DETTE ER EN LEDER FRA TIPSBLADETS TRYKTE UDGAVE FREDAG 4. NOVEMBER 2022
Der foregår en vild og voldsom kamp om dagsordenen op til VM i Qatar.
I årevis har det regnet ned over kongefamilien og styret med benhård kritik og en sand lavine af kritisk journalistik, rapporter og retssager, der har afdækket grusomme og for ofte dødbringende arbejdsforhold for migrantarbejdere, og som har sået meget alvorlig tvivl om legitimiteten i Qatars oprindelige VM-bud.
Styret har de seneste år på papiret indført vigtige reformer, der skal sikre migrantarbejderes arbejdsforhold og rettigheder.
Reformer, som ikke batter noget eller for den sags skyld er indført ude i virkeligheden, hvis man spørger uafhængige organisationer, der opererer i Qatar, og da ikke mindst migrantarbejderne selv, der beretter om konfiskerede pas, massiv forskelsbehandling og alle mulige krumspring fra arbejdsgivernes side, der reelt har sikret, at det forhadte Kafala-system reelt består og fortsat holder hundredtusinder af migrantarbejdere fast i slavelignende forhold.
Men her i 2022 er Qatars VM-komité og regering med stor og aktiv deltagelse fra FIFA og andre venligtsindede aktører begyndt at skyde aggressivt igen mod ikke mindst kritisk journalistik og politikere, der kritiserer Qatar.
Man anede konturerne af Qatars modangreb, da FIFA-præsident Gianni Infantino på FIFA's kongres i Qatar i foråret velvilligt gik med på den forklaring, at den benhårde kritik af Qatar og VM-værterne i virkeligheden er slet skjult racisme, og den diskurs har Qatar og landets støtter redet benhårdt siden da.
Det er ny-kolonialisme, racisme mod muslimer og lande i Mellemøsten, gamle kolonimagter som Danmark, Storbritannien og Holland retter mod nye magter på vej frem uden for et gammelt, slidt Europa – ja i det, der lignede et konstrueret forsøg på at sværte Danmark via en falsk, til lejligheden opfundet græsrodsorganisation, blev hjemsendelsen af syriske flygtninge og behandlingen af flygtninge her i landet også bragt på banen.
Onsdag i denne uge var det en række menneskeretsorganisationer og fodboldforbunds forslag om en kompensationsordning til migrantarbejdere, der blev skudt ned med besked fra beskæftigelsesministeren om, at det var racistisk motiveret, når medier og politikere i Vesten ikke anerkendte Qatars reformer.
Danmark og mange af naboerne i Europa har masser af fejl og opgør med fortiden, der ikke for alvor er blevet taget.
Danmarks tvangs-bortadoptering af grønlandske børn er et rædselskapitel i vores nylige historie, som stikker langt dybere end dumsmarte bemærkninger og lidet respektfuld omtale af Grønland og Færøerne ved det nylige Folketingsvalg.
Det samme er tidligere århundreders handel med slaver, og det er helt berettiget at tage de kapitler op samt det officielle Danmarks forhold til omverdenen og flygtninge, senest illustreret med enegang i hjemsendelser til diktatoren Anwar Assads Syrien og det mulige modtagecenter i ligeledes diktatoriske og menneskeretskrænkende Rwanda i den politiske positionerings hellige navn.
Det kan man her til lands og i resten af Europa føre en rask og til tider voldsomt og ophedet debat om, uden nogen bliver kylet i spjældet af den grund.
Men skal vi så ikke blande os uden om, hvad Qatar gør, med tanke på alle de ødelagte menneskeliv, angrebskrige og krænkelser af menneskerettighederne, vi har på samvittigheden i tidligere kolonimagter som Danmark, Storbritannien og Holland?
Det kan man selvfølgelig mene, selvom vi dermed ville give diktaturer og autoritære stater helt frit spil i sportens verden.
Statsoverhoveder som Vladimir Putin og Mohammed Bin Salman bruger og har brugt sport til deres egne formål i årevis.
