Derfor er salgspriserne så vitale for SL-klubberne

Hvad kostede Alexander Sørloth egentlig, da han blev solgt fra FC Midtjylland til Crystal Palace i januar 2018 efter kun syv måneder i den jyske topklub?

Meldingerne dengang var vidt forskellige, og det er der som sådan ikke så meget at sige til.

For oven i en pris på omtrent 70 millioner kroner gemte der sig to betalinger omkring 22 millioner kroner, hvis Crystal Palace blev i Premier League i sæsonerne 2017/18 og 2018/19, og andre mulige klausuler med betalinger til FC Midtjylland, og skulle de egentlig ikke regnes med, når vi talte om Sørloth-transferen?

Crystal Palace endte som bekendt med at blive i Premier League begge sæsoner og ligger der stadig, nu på relativt behørig afstand af den forventede nedrykningskamp med en trup og et budget, der umiddelbart er for godt til at ryge ned i gryden.

Men det anede vi naturligvis ikke tilbage i 2018, og sådan kan vi finde flere små såvel som store transfers især i de seneste år, hvor det ikke før offentliggørelsen af årsregnskabet står bare nogenlunde klart, hvad en spiller egentlig har kostet.

Det nemmeste, og i øvrigt dybt anbefalelsesværdige fra denne chefredaktør-stol, var at lægge transferaftaler frem til offentligheden.

De bliver allerede givet til FIFA via TMS-systemet, hvor klubberne skal taste alle oplysninger om store såvel som små handler ind, så hvorfor ikke udrydde alt tvivl og skabe et mere gennemsigtigt transfersystem?

Der er flere årsager til, at det ikke sker.

I en dansk kontekst er det især interessant at holde øje med de salgspriser, der siver ud via medierne i Danmark og udlandet, herunder hos os på Tipsbladet.

Som jeg har beskrevet, og kedet jer med, efterhånden mange gange, er det et strategisk aktiv for Superliga-klubber på linje med deres stadion, træningsanlæg, ungdomsarbejde og førsteholdstruppens kvalitet og bredde, hvor god eller dårlig man er til at sælge spillere dyrt.

Som en kilde bemærkede for et par uger siden, er noget af det første, en sportsdirektør eller klubejer gør, før man vælger at indgå i forhandlinger om et køb eller salg, at tjekke, hvad handelspartneren plejer at handle spillere for.

Er deres transferrekord for et køb 5 eller 75 millioner kroner?

Har en klub ikke solgt en spiller for mere end 10 millioner kroner de seneste 10 år, eller røg der tre ud af døren sidste sommer til mindst 100 millioner kroner?

Klubbers tidligere niveau i transfers er i min optik vigtigere for prisen på en spiller, end hvor god den pågældende spiller er, så objektivt man nu en gang må kunne vurdere det.

Og det lader også til at være filosofien i Superligaen.

Så når priser på et spillersalg kommer ud, er det langt federe at sige 120 millioner kroner og måske i farten glemme at nævne, at en stor del af det beløb afhænger af spilleren og den ny klubs præstationer, end det er at sige 40 eller 70 millioner kroner.

For udenlandske sportschefer, klubejere og agenter er i mange tilfælde ikke bedre orienteret, end hvad de kan finde frem til via Google eller en gammel kontakt i det pågældende land, så det har i den grad en konkret og over tid målbar værdi, hvad der står skrevet derude.

På samme måde vil man helst ikke have, at der står alt for høje priser på de spillere, der bliver købt til Superligaen – det er også derfor, I af og til ser slagsmål om prisen gennem medierne, når danske klubber handler med eksempel Norge eller Holland.

Så hold altid øje med, hvad der slipper ud, og hav det liggende i baghovedet, at Superliga-klubber især i forbindelse med spillersalg gerne lige kommer til at lægge et par bonusser oven i prisen, selvom spilleren altså først skal gøre sig fortjent til det.