25. spillerunde blev en blandet omgang for dommerne i den danske Superliga. Benjamin Leander fremhæver to skæverter, men også en sublim præstation i Viborg.

Viborg – AGF
- Dommer: Jakob Sundberg
- VAR-dommer: Jens Maae
- Situationen: Sublim indsats fra Sundberg
- Hvornår: Hele kampen
Hvad skete der?
Lad os starte i godt humør. Klummen her har primært til fordel at analysere det, der gik galt i kampene i Superligaen. Det er sjældent, vi står tilbage med en intens kamp, hvor der ikke tales om dommeren bagefter, men Jakob Sundberg leverede sådan en præstation mandag aften i Viborg, hvor et traditionelt kulørt opgør mellem Viborg og AGF blev afviklet på det tvivlsomme græstæppe i domkirkebyen.
Sundberg klarede sig gennem opgøret med sølle 22 frispark (AGF – Brøndby havde 32 frispark i forrige runde, mens FCM-AGF i pokalsemifinalerne havde 36!) og var bundsolid i både placering, proaktivitet og deeskalering.
Kendelsen
Ingen deciderede store kald i kampen, men skarpe vurderinger på især mulig anden advarsel til Thomas Jørgensen i en duel med Tobias Bech, hvor sidstnævnte fik en hånd i hovedet og spillede pænt på at få Jørgensen udvist, ligesom et hav af fysiske dueller i langt størstedelen af tilfældene blev vurderet korrekt.
Vil man finde malurt i bægret, burde Kevin Yakob nok have modtaget kampens første advarsel for en holdeforseelse på Sami Jalal, hvor VFF-kreatøren havde forholdsvis fri passage op mod AGFs farlige territorie. Sundberg valgte påtalen, hvilket var den næstbedste løsning i situationen.
VAR
Intet at se til for Jens Maae i VAR-rummet.
Leanders dom
Sundberg har været gennem en bøvlet international periode, hvor han efter sommerens U21-slutrunde har været fravalgt i både Europa League og Conference Leagues gruppespil. For nylig fik han dog en U21-kamp mellem Tyskland og Nordirland, hvor der eftersigende skulle have været fin feedback fra den tidligere belgiske topdommer Frank de Bleeckere, som var bedømmer til opgøret, så forhåbentlig kan Sundberg få lov til at brillere internationalt efter sommerferien med mulig for optrædener i Europa League med mål om oprykning til UEFAs næsthøjeste dommerkategori senere på året.
FC København – Silkeborg
- Dommer: Svend Funder
- VAR: Mads Kristoffersen
- Situationen: Robert Silva falder i feltet i duel med Jens Martin Gammelby
- Hvornår: Minut 48
Hvad skete der?
FCK foran 4-0. Brasilianske Robert Silva dribler ind i feltet mod en bakkende Jens Martin Gammelby, som lige løfter det ene ben, nærmest halvt hinkende, men ikke laver noget som helst udfald.
Brasilianeren glemmer tilsyneladende alt om, at der er VAR i Superliga-kampene, lader fødderne hænge og går teatralsk til jorden med fagter om, at han tydeligvis er blevet nedlagt.
Kendelsen
Funder er velplaceret under 10 meter fra situationen og laver afværgemarkeringen for at melde intet straffespark.
VAR
VAR-dommer Kristoffersen har intet at sige i situationen, med mindre han i en syg verden ville mene, at brasilianeren havde noget at have sine protester i.
Leanders dom
Soleklar, ulækker film. Der er ikke engang tale om at overdrive en kontakt eller miste balancen. Bare et soleklart forsøg på at svindle sig til et straffespark. Jeg ville så gerne ha’, at VAR kunne gøre som Twitter-bruger Jesper Simoni foreslår her og give gult kort på efterkrav for åbenlyse, usportslige advarsler, som er blevet misset.
FC Nordsjælland – Brøndby
- Dommer: Lasse Graagaard
- VAR: Jonas Hansen
- Situationen: Daniel Wass hevet ned i feltet af Alexander Lind
- Hvornår: Minut 15
Hvad skete der?
Indkast Brøndby med destination ind i FC Nordsjællands felt. Daniel Wass og Alexander Lind er i positionskamp, men Wass ryger hårdt i græsset på hvad der ligner en gedigen holdeforseelse fra FCN-angriberen.
