Steve Cooper om VAR: ‘Det er en voldsom fejl!’

Straffespark til Daniel Wass eller ej? Situationen fyldte en del efter opgøret i Farum, hvor Brøndby-lejrens mening ikke var til at tage fejl af.



FARUM (Tipsbladet): Brøndby IF fik slukket måltørken i Farum ved Jacob Ambæks scoring kort før pausen, men samtlige blå-gule fans mente, at de skulle have haft mulighed for et føringsmål fra elleve meter langt tidligere i første halvleg.

Efter afviklingen af et Brøndby-hjørnespark faldt Alexander Lind og Daniel Wass til jorden.

Efterfølgende tv-billeder viste, hvordan Alexander Lind havde en hånd på skulderen af Daniel Wass, men dommer, Lasse Graagaards, fløjte forblev tavs, og der kom heller ingen kontramelding fra VAR-vognen.

LÆS MERE: Dommerekspert: Brøndby snydt så det driver

Steve Cooper blev efter kampen forholdt situationen.

– Det er en kæmpe fejl af begge (dommeren og VAR, red.), men jeg vil ikke bruge det som en undskyldning for præstationen. Jeg tænker, at dommeren vil diskutere situationen med sine egne folk, så jeg vil ikke tilføje alverden. Den er klokkeklar. Det er en voldsom fejl, men jeg vil ikke bruge det som overskrift, for jeg skal tage ansvaret for endnu en svag præstation og resultatet.

Daniel Wass mener, han burde have haft et straffespark. Foto: Alamy.

Også Daniel Wass insinuerede kraftigt, at der var tale om en dommer-fejl.

– Dommeren mener ikke, der er straffe. Jeg ved, I selv har set den, og vi spiller fodbold og ikke wrestling. Så ja, jeg bliver revet ned, siger Brøndby-veteranen, der er overrasket over, at VAR ikke brød ind.

– Det er sådan en, der går imod os, og næste weekend er der en lignende situation, hvor der dømmes straffe. Det er et dommerskøn.

Daniel Wass fortæller også, hvilken forklaring han fik på banen.

– Dommeren mener, jeg læner mig tilbage mod Lind. Jeg tror, tv-billederne viser rimelig klart, at det gør jeg ikke, siger Daniel Wass, der ikke har tænkt sig at søge yderligere forklaring hos Lasse Graagaard.

Jens Fønsskov Olsen ville ikke kommentere situationen, da han ikke havde set den igen – klippet kan i øvrigt ses i afspilleren over artiklen.

Var der straffe til Wass?

  • Ja
  • Nej
  • Ja
  • Nej

0 Votes

Glæde i FC Nordsjælland

Til gengæld glædede FC Nordsjælland-chefen, Jens Fønsskov Olsen, sig over, hvordan hans tropper fik sat en solid anden halvleg sammen.

– Jeg synes ikke, vi var dygtige nok i første halvleg. Jeg synes, vi spillede for langsomt, var for løse og fik ikke ført vores gameplan ud i livet. Vi indkasserede nærmest på vej ned i omklædningsrummet, men har en god pause. Stor mental styrke af drengene, som gik op og fik det ændret.

– Vi var godt klar over, hvad vi skulle gøre bedre, og så synes jeg, vi er rigtig dygtige i anden halvleg. Der kommer mere fart i kampen, hvor vi bliver ved med at søge momentum og det næste mål.

Alexander Lind fik bragt balance i regnskabet, inden indskiftede Ibrahim Adel for anden spillerunde i streg kom på tavlen til slutresultatet 2-1.

– Vi har trænet os lidt bredere og bedre. Vi har flere spillere nu, som kan byde ind og påvirke kampene udefra med kvalitet og taktisk fleksibilitet. Det har vi øvet os på og nået hen et sted, vi håbede på med kontinuerligt bedre præstationer. Vi synes egentlig, vi har vist et højt topniveau i sæsonen, men vi har manglet noget kontinuitet.

Også Levy Nene blev indskiftet og viste lovende takter, mens starterne Lamine Sadio og særligt Prince Amoako Junior gjorde ondt på Brøndby-defensiven.

Alexander Lind agerede spydspids, men måtte udgå med en skade. Jens Fønsskov Olsen havde ikke en umiddelbar melding omkring omfanget af skaden, men håber på, det ikke er noget alvorligt.





► LIVE

LIVE: Får stor bøde efter skærpende omstændigheder

Haaland forlod stadion kort efter slutfløjt

Vild FCK-kamp: ‘Jeg har aldrig set lignende’

Forlod FC København – fik en højere løn i FCM

Dommerekspert: Danmark snydt for soleklart straffe

– Hans ord går verden rundt

FCK-stjerne var pludselig ude af truppen



INTERVIEW ►

Vild med Adamsen: ‘De troede, det var urealistisk’

Ubrugeligt? Uhørte FCK-billeder i Hamburg

Brøndby og FCK får enorme bøder efter derby

Ronaldos kone med opsigtsvækkende udmelding

Kæmpe hyldest: ‘De kan få min elefantorden’

FC Midtjylland køber profil i 1. division



EKSKLUSIVT ►

Afsløring: Kæmpe bombe – FCM henter Andreas Maxsø

Yussuf Poulsen deler godt nyt efter FCK-opgør

Elias Achouri smidt på porten efter skænderi

Hvis Riemer ryger: Bo Henriksen udpeger afløser

Polsk træner var på vej til OB

Fantastisk – han er landsholdets største stjerne!

Har smidt en ‘håndgranat’ før Danmark

Fælder dom over Luis Binks: ‘Dét siger alt!’

30 år og stor succes: Vil på det danske landshold



TRANSFER ►

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Analyse: Her er de to dyreste spillere i 1. div.

Juventus kigger med – dansk komet med drømmedebut

Gustav Isaksen afslører opfordring til Riemer

Portugal satte Norge på plads

‘Det har jeg oplevet for meget med landsholdet’

FCN kørt over: Nedlagt af tidligere BIF-spiller

– Den kamp, jeg er mest stolt af

‘Det er en kæmpe katastrofe’

Danmark tager smal sejr i Wales

Brøndby-profil: ‘Jeg hører ikke på det, han siger’

Thomas Nørgaard jubler over Brøndby-profiler