Derfor er Thorup-fyringen ikke ugens FCK-nyhed

DENNE LEDER BLEV FØRST BRAGT I TIPSBLADETS TRYKTE UDGAVE FREDAG 23. SEPTEMBER

Noget chok var det ikke, da Jess Thorup tirsdag eftermiddag blev fyret som cheftræner for FC København.

Resultaterne i Superligaen havde været dårlige, FC Københavns dårlige perioder i kampene var særdeles dårlige, og det endte altså med at veje tungere end guldet i maj og den succesrige kvalifikation til Champions Leagues gruppespil trods en svær lodtrækning.

Men ser vi på et perspektiv, der er større end næste weekends kamp mod AGF, efteråret og denne sæson i Superliga-tabellen, var det faktisk ikke tirsdagens Thorup-fyring og forfremmelsen af Jacob Neestrup, der var ugens største nyhed fra Parken.

Den kom i stedet onsdag.

Her fortalte selskabet bag FC København, at man nu også undersøger muligheden for at sælge Lalandia.

Det kan enten være sammen med arenaen Parken og de tilhørende erhvervsejendomme, som Parken har arbejdet på at sælge hele 2022, eller separat, men uanset modellen er det en markant udmelding.

Fodbold er sexet og tiltrækker med rette stor opmærksomhed, men målt i rå omsætning kan fodboldklubben FC København altså ikke følge med Lalandia-badelandene og ejendommene i Rødby, Billund, Søndervig og den svenske provinsby Motala.

Der er ingen garanti for, at nogen af handlerne falder på plads, og det kan også være, man bare får en medinvestor.

Men det her er altså større end et trænerskifte: Det er nu alle de relaterede forretningsben i selskabet bag FC København, der er sat til salg.

FC Københavns optur i 00'erne og 10'erne var bygget på, at man i sportsligt dårlige år kunne trække på solide overskud i resten af forretningen.

Den mulighed forsvinder, især hvis Lalandia bliver solgt fra.

Man kunne også vende det her om: Måske er fodboldklubben FC København i virkeligheden lige så meget til salg, da især hvis Lalandia og ejendommene i og omkring Parken bliver solgt.

Parken Sport & Entertainment var allerede i gang med at splitte selskaberne op, så det ville blive nemmere for eksterne investorer at købe sig ind i det, de havde interesse i.

Så hvis man er kisteglad for fodbold og ser store perspektivet i enten spillet eller de fremtidige indtægter i Superligaen og især Europa-turneringerne, ville det måske fremover blive nemmere at se sig selv som investor, uden der fulgte tusindvis af kontor-kvadratmeter og et ferielands-imperie med.

Det må blive endnu nemmere at se sig selv som medejer eller endda ny hovedaktionær i fodboldklubben FC København, hvis Lalandia ender i hænderne på en pensionskasse, en international underholdningskoncern eller hvem der nu måtte have lyst til at betale et milliardbeløb for den forretning.

Der er også en anden mulig udlægning og konsekvens: At FC København bliver endnu mere afhængig af de sportslige resultater og spillersalg, og at man er svækket, hvis der ikke kommer en ny og meget stærk investor med ind over, der har lyst til og mulighed for at bruge mange penge i mange år, og dermed kan opveje det mulige tab af især Lalandia men også Parken som finansiel stødpude, hvis det går skidt på banen.

For tag ikke fejl: Der skal penge til, is i maven og en vilje til at sluge store underskud, hvis FC København og især Lalandia ender i to forskellige selskaber, og fodboldklubben dermed skal klare sig selv økonomisk og ikke mindst undgå panik, hvis resultaterne sejler. I klubben udlægges onsdagens nyhed som mindre, end jeg gør den til her: Det må så vise sig i praksis.

Da FC København for en måned siden kvalificerede sig til Champions League-gruppespillet, kom direktør Jacob Lauesen med en teaser for, at der snart kommer en ny sportslig strategi.

Jeg gætter på, at der skrues op for ambitionsniveauet både sportsligt, for det finansielle grundlag for professionel fodbold og for faciliteterne.

Så får vi se, hvor meget det koster, og hvem der skal være med til at betale for gildet, især hvis guldægget Lalandia bliver solgt.