Fredag spiller FC Nordsjælland og AGF første semifinale i pokalen, og det samme gør Silkeborg IF og Fredericia fra 1. Division.

Det er skønt og godt at få et par andre finalister end de rigeste oppe i Top 3.

Men der, hvor jeg bliver lidt anti-social og vrissen, er når vinderen af pokalfinalen til sommer får Danmarks næstbedste Europa-billet, som er til Europa League.

Pladsen er ny og kommer til Europas lande fra nummer 16 til 33 som følge af, at der var et gigantisk hul fra mesterholdene i de lande, der spiller om Champions League, til alle andre i landet, der måtte nøjes med at slå sig den lange vej gennem kvalifikationen til Conference League.

Det er en udmærket tanke, men kæden hopper for mig helt af, når den ekstra Europa League-plads går til pokalvinderen i stedet for den nationale toer i ligaen.

Det er ikke DBU og Divisionsforeningen, der har valgt det her, men UEFA.

Rationalet derude lyder til reelt at have været, at pokalturneringen de fleste steder arrangeres af fodboldforbundet i det pågældende land og ikke klubberne, der har kontrol over ligaen, og at forbundene for at maksimere egen indflydelse og indtjening har holdt fast i at prioritere pokalturneringen som det vigtigste efter et mesterskabet.

Fair, mange af jer vil indvende, at det også handler om at vinde noget, her en pokalturnering i stedet for at blive toer i en liga.

Men det er ikke specielt for klubberne, hvis man gerne vil have udfordrere til de ofte suveræne storklubber i mellemstore og mindre ligaer, i Danmarks tilfælde en udfordrer til FC København.

Jeg ved godt, det ofte er ilde hørt, men der mere end en snert tombola over, hvem der når en pokalfinale.

Fire kampe har AGF og FCN spillet i årets turnering, Silkeborg IF og FC Fredericia er på fem, og om små to måneder vinder en af de klubber billet til en langt mere attraktiv Europa-turnering med betydeligt bedre chancer for at nå et gruppespil, end to ud af tre hold i guld-gruppen med FC Midtjylland, FC København og Brøndby IF opnår.

Det er tombola vægtet over en indsats for at have et hold, der kan præstere så godt som muligt i 32 spillerunder over 10 måneder.

Prøv at vend scenariet om.

Tænk hvis det var AGF, der havde strikket en hamrende flot sæson sammen og blev toer lige efter FC København, mens FC Midtjylland sejlede rundt 25 point bagude i Bund 6 men vandt pokalfinalen og dermed kom i Europa League, mens AGF kom i Conference League.

Ville det være ok og sportsligt retfærdigt?

Det bliver stadig svært at slå sig vej til Europa League for en pokalvinder, og det løser sig for Danmark i 2025, hvis man er heldig og holder Grækenland bag sig (Olympiakos møder Fenerbahce, PAOK har Club Brugge, begge i Conference League-kvartfinalerne) nu her og dermed får både en Champions League-kvalifikationsplads og en Europa League-plads ekstra.

Men det er en sportslig joke, at det på den led bedre kan betale sig at satse på pokalen end ligaen, og jeg vil hævde, at det her er et større problem for udfordrerne i en liga end suveræne ettere, som FC København truer med at blive i Danmark, fordi den europæiske gevinst på den anden side af en satsning på en dygtig trup bliver mindre.

Jeg håber, DBU og Divisionsforeningen sammen tager det her op i UEFA og får rettet den her skævhed, der ser ud som om, den hjælper de mindre klubber men i virkeligheden hjælper de allerstørste i Europa.

Den model favoriserer FCK over Brøndby og FCM