Jeg har irriteret mangt en fodboldfan og klubleder i dansk fodbold gennem efterhånden mange år med min løbende kritik af en Superliga med 14 eller endda 16 hold, hvilket har været luftet ved adskillige lejligheder.

Da turneringen med 14 hold endelig kom i 2016 og i fire sæsoner, gav det i min optik ikke mere plads til danske talenter eller førte til etableringen af nye, blivende og stærke Superliga-klubber.

Det med talenterne er ikke bare noget føle-føle.

Brugen af udenlandske spillere i Superligaen er steget støt siden 2014 og gør det stadig den dag i dag, ligesom det gjorde det i årene med 14 hold i ligaen, og det er de samme klubber, der er etablerede i Superligaen i dag og er nogenlunde i sikkerhed fra nedrykningskampen, som det var før 2016.

Topholdenes pointsnit var højt, fordi de typisk tævede nummer 13 og 14 i det danske fodboldhierarki, og spørger man mig, hører de klubber trods alt det gode arbejde i dansk fodbold primært til i 1. division, der er blevet særdeles stærk.

Superliga-klubberne og tv-selskaberne, der finansierer en god del af festen, stemte da også med fødderne, da ligaen igen blev indsnævret til 12 hold fra 2020 (beslutningen om det blev truffet i 2018) – der var simpelthen ikke interesse for de ekstra kampe ud over hos de klubber, der kunne veksle 1. Division til Superligaen et år eller to.

170517

Men hvis man endelig skulle udvide Superligaen til 14 eller 16 klubber, ville den manøvre have passet langt bedre i dag eller i de kommende år, end det gjorde tilbage i 2016.

I dag er størstedelen af 1. division fuldtidsprofessionel, mens de sidste tre-fire klubber på forskellige niveauer har former for betalt fodbold, deltid og fuldtidsspillere.

Nede i 2. Division er Esbjerg indlysende fuldtidsprofessionelle, og flere andre klubber i tredjebedste række ville sandsynligvis omgående geare op for betalt fodbold, hvis de rykkede op.

Det er også betydeligt flere klubber med gode fodboldarenaer, der sagtens kan huse Superliga-fodbold, for ikke at tale om væsentligt bedre træningsfaciliteter og i det hele taget forbedrede rammer, hvis vi sammenligner med 2016.

Jeg stiller mig stadig stærkt tvivlende overfor det fornuftige i igen at se på en udvidelse af Superligaen, i hvert fald hvis vi går efter at dyrke de bedst mulige unge spillere og det bedst mulige niveau på fodboldholdene over den absolutte bund sæson for sæson.

Det er en skrøne, at de ekstra pladser i Superligaen vil gå til unge danskere – det var ganske enkelt ikke det, der skete, for den slags koster kassen i en mangeårig talentsatsning på højt niveau, som de seks-otte største og rigeste klubber i Danmark er bedst gearet til.

Men i forhold til det professionelle niveau og rammerne ville 14-16 hold give betydeligt bedre mening i dag, så selvom jeg ikke vil anbefale det (evidensen er altså, at de fleste danskere er mest interesserede i at se Superliga-topklubberne), vil et skifte tilbage til 14 hold ikke være lige så skørt, som det var tilbage i 2016.

En Superliga med 14-16 hold passer langt bedre nu