Tidl. SL-profil er vendt hjem: ‘Folk stortudede’

Louka Prip har haft et halvt år tilbage i Hvidovre, efter han har spillet over 100 kampe i Superligaen og været rundt i Europa.



HVIDOVRE (Tipsbladet): Efter et halvt år hjemme i Hvidovre var det en glad Louka Prip, der mødte Tipsbladet på Hvidovre Stadion.

Fra 2013 til 2016 var han på ungdomsakademiet, inden han rykkede op på førsteholdet.

Det var bestemt andre vilkår, der prægede Hvidovre IF, da Louka Prip i 2019 forlod klubben til fordel for Superliga og AC Horsens.

På daværende tidspunkt havde fuldtidsprofessionalismen ikke fundet sit indtog i klubben.

Det skete først i vinteren 2024 – 5,5 år efter Prip tog ud for at se, hvad han kunne bedrive det til.

Louka Prip har nok altid vidst, at han skulle finde hjem igen.

– Jeg har altid været i Hvidovre, inden jeg tog afsted på min rejse. Det har altid været min klub.

Hvordan har det været at være tilbage i klubben?

– Dejligt. Det var lidt det, jeg ledte efter at komme lidt tættere på venner og familie og hjælpe Hvidovre så godt som muligt. Det første halve år har været rigtig fint.

Hvad er den største forskel i klubben, siden du sidst var her?

– Nu er det fuldtid. Da jeg var her dengang, arbejdede folk også ved siden af. Det har været fantastisk at følge Hvidovres flotte udvikling. På den måde har det været en fornøjelse nu at være en del af det, og det er jeg superglad for, siger Louka Prip.

Tæt på den perfekte start

Hvidovre endte den forgangne sæson på femtepladsen i 1. division.

Det er endda ikke helt retvisende, for Vestegnsklubben var med i oprykningskampen indtil næstsidste runde, og de sluttede grundspillet af med en andenplads.

På trods af, at det nok havde været den perfekte start op comebacket, så har Louka Prip det lange lys på, selvom han selvfølgelig ærgrer sig lidt.

– Det var vores egen skyld. Vi fik ikke nok point til sidst, men jeg synes alt i alt, i forhold til Hvidovre, at vi havde en god sæson. Vi kunne selv have afgjort det, men vi manglede lige det sidste.

– Jeg vil gerne hjælpe Hvidovre til det næste niveau. Hvad det lige bliver i den her sæson, må vi tage, som det kommer. Hvidovre har bygget rigtig meget på, siden jeg var her sidst, og det vil jeg gerne bidrage til. Hvidovre er i gang med en god udvikling, og det vil jeg gerne være en del af, siger han.

Den offensive profil håber også på, at han kan hjælpe med flere ting i klubben end det rent sportslige.

– Jeg kan godt lide at lave sjov og have et smil på læben og hjælpe de unge. Jeg kan allerede se, at mange af de unge er ved at tage store skridt. Jeg vil gerne være med til at gøre dem klar og hjælpe dem med at udleve deres drøm — om det er i Hvidovre eller det næste step.

– Jeg vil gerne være med til at gøre dem så gode som muligt på banen og hjælpe dem, når vi skal ud og spille. Overordnet handler det bare om at hjælpe Hvidovre så godt som muligt på alle parametre, siger han.

Louka Prip er efterhånden blevet 29 år gammel, og der er massere af fodbold tilbage i ham, selvom han er gået et skridt ned på niveau-stigen.

Han ser dog meget frem til tiden i Hvidovre, og han har ikke nogen planer om at forlade dem lige foreløbigt.

– Jeg tager det dag for dag. Jeg er superglad for, at jeg har to år i Hvidovre, og så må vi se, hvordan det går. Jeg er bare rigtig glad og taknemmelig over at være her. Jeg nyder, at jeg hver dag kommer ind til træning. Jeg er bare rigtig glad og tilfreds, hvor jeg er, siger han.

Louka Prip har spillet 142 Superliga-kampe for AC Horsens og AaB, men han har til gode at spille i den bedste danske række med Hvidovre.

Louka Prip nåede at spille over 80 kampe for Hvidovre i sin første periode i klubben, hvor han var med til at rykke klubben op i 1. division, inden han rykkede videre til Horsens.
Foto: Alamy

‘Det var på tide at komme hjem’

Louka Prip skiftede i sommeren 2023 til Tyrkiet og Konyaspor, der spiller i landets bedste række.

