Dømte FCM ude: Måske 2022’s største fejltagelse

TIPSBLADET I AALBORG

Kan I huske, dengang FC København førte Superligaen med ni point ned til FC Midtjylland?

Det var søndag for en måned siden, da FC København hjemme i Parken vandt 1-0.

Det skal siges, at FC København aldrig selv åbnede nogen som helst flanke om, at man havde vundet eller var sikker på noget som helst.

Det gjorde vi andre til gengæld med understregningen af, at ingen nogensinde har sat et forspring på ni point over styr i medaljeslutspillet i den nuværende form med seks hold.

Jeg mente endda, at FC København var en uge fra at kunne gøre som FC Midtjylland i 2020 og begynde at se frem mod Champions League i den sidste halvdel af slutspillet, fordi guldet i alle praktiske henseender ville være i hus.

Om en uge kan FCK lave en FC Midtjylland #sldk https://t.co/y5PcBBcOwB

— tipsbladet.dk (@tipsbladet) April 18, 2022

Den forudsigelse er da vist en tidlig kandidat til at komme på den årlige liste med de største fejltagelser fra mig, som jeg lancerede ved nytårstid (læs de grove fejlvurderinger her), for sikke en sløj måned, FC København har haft.

Lad os lige sammenligne de to hold, siden FC København vandt 1-0 i Parken over FCM den 10. april.

Det er slutspil, det er de samme modstandere, og FC Midtjylland har endda haft to pokalsemifinaler oven i at bruge energien på, en turnering FCK røg ud af i september med et bemærkelsesværdigt 0-3-nederlag til Nykøbing FC.

- Jeg ved ikke, om de har fået ’gummi-guf’ [gummiben], men der er selvfølgelig pres på. Det ved vi allesammen. Og jeg behøver ikke engang at spinne ret meget, for de har jo et eller andet sted selv lagt alt presset på sig selv, sagde Bo Henriksen til Ekstra Bladet i slutningen af april.

Jeg er ikke meget for fjerndiagnosticere hverken fodboldspillere, trænere eller ledere – selv om jeg havde været autoriseret psykolog, og ikke bare uddannet journalist er det noget, man skal holde sig fra.

Presset er der i FC København, ingen tvivl om det, med muligheden for at vinde det første guld siden 2019, en yderst attraktiv Champions League-kvalifikationsplads på højkant og en masse på spil i virksomheden med stadionbyggeri, tanker om bedre faciliteter og den lurende mulighed for at få yderligere ekstern investering i fodbolddelen.

Men det ligner nu ikke så meget nerver som at det offensive spil bare ikke klikker specielt godt for tiden – chancer bliver ikke udnyttet, nær-chancer bliver smidt på forkerte beslutninger, og der er bare ikke en forward med det varme touch.

Det er jo ikke nok, at Pep Biel scorer et drømmemål i ny og næ takket være sin eminente sparketeknik og gode spilforståelse, og jeg forstår til fulde Jess Thorups frustration over, at der ikke bliver scoret et 2-0-mål, før Brøndby endelig får lagt et pres i den sidste fjerdedel af kampen.

Seks mål i syv runders slutspil og otte i de seneste ni runder er jo ikke længere nogen tilfældighed.

Nerver ved jeg som nævnt ikke, om der er.

Men FCK har så svært ved at score, at det jo er mere sandsynligt med flere pointtab i tre kampe mod Silkeborg, Randers og AaB i benhård kamp for bronze og Europa-pladser, og vækstbetingelserne for dårlig nattesøvn og ekstra hjertebanken i modstanderens målfelt er da i hvert fald til stede.

Som de to hold spiller nu, er det jo nærmest en fordel for FC København frem for gæsterne og oprykkerne Silkeborg IF, at banen i Parken er sandet og skaber tilfældigheder, og det er jo ikke vildt betryggende.

Evander og Isaksen
Det var en lidt mere stille kamp end vanligt fra slutspillets store offensive FCM-spiller Anders Dreyer, mens det virkelig må glæde cheftræner Bo Henriksen, at Gustav Isaksen og Edward Chilufya viste gode takter.

Glædeligt var det også for FCM, at Evander var tilbage med en halv times indskiftning oven på en mindre skade, der holdt ham ude af FCK-kampen, og at AaB gav gæsterne overhånden med to scoringer i de første 10 minutter, der ikke bliver fede at se i videolokalet eller ryger på forsvarsspillernes highlight-klip.

FC Midtjylland måtte kæmpe sejren i hus efter Iver Fossums reducering i en mærkværdig situation på hjørnespark midtvejs i 2. halvleg, og det blev unødigt spændende for FCM-lejren med manglende udnyttelse af flere gode chancer og et stolpeskud ved Isaksen både ved 2-0 og 2-1.

Men i hus kom sejren, og lur mig, om ikke der sniger sig lidt flere kække bemærkninger ud mellem sidebenene i de kommende timer og dage fra Bo Henriksen og Co. med direkte adresse i København – det er en del af spillet og tilmed obligatorisk pensum, når rivalen helt uhørt er ved at smide et forspring på ni point.

Selvfølgelig skal FCM-lejren da tale om det i stedet for at køre intetsigende fraser om kun at se på sig selv – gu gør man da ej det med tre runder tilbage og ét sølle point mellem de to guldkandidater.

Ingen af de to guldkandidater spiller sig ind i historien som værende blandt de bedst spillende eller stærkeste mestre i Superliga-historien, men det vil de hoppe op og falde ned på, når guldet uddeles om 14 dage.

Sølvvinderen, især hvis det bliver FCK, vil til gengæld kunne se tilbage med ærgrelse på missede muligheder, så ja – lad os se, om jeg også ender med at have ret i, at det ikke så meget er nerver som evner, vi skal se på for at forstå guldduellen.