Indrømmet, jeg vælter nok ikke breaking-sektionen på Ekstra Bladet eller TV2 News med det her.
Men hvor ville det da være fedt at se Christian Eriksen spille fodbold igen.
I dag kom vi et skridt nærmere en afklaring af Christian Eriksens fodboldfremtid, da han og Inter efter længere tids rygter bekræftede, at de går hver til sit som gode venner.
Skilsmissen er tilsyneladende ukontroversiel, da det praktisk er umuligt for Christian Eriksen at spille fodbold i Italien og for Inter at sende ham på banen, fordi italiensk lovgivning reelt forbyder professionelle sportsudøvere at dyrke deres sport, når de har en pacemaker, som Christian Eriksen som bekendt fik indopereret efter sommerens hjertestop under EM-kampen mod Finland.
Christian Eriksen har i et stykke tid besøgt OB’s træningsanlæg sammen med en fysisk træner, hvor han efter aftale med OB har selvtrænet.
Den 29-årige fynbo har hus i Odense, hvilket gør OB til det oplagte sted at træne, og nyheden, som B.T var først med for nogle uger siden, har naturligvis fået mange fynske fodboldfans til at sætte en OB-kontrakt til Eriksen som det øverste og for manges vedkommende nok eneste ønske på ønskesedlen til jul.
Og hvis det virkelig er muligt, at Christian Eriksen kan spille professionel fodbold igen, vil mange af OB’s rivaler givetvis også ønske, at midtbanespilleren gør sit comeback i Superligaen, selvom det vil være noget af en forstærkning for en rival i tabellen, for sikke en succeshistorie, det ville være for dansk fodbold og da ikke mindst Christian Eriksen selv.
Som for så mange andre var min første tanke i juni og dagene efter den uhyggelige aften i Parken, at vi havde set det sidste til Christian Eriksen som spiller i en professionel klub.
Som lægmand virkede det for voldsomt og risikabelt, og hvad var der tilbage at opnå for en spiller, der har været i to Europa-finaler, slutrunder og henrykket fans i Danmark, Italien, England og Holland med forrygende flot fodboldspil gennem mere end 10 år?

Men som ugerne og siden månederne er gået, er håbet begyndt at blomstre, og selvfølgelig fik nyheden om træning i Odense håbet til at spire yderligere.
Hvis der ikke er nogen forhøjet risiko for den unge mands helbred og Christian Eriksen og ikke mindst hans familie er med på den, vil det være herligt at se ham spille fodbold igen.
Blæse være med, om det er i OB, Ajax, Tottenham eller et helt andet sted. Det er heller ikke vigtigt for mig, om det er på det skyhøje niveau fra før 12. juni 2021.
Bare det, at en 29-årig mand igen kan spille det spil, han så tydeligt elsker, og har glædet millioner af mennesker med, vil være enestående, og hvis et comeback er det, Christian Eriksen gerne vil have, kan vi andre kun heppe og krydse fingre.
Det gælder naturligvis også, hvis Christian Eriksen har besluttet eller beslutter sig for, at han og topfodbold er et overstået kapitel – så har han og vi 11 års flot karriere på topplan at mindes og glædes over.
Men tænk, hvis der er én, fem, 50 eller 200 kampe og gode oplevelser tilbage i karrieren?
Det er fuld forståeligt, hvis Christian Eriksen har brugt de seneste måneder på at undersøge og tænke over ovenstående, og hvad end han ender med at vælge, vil en hel verden støtte ham i valget.
LIVE
TransferLIVE: Ukendt dansker tilbage i Sverige
NYHEDER
Luna Christofi: ‘Lev med det, Hjulmand!’
NYHEDER
FCK-transfer på vej? ‘Han er en god fyr’
HELT VILDT
Dansk dommer gik kort-amok – udviste tre spillere
TOPNYHED
‘Så er der ingen grund til at eje Brøndby IF’
TIPSBLADETS DOM
Han bestemmer det hele
TIPSBLADET SPECIAL Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?
EKSKLUSIVT
‘Horsens var et helvede’
EKSKLUSIVT
Transferchok på Amager: Er det 1. april?
NYHEDER
Hjulmand vækker opsigt til første træning
BIZART
Irriteret over Rajovic-snak: I kan pege på mig
EKSKLUSIVT
Afsløring: André Rømer skifter til ny klub
Ny FC København-profil? Her er hans store mangler
TRANSFER Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026
MEDIE
Smadrer transferrekord
NYHEDER
– Han har en “grim” side
EKSKLUSIVT
Sender flere millionbud – Brøndby trækker sig
MEDIE
Superliga-klub henter David Helgi Aronsson
EKSKLUSIVT
‘Sort uheld’ i Viborg
EKSKLUSIVT Afsløring: FCM tæt på køb af Dortmund-spiller
INTERVIEW
FCK-boss efter handel: ‘Det er unfair at antyde’
EKSKLUSIVT
Dansk klub har lagt hele strategien om
NYHEDER
Thomas Frank: De vinder VM
TOPNYHED
Medie: FCM afviser bud på 187 mio.
NYHEDER
Haaland ignorerede verdensstjerne: ‘Ydmygende’
EKSKLUSIVT
Afsløring: Brumado skifter til Dinamo Zagreb
INTERVIEW
Bekræfter dialog: ‘Jeg ved ikke, hvor han er’
EKSKLUSIVT
Brøndby tæt på ny forstærkning
EKSKLUSIVT
Spændende transfermelding om Maxsø
STORT INTERVIEW
Forsøgte at hente Vallys – så blev han fyret
TIPSBLADET SPECIAL Sådan gør din Superliga-klub i sommerpausen
Han er hovednavn til VM-afslutningsceremoni
NYHEDER
Er han løsningen i AGF?
MEDIE
Transferbombe i Manchester United
NYHEDER