Eriksen er klar til noget større end Brentford

På en følelsesladet aften viste Christian Eriksen, at der ikke rigtig længere er nogen grund til at se tilbage.

Det må have været befriende og helende for mange at se ham tilbage, og ikke bare tilbage men også i en vigtig rolle i sin vante position på den offensive midtbane, hvor han kronede en god kamp med et flot mål til 3-0 mod Serbien.

Jeg har forståelse for, at nogen har følt, at dagene med stort fokus på 12. juni og Eriksens vej tilbage til fodbold har fyldt lige vel meget.

Men positionskampe forud for udtagelsen af en VM-trup senere på året og taktiske og fodboldfaglige spidsfindigheder kan og skal ikke underkende de store følelser, et helt land, ja en hel verden, forbinder med at se Christian Eriksen tilbage på en fodboldbane i fuld vigør på et niveau, som de færreste fodboldfans vel havde drømt om for bare et par måneder siden.

Med sine præstationer har Christian Eriksen nu vist, at vi ikke længere behøver tvivle og spekulere på, om han kan holde til det, eller om han kan finde tilbage til sit tidligere niveau.

Det er stadig early doors efter kampe mod Newcastle, Norwich, Burnley, Holland og Serbien, men det er også gået så tilpas godt med tanke på, hvor lang pausen faktisk var, at midtbanespilleren fra denne dag har al mulig grund til at kigge fremad.

Brentford håber og tror på, at Eriksen bliver i klubben i næste sæson.

Jeg har ikke set parternes aftale og har ej heller siddet i lokalet til forhandlingerne.

Men med mindre der er tale om en såkaldt ‘club option’, hvor Brentford ensidigt kan vælge at forlænge Eriksens aftale (og ville de det?), må Eriksen allerede nu være en reel mulighed i andre og større klubber.

Der er selvfølgelig ingen grund til ligefrem at opsøge et scenarie som i Inter, hvor en for stor del af opholdet gik som indhopper og aflaster, men der bør bestemt være et felt imellem de to poler, hvor danskeren kan komme til at spille for en klub, der ikke begynder sæsonen som et realistisk bud på en nedrykker.

Som sagt: Brentford og Christian Eriksen kan vide noget, vi ikke gør, men hvis ikke, må Thomas Frank, Matthew Benham og holdkammeraterne på charmeoffensiv, så snart de mødes igen forud for weekendens kamp.

PS: Eriksen og landsholdet har håndteret midtbanespillerens retur til topkarakter. Hvor er det trist, at udsigten er et VM i Qatar, der ikke bliver godt for andre end nogle topfolk i et udemokratisk styre, deres velbetalte konsulenter og et fodboldpolitisk system, der ser det som sin væsentligste mission at holde sig ved magten.