Kan I huske André Gomes?
Og hvad med Samuel Umtiti, den franske midtstopper, der overraskende kom på det franske landshold og blev solgt til FC Barcelona?
Eller Bartosz Kapustka fra Polen og Arkadiusz Milik, den lynende dygtige unge forward, der var så uheldig at stå i skyggen af Robert Lewandowski og siden gentagne skader?
Ragnar Sigurdsson, Hannes Halldórsson, João Mario, Renato Sanches og adskillige andre spillere skiftede også klub i kølvandet på den store fodboldsommer, og du har nok gættet, at det drejer sig om EM i Frankrig for nu fem år siden.
Store transfers efter slutrunder kommer sjældent uden gode præstationer i forvejen på klubholdet, men de kommer, og det sker efter alt at dømme også i år, selvom verden kun lige er på vej ud af corona-isolationen.
André Gomes i kamp for FC Barcelona.
I de seneste måneder har, der corona eller ej, eller måske netop på grund af corona og et års stilstand på transfermarkedet, været et væld af transferrygter om de allerstørste spillere i verden.
Lionel Messi har kun kontrakt i FC Barcelona tre uger endnu og kan måske stadig nå at skifte til en af den kriseramte klubs rivaler, selvom stilheden er påfaldende og man efterhånden igen kan se for sig, at Messi vil slutte karrieren med Joan Laporta tilbage som præsident.
Cristiano Ronaldo, Neymar, Kylian Mbappé, hele Inters førsteholdstrup og masser af utilfredse stjerner i laget under rygtes også interesserede i klubskifter, og når gruppespillet ved EM er spillet færdig, vil vi begynde at se flere transfers.
Hvorfor nævne alle disse udenlandske stjerner, og indirekte Inters Christian Eriksen, i en artikel med Jonas Wind i overskriften?
Det gør jeg, fordi de andre bevægelser på transfermarkedets top så sandelig også får effekter længere nede i hierarkiet, og fordi en slutrunde stadig kan få en klub til at trække på aftrækkeren eller beslutte sig for at lade være.
Markedet for Wind
Havde det ikke været for den alvorlige knæskade i sensommeren 2019, kunne Jonas Wind allerede været fortid i FC København.
Men nu fik landsholdsspilleren et ekstra år i Superligaen, og selvom FC København ikke spillede europæisk i sæsonen 2020/21 ud over et meget forkølet Europa League-exit til middelmådige Rijeka, kan de udenlandske klubber både huske FCK's tur til Europa League-kvartfinalen i sidste sæson og Jonas Winds gode præstationer på landsholdet.
Nogen hurtigløber er Jonas Wind ikke, men ellers har Wind den fornødne fysiske styrke, hovedspil, afslutninger, boldbehandling og den livsvigtige spilforståelse, hvad end det går på at slippe fri i feltet eller kombinere med holdkammeraterne.
Jonas Wind har scoret mod Belgien og fejrer sammen med Martin Braithwaite.
På redaktionen har vi faktisk vendt den teoretiske mulighed for at smide en landstræner i de korte spurtdistancer på Wind – det gør ham hverken til Kylian Mbappé eller Raheem Sterling, men bare lidt mere speed ville være skønt.
Nuvel, det var et sidespring.
For Jonas Wind kan rigtig meget andet og havde scoret langt mere på et velfungerende FCK-mandskab, og selvom fans fra Brøndby og FC Midtjylland holder af at fremhæve Winds mange straffesparksmål, tror jeg at de udenlandske klubber ser potentialet.
Det kan måske lyde absurd og overdrevet med Premier League-klubber som West Ham, Newcastle og Tottenham, men helt skør er tanken altså ikke, prisniveauet taget i betragtning og Winds pæne erfaring kombineret med fødselsåret 1999.
Interessen fra Premier League, og omtalen af den, kan også tjene det dobbelte formål, at det skærper klubber i andre ligaers interesse og er med til at sætte en prisforventning, FC Københavns sportsdirektør Peter Christiansen og sådan set også forgængeren Ståle Solbakken har været meget omhyggelig med at bygge op.
Scor til EM
Så hvad kan det ende med for Jonas Wind?
Det kedelige, men også særdeles interessante, svar er, at det afhænger af omstændighederne.
Det er fin start, hvis Jonas Wind starter inde mod Finland og scorer.
Så bliver det en anelse sværere for Kasper Hjulmand at stille uden både Wind og Kasper Dolberg mod Belgien, som jeg helt klart tror er planen efter testen mod Belgien med Yussuf Yurary Poulsen på spids og de meget bevægelige forwards Martin Braithwaite og Andreas Skov Olsen på hver deres side.
Som jeg har påpeget ved et par lejeligheder, er Jan Vertonghen, Toby Alderweireld og Thomas Vermaelen til sammen 101 år gamle, så man behøver altså ikke have en forestillingsevne som Kevin De Bruyne for at se for sig, at Jonas Wind kan snyde de gamle gubber en enkelt gang og score en dansk udligning (reducering?).
FC København drømmer om langt over 100 millioner kroner for Wind, og det kræver nok et par mål ved EM og at Wind bekræfter de gode præstationer, som han allerede har leveret med mål mod Belgien og Sverige samt fem mål i 12 europæiske kvalkampe og gruppespilskampe.
Men så er vejen til udlandet heller ikke lang, som en masse EM-profiler oplevede for fem år siden, og skal FC København have de penge, man drømmer om, er Premier League nok stedet at sælge til eller alternativt til at booste en budkrig med klubber fra Tyskland, Spanien og Italien.
Wind og FCK kunne ikke forhindre Brøndby IF i at vinde mesterskabet i år.
Jeg tror, FC København får meget svært ved at overgå de 110-120 millioner kroner, Alexander Sørloth på helt vanvittig vis endte med at indbringe FC Midtjylland, da Crystal Palace blev helt varme i vinterkulden for 3½ år siden.
Men en anelse mindre kan også gøre det og ikke mindst finansiere den sommeroprydning, der venter Peter Christiansen. Og så får Jonas Wind tilmed alle tiders chance for at vise, at det der gøgl med straffesparkene netop bare er gøgl og ikke et kløgtigt forsøg på at booste hans salgspris, og hvad der ellers sovser rundt på nettet og nu igen også Superliga-tribuner af konspirationsteorier.
