejder for menneskerettigheder, og samtidig med at forbundet bruger alle kræfter på at forsvare Qatar og gøre diktaturets VM-slutrunde til en stor propaganda-succes.
Men overraskende er afvisningen ikke.
FIFA’s og forbundets og Qatars forsvarere vil sige, at man jo bare følger regelbogen og ikke kan have den politisering af VM.
Jeg vil give FIFA og Qatar, at støtte til menneskerettigheder er et politisk budskab, hvilket DBU og ligesindede ellers afviser for at holde sig inden for regelbogen.
For VM 2022 i Qatar handler nemlig om at styrke og forsvare et diktatur kontrolleret af en enevældig konge.
I reklamebranchen og på den kommercielle side af mediebranchen findes der et engelsk udtryk, brand safety.
Den simple definition er, at en annoncør vil føle sig tryg ved at annoncere på et medie, uden en annonce for et produkt bliver vist op af et eller ubehageligt stykke indhold, annoncøren ikke vil forbindes med, og som formodes at ødelægge salget af den pågældende vare.
For FIFA handler omtalen, dækningen og fremvisningen af Qatar om brand safety.
FIFA vil hævde, at det er for sponsorerne, men i virkeligheden er publikum for FIFA og Gianni Infantinos bagland de diktatoriske lande, der vil se, at international fodbold også i de kommende årtier er til for dem.
Disse styrer vil bruge VM og fodbold til at booste eget greb om magten og udbrede den autoritære styreform på bekostning af demokratier og menneskerettigheder verden over, og hvilken bedre scene til at vise fodboldens fantastiske egenskaber som propaganda-redskab for morderiske regimer end VM 2022.
Så ja, menneskerettigheder er et politisk budskab, fordi FIFA, VM og fodboldspillet er blevet kidnappet af diktatorer og autokrater, der kæmper mod og indædt frygter selv det afdæmpede budskab, DBU ville komme med.
Løsningen er for mig at se klar.
Selvfølgelig skal landsholdsspillerne, trænerne og lederne tage de trøjer på.
Og gå videre end det.
Drop et par af de pressemøder, der handler om lysten til at vinde den næste kamp, inviter verdenspressen, og giv så en migrantarbejder eller en ekspert i menneskerettigheder taletid ved siden af landstræneren og et par af de største danske landsholdsstjerner for at vise, hvor stor en skandale det her VM er.
Kun kreativiteten og ansvarsfølelsen for de mennesker, man inviterer, sætter grænser.
Slå jer sammen med andre nationer, der også vil tale denne sag og ikke finder sig i, at FIFA og Qatar vil uddele mundkurve for at maksimere propaganda-værdien for Qatars regime.
Ja, FIFA kan give bøder og i teorien pointstraf, men det kommer de jo ikke til at gøre, så får de og Qatar først for alvor sporet hele debatten ved VM ind på menneskerettigheder og de ødelagte menneskeskæbner, slutrunden er bygget på.
FIFA og Qatar har de seneste uger arbejdet målrettet på at frame uafhængig, kritisk journalistik og kritik fra eksperter og politikere af forholdene for migrantarbejdere, brud på menneskerettigheder og korruptionen ved tildelingen af VM som vestlig racisme, neokolonialisme og misundelse og had mod, at en ny nation får VM-værtskabet.
Torsdagens sag viser, at DBU’s kritiske dialog som ventet er umulig med Qatar og med et FIFA, der gearer sig til at give fremtidige slutrunder til Saudi-Arabien og Kina, der får diktaturet i Qatar til at ligne et mønsterdemokrati, og derfor vil have landshold som det danske til at knytte sylten og spille fodbold.
Det er nu, kampen skal kæmpes, og det gør man selvfølgelig ved at tage de træningstrøjer på, betale bøden og så give en ekstra spand kul til de andre tiltag, man har planlagt, så de kommer til at irritere og afspore FIFA og Qatars propaganda-fest så meget som muligt.
LIVE
LIVE: FCK uden to profiler mod Braga
‘Hjerteskærende – han er en skygge af sig selv’
Revser AGF: ‘Det er bare dårlig research’
Isaksen afslører glippet skifte: ‘Havde sagt ja’
AVIS
IFR-leder: Her falder Man City-straffen
– Så er han nok færdig Manchester United!
Brøndby blandt verdens mest intense hold
INTERVIEW Vild med Adamsen: ‘De troede, det var urealistisk’
EKSPERT
‘Han har altid været et problem for Portugal’
‘Ny nedtur’: Dario Osorio stjæler overskrifter
Superliga-profil spår dansk Europa-nedtur
Får lang karantæne
Manchester City får bank af PSG
EKSKLUSIVT Afsløring: Kæmpe bombe – FCM henter Andreas Maxsø
MEDIE
Sådan ventes Man Utd at straffe Lisandro Martinez
HELT VILDT
Dansk cheftræner går viralt: ‘Mand jer f*****g op’
Vild kamp af Liverpool-indkøb
EKSKLUSIVT
Færdig hos dansk tophold: ‘Motivationen er væk’
NYHEDER
Gent-topscorer bliver ikke klar til AGF-brag
TIPSBLADET SPECIAL
Rundens Hold i Superligaen – 10. runde
TOPNYHED
Forsøgte at ophæve FCK-kontrakt: ‘Jeg var skuffet’
Peter Schmeichel: Sådan skal Man City straffes
TRANSFER Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026
EKSPERT
‘De har Superligaens dårligste målmænd’
EKSKLUSIVT
Bombe i Parken: Et klart signal, siger ekspert
NYHEDER
– Hvorfor i alverden hentede Brøndby ikke ham?
I dialog med dansk stjerne? ‘Det er faktum’
Skiftede fra FCK til BIF – peger på ‘vild’ forskel
Viking-anfører stikker til verdensstjerne
TOPNYHED
Napoli-træner: Højlund skulle aldrig have sparket
TIPSBLADETS DOM
Magtdemonstration! Han er den manglende brik, BIF
NYHEDER
Peter Sørensen kritiserer FCK-stjernes interview
NYHEDER
‘Undskyld, jeg spillede dårligt, men jeg scorede’