Det var en stor oplevelse kan man forstå på højre wingen.

Han nævner blandt en helt speciel afslutning på den første sæson i klubben,

– Vi kæmpede for ikke at rykke ned. Vi skulle møde Galatasaray hjemme, og de skulle vinde for at vinde mesterskabet. Vi var bagud 3-0, og så fik vi at vide over højttalerne, at det andet hold, vi kæmpede med, også var bagud. Det endte med, at Galatasaray vandt mesterskabet, og vi blev oppe. Det var nok det vildeste, jeg har prøvet.

Var der baneinvasion bagefter?

– Ja, folk stortudede. Jeg kan huske, at præsidenten også kom med og var helt færdig, siger Louka Prip.

Efter to sæsoner vendte han snuden nordpå til Jagiellonia i Polen, men det blev kun til et halvt år, da hjemveen meldte sig på banen.

– Det er en fantastisk klub. Fantastisk setup og fantastiske fans også. Det var egentlig bare mig, der kunne mærke, at det var på tide at komme hjem. De hjalp mig hele vejen igennem, så jeg har kun positive ting at sige om klubben.

– Det var bare et ønske, der kom i mig efter et par måneder: At nu var det på tide at komme hjem. De hjalp mig rigtig meget, så det var egentlig bare det.

Du skulle i virkeligheden have været hjem måske?

– Jeg tror, jeg blev nødt til at tage det skridt og se det, og så finde ud af, at nu var det på tide for mig at komme hjem. Det var en rigtig fin oplevelse. Det var bare på tide for mig at komme hjem.

– De blev treer, så det var jeg rigtig glad for at se, at de nåede. De skal ud og spille Europa League-kvalifikationer, og jeg håber, at de klarer sig så godt som muligt.

Er det noget, der ærgrer dig nu, at du ikke kan tage del i europæiske fodbold?

– Nej, jeg havde oplevet det. Jeg skulle ud i udlandet, og det eneste, jeg kan sige, er, at jeg bare håber alt det bedste for dem, siger Louka Prip.

Louka Prip og Hvidovre begynder deres sæson den 25. juli klokken 14.00 mod Vendsyssel på Hvidovre Stadion.





På vej til Danmark? Han beslutter sig i denne uge




LIVE

TransferLIVE: Newcastle på rov i Man City?

I chok over Mike Tullberg-udtalelse

Dommerekspert: Hvorfor fik Frøkjær særbehandling?

Overraskende FCK-transfer: Det er en gamechanger

Dyr FCM-spiller søger væk: Lejeaftale mest i spil

Brøndby-stjerne reagerer på vild David Nielsen-dom

Her er German Onugkhas nye klub



LIVE

Superliga-LIVE: De viser AGF mod Benfica

Afslører: Makienok deltager i realityprogram

Derfor vælger han Barcelona over Real Madrid

‘Vanvid’ – så meget vil de have for Grabara

Derfor kollapsede Jamal Musiala igen

Revser Binks: Hvad fanden er det for en opførsel?



TIPSBLADET SPECIAL

Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?

Dansker talte med Højlund inden transfer

Rundens Hold i Superligaen – 4. runde

Afsløring: Jørgensen får lang aftale i rekordsalg

‘FCK-stjerne er simpelthen ikke dygtig nok’

Afsløring: Rosenborg køber historisk dyr Chiakha

Forstår frustration over langvarig Man City-sag

Her er 18 superstjerner der missede Superligaen

Bekymrende, Brøndby – men nøj, han er for vild!

Færdig: German Onugkhas kontrakt revet over

‘Det bliver det vildeste vindue nogensinde’

Suveræn debut – det var den spiller, FCK drømte om

Diant Ramaj: ‘Håber ikke det sker igen’

Vanvittig kamp af Tonni Adamsen!

Kæmpe dommerfejl: Det er MEGET besynderligt

Meldt tæt på FCK – stjerne præsenteret i ny klub

Afsløring: FC Nordsjælland henter Jamal Sudais

Jacob Neestrup vil hente tidligere FCK-stjerne



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Værsgo, FC København! Disse stjerner skal I købe

Diant Ramaj: Derfor har jeg valgt FC København