Men det er altså ikke Danmark, der har meldt Qatar til som VM-vært eller bedt landet føre en af de mest målrettede og helt sikkert økonomisk største kampagner i verdenshistorien for at udnytte VM politisk, strategisk og økonomisk.
Det har Qatar med kongefamilien i spidsen helt selv gjort.
Forberedelserne af infrastrukturen i Qatar til VM har kostet et sted mellem 1.000 og 2.000 milliarder kroner, millioner af lavtlønnede migrantarbejdere har slidt, lidt og i nogle tilfælde mistet livet for at gøre klar til festen, og intet land har været i nærheden af at bruge en fodboldbegivenhed så målrettet til at positionere sig på den politiske verdensscene, som Qatar har – og alt sammen for befæste kongefamiliens greb om magten i de kommende årtier.
Dækningen af Qatar er bestemt ikke fejlfri.
Der er en verbal olfert til det næste medie, der omtaler gas-eksportøren (3. største i verden) Qatar som en 'oliestat' (19. største i verden, få pladser foran Danmark og langt efter Norge), og der ingen grund til at hidse sig vildt op over mindre ting som alkohol – den manglende mulighed for en VM-brandert afsluttet med en pølsemix klokken fire om morgenen on site i Qatar er vel forhåbentlig ikke lige så vigtig, som at tusindvis af mennesker er døde eller har fået deres liv smadret for at forberede en fodboldfest.
Men det er simpelthen så uanstændigt og kynisk at forsvare et diktaturs udnyttelse af fodbolds største begivenhed med, at der bare er tale om nogle skabsracistiske journalister og politikere med herre-fornemmelser, der vil ødelægge folkets fest.
At kritikken er hårdere og langt mere omfangsrig denne gang end ved tidligere slutrunder handler jo om størrelsen og professionalismen i Qatars VM-satsning, og at langt flere medier og journalister end tidligere er vågnet op og har fundet ud af, hvor korrupt og rådden fodbold og sport er, efter at stater som Qatar har sat sig benhårdt på magten i FIFA og de andre store sportsforbund.
Migrantarbejdere lever i frygt for at blive udvist, hvis de går mod deres arbejdsgiver og klager over deres sag ved de ny retsinstanser. Instanser, der i langt de fleste tilfælde dømmer til arbejdsgiverens forhold og har alenlange ventetider. Arbejdsgivere betaler fortsat ikke lønnen til tiden eller til syge arbejdere eller folk, der er kommet til skade i arbejdsulykker, agenter kræver i samarbejde med arbejdsgivere fortsat tusinder, ja også titusinder, af kroner for fattige arbejdere fra Asien og Afrika for overhovedet at komme til Qatar, så de reelt er gældsslaver, når de ankommer.
Der er ikke ytringsfrihed eller forsamlingsfrihed, fagforeninger er forbudt, det er fortsat ulovligt at være homoseksuel eller at kritisere kongefamilien, og så har vi slet ikke berørt de violblå skyer af korruptions-mistanke, der fortsat hænger over Qatars VM-værtskab og sagtens kan føre til yderligere afsløringer i de kommende måneder og år.
At nabolandene krænker menneskeretten, fører krig og behandler migrantarbejdere endnu værre end Qatar og alle vores fejl og mangler i tidligere kolonimagter i Europa undskylder jo ikke den mindste smule, hvordan Qatar har misbrugt VM i historiens måske største sportsskandale og har et stort antal menneskeliv og ødelagte menneskeskæbner på samvittigheden for at skabe et flot, glittet VM, der ser pisseflot ud på Instagram og er til for at styrke kongefamiliens diktatoriske greb om alt og alle i Qatar.
At vores historier skærer i ørerne på Qatars regime og deres dikkende lammehaler i FIFA gør dem kun endnu mere relevante, og jeg håber, danskerne og fodboldfansene gennemskuer den propaganda og de sløje bortforklaringer, VM bliver sovset ind i i den kommende halvanden måned.