Kendelsen
Frispark til FC Nordsjælland.
VAR
VAR-dommer Jonas Hansen har et klart mandat til at melde om straffe til Brøndby her, hvis han mener det. Eftersom det ikke sker, må man antage, at han mener, der er tale om en positionskamp, hvor Graagaards skøn ikke er decideret forkert.
Leanders dom
For mig er der indiskutabelt straffespark til Wass. Flere er inde at kommentere, at Brøndby-angriberen klogeligt låser Alexander Linds arm i et brydegreb og derefter lader sig falde ned, men det er der altså ikke nogle billeder jeg er blevet præsenteret for, som entydigt viser. Wass laver i hvert fald ikke nogen hop-bevægelse, men ligner bare en spiller, som får en positioneringsmæssig overlegenhed i duellen med FCN-angriberen.
Derudover er det tydeligt, at Lind går i knæ i duellen med Wass og derefter tager et solidt brydegreb om Brøndby-spilleren for at hive ham i græsset, mens tyngdekraften også får Lind med selv. Det ligner en decideret brain fart af FCN’eren, som taber besindelsen i en duel på muskler, og det burde soleklart være vurderet som et straffespark af VAR-dommer Jonas Hansen.
Jeg frikender Lasse Graagaard i højere grad, fordi han naturligt er mere fokuseret på bolden, som er på vej til at lande i en hovedstødsduel mellem Peter Ankersen, Jordi Vanlerberghe og Ben Godfrey, mens Wass og Lind står en meters penge derfra.
Derfor burde Hansen være trådt til med anbefaling om straffespark til gæsterne.
Efterfølgende har Lasse Graagaard forklaret sin dom over for Tipsbladet. Den udtalelse kan du læse her.
LIVE
TransferLIVE: FCK bekræfter – nu er han solgt
NYHEDER
Morten Hjulmand pillet ud af træning
EKSKLUSIVT
Afsløring: Lyngby hapser ung assistkonge fra FCK
EKSKLUSIVT
FCK må sænke ambitionerne – kan ende i katastrofe
NYHEDER
Luna Christofi: ‘Lev med det, Hjulmand!’
NYHEDER
Aston Villa slår transferrekord for VM-stjerne
TIPSBLADET SPECIAL Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?
TOPNYHED
Klar for FC København
AVIS
Stjernetræner observerer Jesper Lindstrøm
TOPNYHED
‘Så er der ingen grund til at eje Brøndby IF’
EKSKLUSIVT
‘Horsens var et helvede’
NYHEDER
Bizart: FCM-profil skadet derhjemme
EKSKLUSIVT
FCN-boss bekræfter samtaler med Real Madrid
TRANSFER Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026
NYHEDER
FCK-transfer på vej? ‘Han er en god fyr’
MEDIE
Rygtet til FCK – nu vil Manchester United have ham
NYHEDER
Hjulmand vækker opsigt til første træning
NYHEDER
Frankrig – England
NYHEDER
Trods nedrykning – West Ham-stjerne bliver
EKSKLUSIVT Afsløring: FCM tæt på køb af Dortmund-spiller
EKSKLUSIVT
Dansk klub har lagt hele strategien om
NYHEDER
FCM-profiler skadet inden Superliga-start
EKSKLUSIVT
Tidl. SL-profil er vendt hjem: ‘Folk stortudede’
TRANSFER
Forventer rekord i Superliga-klub
EKSKLUSIVT
Afsløring: André Rømer skifter til ny klub
MEDIE
Smadrer transferrekord
NYHEDER
Haaland ignorerede verdensstjerne: ‘Ydmygende’
TIPSBLADETS DOM
Han bestemmer det hele
HELT VILDT
Dansk dommer gik kort-amok – udviste tre spillere
TRANSFER
Nicolai Vallys i rørende Brøndby-afsked
TIPSBLADET SPECIAL Sådan gør din Superliga-klub i sommerpausen
EKSKLUSIVT
Sender flere millionbud – Brøndby trækker sig
TOPNYHED
FCK-bekymring: Der er nogle store spørgsmålstegn
MEDIE
Superliga-klub henter David Helgi Aronsson
EKSKLUSIVT