• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Generelle Troels Bager Thøgersen

Det er ikke værd at spille spillet og holde kæft

Foto: Getty Images

Fodbold er næppe det første, partilederne tænker på, når de gnider søvnen ud af øjnene efter få timers nattesøvn i disse dage.

Af Troels Bager Thøgersen

Der skal forhandles regerings-konstellationer og et holdbart fundament på plads, for lige om hjørnet venter flere rædsler i Ruslands krig mod Ukraine, energikrise, muligvis en økonomisk recession og på den længere bane en verdensomspændende miljø- og klimakrise.

Hvad end det bliver en regering over midten, en rød flertalsregering eller noget hokus-pokus, hvor Jacob Ellemann eller Lars Løkke på en eller anden måde får dannet regering, skal der laves politik, og selvom sport og fodbold bestemt ikke er det vigtigste, er det også her værd at se på problemer såvel som muligheder.

Det mest nære i Danmark lige nu er det sammensurium af vold, hærværk og ballade, der desværre har sat dagsordenen her i 2022.

Der er tiltag undervejs, nogle af dem allerede indført i praksis i især Brøndby og FC København, der giver klubber og politi bedre styr på, hvem der er på stadion, og muligheder for sanktioner, når nogen laver ballade.

Kontrol, straf og en større grad af overvågning kan nok ikke undgås her og nu, selvom især det sidste skærer i mig.

Men jeg håber, at fodboldens parter og de relevante ministerier i en ny regering samt politiet sammen med fansene vil gøre deres ypperste for at holde liv i dialogen og grundtanken om, at fodboldfans og politiet sagtens kan sammen uden masseanholdelser og overvågning. Det er den måde, politiet i Danmark har ageret i al den tid, der har været professionel fodbold, og vi skal ikke ønske os at få samme forhold som i lande som Holland, Frankrig og Storbritannien.

Det er dybt bekymrende at opleve anekdotisk, at især familier tøver med at tage til fodbold (anekdotisk, for tilskuertallene har været særdeles høje siden coronapandemien), og det skal ikke blive historien om at gå til fodbold i Danmark.

Men på sigt har vi ingen gavn af at militarisere det at komme ind på et fodboldstadion mere end allerhøjst nødvendigt, og det håber jeg, at alle, inklusiv de stemningsskabende fans, også handler efter i den kommende tid.

Flere fodboldbaner, især i de pressede storbyer, og al den rygvind, man kan give til hårdtarbejdende idrætsforeninger, er selvfølgelig også velkommen.

Og når der skal træffes benhårde og ubehagelige beslutninger i den kommende tid om nedskæringer og nye skatter og afgifter, håber jeg ikke, at breddefodbold og idræt bliver ramt, for fysisk aktivt for børn og unge såvel som vi midaldrende og ældre er ikke en luksus men et direkte samfundsgode, der øger livskvaliteten og holder så mange som muligt væk fra sundhedsvæsenet og ude på fodboldbanen.

Men det måske vigtigste er at få indført en samlet, gennemtænkt idrætsstrategi på det internationale område.

Det lyder måske som 'nice-to-have', men det er essentielt, at DBU, dansk fodbold, en ny regering og Folketinget ved, hvordan vi griber det næste store værtskab an, når Saudi-Arabien forsøger at få VM 2030, eller De Forenede Arabiske Emirater forsøger at købe FC København.

Organisationen Play The Game har skruet et konkret forslag sammen til, hvordan idrætsorganisationer som DBU, regeringen, Folketinget og udviklingsstøtten kan bruges til at fremme demokrati og en sund udvikling af internationale organisationer som FIFA, der groft sagt er blevet hijacket af diktaturer som Qatar, Rusland, Saudi-Arabien og Kina.

Efter min mening skal regeringen og det officielle Danmark føre en langt mere aktivistisk linje og simpelthen være klar til at melde fra til eksempelvis et VM i fodbold i Saudi-Arabien, så vi ikke igen skal slås i årevis med et katastrofalt og ødelæggende VM, som slutrunden i Qatar har været for fodbold.

Skiftende regeringer og aktører i dansk idræt har desværre været mest optaget af at please de internationale sportsorganisationer og dermed diktaturerne for at få store sportsbegivenheder til Danmark.

Det kan man sagtens stadig forsøge i alliance med andre ligesindede lande, samtidig med at man sætter og en grænse og på forhånd siger, at værtskaber i lande som Saudi-Arabien, Rusland og Kina i fremtiden er No-Go, koste hvad det vil, eller hvordan man ellers vil skære den.

I min bog er danske værtskaber ikke værd at 'spille spillet for' og holde kæft i internationale sportsorganisationer som FIFA og IOC, der er kørt totalt af sporet og er overtaget af diktaturer, der vil have selvsamme værtskaber.

Det spil taber vi alligevel, når Mohammed Bin Salman og Xi Jinping holder en kort pause fra undertrykkelsen af deres egen befolkning for at kaste milliarder og den politiske vægt efter de sports-turneringer, de vil have, så lad os gøre modstand i stedet for at spille deres spil.