Fair eller ej: Så få dage har Neestrup og FCK

LEDER: Jacob Neestrup og FC København er under intenst pres fra første kamp.



DETTE ER EN LEDER FRA TIPSBLADETS TRYKTE UDGAVE FREDAG 30. SEPTEMBER

”Just win, baby”

Sådan var Oakland Raiders’ slogan under den kontroversielle ejer Al Davis, og jeg fristes til at støve den gamle frase af her for FC København og Jacob Neestrup, selvom det ikke er nemme vilkår.

FC København har givet alt for mange store chancer væk, i min bog mangler man en sekser, og kampprogrammet er ren overlevelse med to Manchester City-kampe, kampe med Dortmund og Sevilla.

Superliga-programmet med syv kampe er på papiret sværere end det, man har været igennem, og alt det her skal den ny FCK-cheftræner, Jacob Neestrup, have styr på efter at have undværet mange af sine profiler i landsholdspausen.

De fleste steder ville man nok acceptere, at det var nok bare at overleve i et helt skørt efterår, der bliver smadret af VM i Qatar, men FC København er naturligvis ikke som andre steder.

For FC København skal død og pine spille med om det mesterskab, når Randers ikke er mere end 10 point foran, og FCN har otte point flere. Lå FC Midtjylland med 27-28 point og et stærkt hold a la 2020, var det en anden sag, men de har gang i deres egen, ustabile sæson.

Udfordringerne, vi andre nok ville kalde problemer, tårner sig op for den ny FCK-træner allerede før første minut i Superligaen.

Hvordan skal man spille offensivt med Andreas Cornelius i front, en angriber der i øvrigt måtte melde skadet fra landsholdet?

175803

Hvordan løser Jacob Neestrup og FCK-kollektivet uvanen med at tillade store chancer?

Og hvordan gør man alt det her med kun få træningspas men til gengæld det, der tegner til at være 13 kampe på 43 dage, hvis man ellers slår Hobro i pokalen?

Jeg har ikke svaret, men det er naturligvis også det, Jacob Neestrup nu bliver betalt for.

På pressemødet ved præsentationen afviste sportsdirektør Peter Christiansen pure at tale om det her som en mellemsæson, og det er fuldt forståeligt.

FC København med ‘PC’ i front har samlet den nok dyreste trup i Superliga-historien, og det har man gjort for at vinde Superligaen år efter år og gøre det godt i Europa-gruppespillene. Punktum. End of discussion.

Det ved Jacob Neestrup, og derfor talte han da også om at ligge tættere på førstepladsen i vinterpausen end nu.

Fem-seks sejre burde gøre tricket, med mindre Randers eller FC Nordsjælland løber amok, og det ville være rigelig udfordring uden CL-gruppen med Manchester City, Sevilla (som man skal forsøge at snyde for tredjepladsen) og Dortmund.

Det begynder med AGF. Klubben, der har afgivet såvel sportsdirektør som assistenttræner og spillere til FC København, og det slutter såmænd også i Århus den 13. november med det, der sandsynligvis er den 13. kamp på 43 dage.

Hele bagkataloget, presset fra en virksomhed og et bagland i forandring, alle de her forventninger, forhåbninger og bekymringer skal håndteres, skalles fra og koges ned til to timer i Parken søndag aften, hvor FC København skal vinde.

Selv med tre point mod århusianerne byder efteråret 2022 på en af klubbens dårligste åbninger på de første 11 kampe i Superligaen i dette årtusinde.

Da Ståle Solbakken blev fyret i 2020 og Hjalte Bo Nørregaard var vikar, havde FC København 10 point i de første syv kampe, da Jess Thorup tog over og åbnede med en afklapsning på 0-4 i Herning.

Den helt store forskel ifølge FCK-ledelsen er, hvor meget bedre klubben står i dag, og hvor meget bedre truppen er.

Det er præcis det, Jacob Neestrups FC København skal vise nu, uanset at bagtæppet til AGF-kampen er to drabelige opgør med Manchester City og så en hjemmekamp imellem mod topholdet FC Nordsjælland, der slog FCK helt fortjent for en måneds tid siden.

175803

Jacob Neestrup og FC København har brug for den gode start, og her tænker jeg på pointhøsten. Blæse være med, hvordan man får tre point mod AGF og derefter tre mod FC Nordsjælland, bare man får dem.

Den ny FCK-boss holder fast i 4-3-3-formationen, men lader til at være mere kontrollerende og med mere kontante krav til de defensive positioner og opgaver, i stil med hvad Ståle Solbakken havde med blandt andre Jacob Neestrup som assistenttræner hen mod slutningen af nordmandens regeringstid.

FC København kommer egentlig til rigeligt med afslutninger og bør kunne tåle et lille fald, hvis defensiven forbedres væsentligt, og træfsikkerheden i forreste linje forbedres.

En Andreas Cornelius i topform kunne være guld værd efter nogle første svære uger tilbage i den danske hovedstad, men når vi ser tilbage om halvanden måned, vil det nok være evnen til ikke at forære halve og hele kampe væk, der definerer Neestrups FC København – og det ur tikker allerede søndag aften mod AGF.

Luppen vil være fremme ved den mindste usikkerhed, trænerens fødselsdato og halvanden års cheftræner-erfaring med Viborg FF i 1. Division vil blive et tema, uanset at det næppe gør fra eller til søndag, om man havde en dobbelt så gammel cheftræner med 30 års erfaring stående derude.

Så Jacob Neestrup og FC København gør klogt i at vinde, og så betyder det her og nu mindre, hvordan man gør det.





LIVE

TransferLIVE: Bech afslører – har fået flere penge

Fremhæver ‘vidunderbarnet’ Oskarsson: ‘Det sker!’

Afsløring: Bombe – Viborg laver et historisk salg

Afsløring: Rosenborg vil købe rekorddyr Chiakha

‘Det er noget afsindigt rod’

Her kan du se Arsenal mod Manchester City

Her er 18 superstjerner der missede Superligaen



LIVE

Superliga-LIVE: Kæmpe OB-flop

Magisk sæsonpremiere for Mathias Kvistgaarden

Historisk FCK-krise: Bør jeg ikke udtale mig om

Superliga-transferrekord kan blive endnu vildere

TV 2-ekspert med klar besked om Chiakha-transfer

FCM har lige tjent 7,5 millioner på ét sekund



TIPSBLADET SPECIAL

Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?

Lyngby BK – FC Midtjylland

Farzam om ny Brøndby-spiller: Jeg får opkald

Randers FC – FC København

Tidligere FCK-talent Tristan Panduro får debut

OB køber angriberen Alexander Ahl-Holmström

Sportschef revser dansker efter klubskifte

Brøndby IF – Sønderjyske

Vild med Brøndby-køb: Han er virkelig klog

‘Han kan tage store skridt i Brøndby’

Transfer på vej – Brøndby sparer millioner

Diant Ramajs FCK-skifte forsinket

Patrick Dorgu på tavlen for Man Utd

Husker du Jonathan Richter? Jagter vild bedrift

Sker dansk kæmpetransfer? ‘Ramt smertegrænsen’

Afgiver hjemmefordel i pokalen til Superliga-klub

Dansk kæmpetransfer: Dét glæder jeg mig til

Graulund: ‘Transfer var fiasko fra start til slut’



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Dominik Kotarski-handel stødt på udfordringer

OB – AC Horsens