Eriksen er klar til noget større end Brentford

KOMMENTAR: Christian Eriksen kan nu begynde at se frem mod nye horisonter efter endnu en god præstation i et følelsesladet comeback i Parken. Og Brentford skal være heldig at have ham længere end til udgangen af maj.



På en følelsesladet aften viste Christian Eriksen, at der ikke rigtig længere er nogen grund til at se tilbage.

Det må have været befriende og helende for mange at se ham tilbage, og ikke bare tilbage men også i en vigtig rolle i sin vante position på den offensive midtbane, hvor han kronede en god kamp med et flot mål til 3-0 mod Serbien.

Jeg har forståelse for, at nogen har følt, at dagene med stort fokus på 12. juni og Eriksens vej tilbage til fodbold har fyldt lige vel meget.

Men positionskampe forud for udtagelsen af en VM-trup senere på året og taktiske og fodboldfaglige spidsfindigheder kan og skal ikke underkende de store følelser, et helt land, ja en hel verden, forbinder med at se Christian Eriksen tilbage på en fodboldbane i fuld vigør på et niveau, som de færreste fodboldfans vel havde drømt om for bare et par måneder siden.

Med sine præstationer har Christian Eriksen nu vist, at vi ikke længere behøver tvivle og spekulere på, om han kan holde til det, eller om han kan finde tilbage til sit tidligere niveau.

Det er stadig early doors efter kampe mod Newcastle, Norwich, Burnley, Holland og Serbien, men det er også gået så tilpas godt med tanke på, hvor lang pausen faktisk var, at midtbanespilleren fra denne dag har al mulig grund til at kigge fremad.

Brentford håber og tror på, at Eriksen bliver i klubben i næste sæson.

Jeg har ikke set parternes aftale og har ej heller siddet i lokalet til forhandlingerne.

Men med mindre der er tale om en såkaldt ‘club option’, hvor Brentford ensidigt kan vælge at forlænge Eriksens aftale (og ville de det?), må Eriksen allerede nu være en reel mulighed i andre og større klubber.

Der er selvfølgelig ingen grund til ligefrem at opsøge et scenarie som i Inter, hvor en for stor del af opholdet gik som indhopper og aflaster, men der bør bestemt være et felt imellem de to poler, hvor danskeren kan komme til at spille for en klub, der ikke begynder sæsonen som et realistisk bud på en nedrykker.

Som sagt: Brentford og Christian Eriksen kan vide noget, vi ikke gør, men hvis ikke, må Thomas Frank, Matthew Benham og holdkammeraterne på charmeoffensiv, så snart de mødes igen forud for weekendens kamp.

PS: Eriksen og landsholdet har håndteret midtbanespillerens retur til topkarakter. Hvor er det trist, at udsigten er et VM i Qatar, der ikke bliver godt for andre end nogle topfolk i et udemokratisk styre, deres velbetalte konsulenter og et fodboldpolitisk system, der ser det som sin væsentligste mission at holde sig ved magten.







LIVE

TransferLIVE: Vallys er rejst til Japan

Stortalent skriver under med FC Midtjylland

Transferbombe i Manchester United

I dialog med FCK: Kræver 52 millioner for profil

Afsløring: AC Horsens byder på Alassana Jatta 

‘Ingen forventer FCK bliver mestre’



LIVE

VM-LIVE: Messi fremhæver England

Chokskifte? Har budt på Højbjerg

Afsløring: Serie A-klub henter Vanløse-talent

Taler varmt om ny Brøndby-stjerne

FC København-transfer bremses af denne årsag

De har spurgt på Gustav Isaksen

Guldregn over Superliga-klub? Han koster en formue



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Afsløring: Randers tæt på Kasper Lorentzen

17-årig som starter? ‘Super spændende’

Kæmpe jubelbrøl: ‘Han er topklasse’

Maxsø træner med i Brøndby

Melder ud om Mbappé



EKSKLUSIVT

Afsløring: FCM tæt på køb af Dortmund-spiller

Afsløring: Brøndby sælger Nicolai Vallys 

Ny karrierevej? Zanka med i populært tv-show

‘Jeg savner at være med på landsholdet’

Amir Richardson meldes tæt på skifte

Hjemvendt dansk profil: ‘Drømmen er AGF’

Stor handel: Frankfurt meldes enige med dansker

De vil ansætte Guardiola som landstræner

Senegal: Landstrænerens lønkrav kostede VM

Blev Norge snydt? Ekspert er ikke i tvivl

Frankrig – Spanien



TIPSBLADET SPECIAL

Sådan gør din Superliga-klub i sommerpausen

‘Kæmpe cadeau til AGF’

‘Det er et større problem for os’

Jagter VM-profil med voldsomt prisskilt

Afslører kæmpe VM-chok