Drop Superligaen – du er alt for god

ANALYSE: Andreas Skov Olsen ville være en drøm for Superligaens topklubber og for ligaen generelt, men landsholdsspilleren har niveau til langt mere end dansk klubfodbold og bør kunne finde en attraktiv klub i udlandet.



Det giver på alle måder mening, at FC København sidste sommer og igen her i januar holder øje med, hvad der sker med Andreas Skov Olsen.

Set med Kasper Hjulmand, landsholdet og ASO’s lejrs briller må det grænse til det vanvittige, at Sinisa Mihajlovic konsekvent kun spiller med wingbacks, og den 22-årige kantspiller er alt for god til at sidde og kukkelure det meste af tiden på Bolognas bænk.

Så hvis Peter Christiansen og FC København kan skrue en aftale sammen med Bologna og landsholdsspilleren med en plan om, at han skal sendes af sted igen til udlandet om 1½-2½ år med en klækkelig fortjeneste til FCK, er det da bare at slå til, hvis man vel at mærke kan få puslespillet til at gå op, så man ikke bremser Ísak Bergmann Jóhannesson og Roony Bardghjis udvikling og adgang til fast spilletid.

Som B.T berettede onsdag, ville FC Midtjylland selvfølgelig også gøre sig overvejelsen, hvis det var muligt at skrue en aftale sammen (Brentford, anyone?), og når FC Midtjylland var villig til at forpligte sig til et stykke over 30 millioner kroner alene i transferbetalinger til Atlético Mineiro for Marrony (plus en million euro, hver gang Marrony spiller halvdelen af kampene i et FCM-gruppespil i Champions League), kan FCM også følge med FCK økonomisk i enkelte tilfælde, hvis man vælger det.

Mansour Group, ejerne i FC Nordsjælland, kunne også, hvis man bestemte sig for det, som Jan Bech Andersen i Brøndby vel også kunne, hvis man stik mod forventningen og al transferstrategi de tre seneste år kunne se for sig, at ASO er så god, at man med noget nær statsgaranti kunne tjene på ham.

Men alt det bør være ligegyldigt, for Andreas Skov Olsen skal da blive i udlandet.

På landsholdet har Andreas Skov Olsen i efteråret vist, hvorfor han med god grund kan være frustreret om Sinisa Mihajlovic’ valg af system i midterklubben i Serie A.

Kantspilleren, der fyldte 22 år mellem jul og nytår, er kendt for sine løb med bolden, når han kommer ind fra højre kant og bruger sit stærke venstre ben, der leverer nogle drøn af nogle afslutninger og gode oplæg, løbene i feltet uden bold og fine evner i kombinationsspillet i og omkring feltet.

Det her er ikke et tilfælde, hvor en fremragende Superliga-spiller, der var sublim herhjemme, er faldet igennem i udlandet – Andreas Skov Olsen har tværtimod vist, at han teknisk, fysisk, i spilforståelsen og skabelsen og afslutningen af chancer kan gøre en forskel i en liga som Serie A og et stærkt dansk landshold.

Så hvad end man vil spille på kontra, spiller Red Bull-tjubangfodbold eller dominerer de fleste kampe med mange offensive berøringer, kan man bruge Andreas Skov Olsen til noget fornuftigt, og Tutto Bologna Webs historie om Rangers FC-interesse giver fin mening med tanke på, at Rangers både har flere penge end de danske topklubber og for tiden er et niveau over FCK og FCM.

De interesserede Superliga-klubber er givetvis klar over, at det økonomisk og sportsligt bliver svært at følge med konkurrencen fra de udenlandske klubber, der bør være interesseret i at aftage den 22-årige dansker.

Det er kun fornuftigt at have afsøgt mulighederne og stå klar i slutningen af januar eller til sommer, hvis det mod forventning ikke lykkes Andreas Skov Olsen at finde det udenlandske match, der byder på fast topfodbold i en større liga end Superligaen og måske også europæiske kampe, som førnævnte Rangers FC har på menuen til februar med to møder med mægtige Borussia Dortmund.

Men Andreas Skov Olsen er for mig at se for god til at vælge Superligaen, og mon ikke vi snart ser ham i en udenlandsk klub, hvor træneren i modsætning til Sinisa Mihajlovic ikke forsøger at gøre ham til wingback.

Og skulle han ende i Superligaen, skal vi selvfølgelig bare glæde os over at se ham i aktion i en rolle, hvor han bør blive en af de bedste, vi har set i Danmark i en håndfuld år.





Superliga-LIVE: ‘Det er tungt’




LIVE

TransferLIVE: Stor dansk transfer er en done deal

Chokskifte til FCK? Han passer ikke ind alligevel

Ekspert fatter intet af Amin Chiakhas klausul

Bliver han ved, behøves FCK ingen nyindkøb!

Rygtet til FCK – nu bekræfter klubben handlen

OB – Sønderjyske

Dansk skrækskade: Det er et kæmpe chok

Tidl. FCK-komet blomster igen efter sandt helvede



LIVE

Superliga-LIVE: ‘Det er tungt’

Så meget overbød Brøndby rivalerne for Hyseni

Speakman om transfer: En unik situation

Ekstraregning på 441.942,58 kroner

Lindstrøm skifter til Schalke



TIPSBLADET SPECIAL

Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?

Træner med i Brøndby: Ikke et velgørenhedsprojekt

Kæmpe transfer under opsejling

Tog fat i Brøndby-helt: ‘Der er jo en grænse’

Han er den nye Superliga-juvel!

FCK meldes på jagt efter landsholdsspiller



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Svinedyr Brøndby-profil kan være fortid

‘Det ville være en katastrofe af rang’

Han ligner en ny Brøndby-darling!

Afsløring: Tidligere FCK-talent hjem til Danmark

Tidl. BIF-spiller Bertram Kvist tæt på chokskifte

Her kan du se FC Midtjylland mod Besiktas

Afsløring: Næstved gør det igen – sælger profil

Afsløring: Minnesota byder millioner på McCowatt

Aggressiv udvikling i FCM? Her skiller de sig ud

Farzam om FCK: Problemet sidder i toppen

Afsløring: Adam Daghim til lægetjek i kæmpe handel

Ny Brøndby-stjerne afviste andre Superliga-klubber



FANKLUBBEN

Nu er det slut med undskyldninger i FC Midtjylland

Dansker scorer mod Barcelona

Drama efter FCK-skifte: Tager vild drejning