Det er helt idiotisk at gøre ham til syndebuk

Det er nemt at pege fingre af Paul Pogba.

Han fandt aldrig sin plads i Manchester United, selvom han var et års tid verdens dyreste fodboldspiller.

Han tog til tider dårlige beslutninger på et hold, hvor trænere og holdkammerater ofte ikke anede, hvordan de skulle spille ham.

Dem, der valgte at købe ham, virkede ikke til at have taget José Mourinho i ed.

Og hvor Juventus i de år var en af Europas bedste klubber med folk, der satte Pogba i gode situationer kamp efter kamp, lod Uniteds strategi til bare at betale millionerne til Juventus og agenten Mino Raiola og forlange, at Pogba selv løste resten.

Selv Paul Pogbas hår har gjort nogen rasende, og da franskmanden valgte ikke at tage væk sidste sommer, forsvandt den sidste tålmodighed.

Nu er der en ny sherif i Manchester, Erik ten Hag, som I kan læse mere om i fredagens udgave af Tipsbladet.

En dygtig, metodisk hollænder, der overvandt skeptikerne i Ajax, og som lader til at være drevet af fornuft.

Der skal ryddes ud i truppen, kan vi forstå på lokalavisen og samtlige andre medier, der beskæftiger sig med transfers året rundt, og selvom der er ræson i en sommerrengøring i en trup langt under ærkerivalerne Liverpool og Manchester Citys niveau, er der også mere end et strejf af misforstået jagt på syndebukke.

Phil Jones og Harry Maguire er i sigtekornet, Jesse Lingard, Juan Mata og Eric Bailly vil ikke blive savnet, men ingen irriterer som Paul Pogba, der nu to gange vil være stoppet i Manchester United på fri transfer.

Pogba gjorde enkelte gange tingene sværere for sig selv end nødvendigt, men hvad siger det om klubben, at man ikke formår at sætte en verdensmester og italiensk mester med Juventus bedre i scene?

Og risikerer man ikke at gøre præcis det samme med Jadon Sancho, hvinende dyrt indkøbt sidste sommer efter en årelang jagt, og hvem man ellers får fingre i på transfermarkedet her til sommer?

Der er noget moderne gladiator over at spille på Old Trafford.

Scor mål, hent likes til klubbens sociale medier, som Pogba i den grad gjorde i de første år, og hent så nye folk ind med jævne mellemrum og start forfra, når de gamle er blevet slidte og upopulære.

Det holder den amerikansk ejede klub helt fremme i verdenseliten, når målestokken er omsætning, men det er ikke sådan, man vinder mesterskabet eller Champions League.

Erik ten Hag og hvem end der reelt træffer beslutningerne uden for banen har en enorm opgave foran sig med at ændre den kultur, der har suget næring og liv ud af spillere i snart et årti uden at gøre dem bedre, og som for mig at se er forankret hos de i øvrigt fraværende ejere i Florida men også i klubben, der er ved at udvikle et frelser-kompleks i troen på, at den næste træner eller stjernespiller egenhændigt kan vende det hele.

Det er måske for sent for Paul Pogba at nå de højder i karrieren, han så ud til at nå i Juventus-tiden, dertil er de tiltagende skadesproblemer nok for stor en hæmsko.

Men det skulle ikke undre mig, at han får en sidste opblomstring, når han kommer væk fra Manchester, mens begavede Ralf Rangnick forhåbentlig har set nok til at klæde sin afløser godt på til det kulturopgør, der ikke så meget venter med spillerne som med dem, der bestemmer uden for banen.