FCK kan juble: Sådan smider man DM-guld, Brøndby

Bider en lang sæson med få udskiftninger så småt Brøndby i haserne? 1-1 med Silkeborg er en livline af de ekstremt vigtige til FC København.



Sig, hvad I vil: Superliga-sæsonen leverer!

I aften var det så ikke, som alle havde forventet: 1-1 mellem Brøndby IF og Silkeborg IF var ikke bare dybt overraskende, men faktisk også et fortjent resultat.

En defensivt kontrolleret Silkeborg-indsats med gode offensive perioder var noget af det bedste, vi har set fra SIF siden oktober, mens Brøndby pustede og prustede, ikke fordi det gik stærkt, men fordi man spillede så idéforladt og hakkende, som man gjorde.

Brøndbys spillere og ledere gjorde det naturligvis ikke med vilje – med en portion held havde Brøndby også vundet i aften.

Men at smide to point til en suveræn nummer 6 ud af 6 hold i medaljeslutspillet, der skal spille en pokalsemifinale på torsdag og kun kan opnå noget i pokalen – den gør ondt.

Det er simpelthen recepten på at smide et DM-guld, kære Brøndby, og som min gode kollega er inde på her, var Nicolai Vallys i en ellers så flot sæson igen usynlig – det kunne nærmest ikke være dårligere timet.

FC København er den helt store sejrherre her, hvis vi da ellers stadig regner FCK som faktor i et bekymrende forår med store problemer på dødbolde og i defensiven.

'Defense wins championships', siger amerikanerne, og så må det også gælde, at forsvar kan tabe mesterskaber.

242409

I aften kan FC København juble, men det håb slukker endegyldigt, hvis man søndag taber den tredje ud af tre mulige ligakampe til FC Midtjylland i denne sæson.

Læste Kent Nielsen og Silkeborg lige Brøndby? Lange boldbesiddelser, når det er muligt, for at trække tempoet ud, et lavt forsvar og afskærmning af Nicolai Vallys, og så klapperslange-udfald mod Brøndby, når muligheden byder sig?

Silkeborg gjorde i hvert fald nas på Brøndby her til aften, og så kan de fire øvrige klubber i Top 6 også gøre det, begyndende med AGF på søndag i Århus, der kan være første audition til Uwe Röslers start-11 i en pokalfinale, hvis ellers AGF har overvundet FC Nordsjælland torsdag.

Mathias Kvistgaardens skadesfravær var irriterende, selv om han måske ikke var den oplagte spiller til at ramme dybtliggende Silkeborg. Men måske bider den bredde, Brøndby ikke har sammenlignet med FC København og FC Midtjylland, nu i opløbet. 

Bredden bliver i hvert fald testet, hvis Daniel Wass viser sig at være ude i flere kampe efter dagens udskiftning med en skade.

Brøndby ligger stadig langt bedre end FC København – fundamentet i Brøndby slår jo ikke revner bare på grund af en god Silkeborg-kamp og et flot, flot Oliver Sonne-saksespark, mens sætningsskaderne i soklen er til at få øje på i FC København.

Men det her giver FCK et lille lys i aftenmørket, som ellers var tæt på at slukke, hvis Brøndbys forspring havde heddet otte point og otte runder tilbage efter en overbevisende sejr over Silkeborg.

Nu lever guldkampen endnu mere end før weekenden, og begynder FC Midtjyllands offensive esser at funkle, som Darío Osorio og i glimt Franculino gjorde søndag aften i Århus, kan guldpilen hurtigt svinge lige så hurtigt væk fra Brøndby, som den svingede over for en måneds tid siden.





LIVE

VM-LIVE: Messi fremhæver England

Medie: FCM afviser bud på 187 mio.

Afslører: Er ny vært på TV 2 Sport

I dialog med FCK: Kræver 52 millioner for profil

Trist over Vallys-exit – vil have erstatning ind

Afsløring: Dario Dumic træner med i dansk klub



Fanklubben
" Tipsbladet's fan panel

Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?

Transferbombe i Manchester United

Meldes tæt på storklub efter FCK-exit

Stortalent skriver under med FC Midtjylland

Guldregn over Superliga-klub? Han koster en formue

England – Argentina

Afsløring: AC Horsens byder på Alassana Jatta 



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Chokskifte? Har budt på Højbjerg

De har spurgt på Gustav Isaksen

FC København-transfer bremses af denne årsag

‘Det er jeg træt af’

Frankrig – Spanien



EKSKLUSIVT

Afsløring: FCM tæt på køb af Dortmund-spiller

17-årig som starter? ‘Super spændende’

‘Ingen forventer FCK bliver mestre’

Kæmpe jubelbrøl: ‘Han er topklasse’

Afsløring: Brøndby sælger Nicolai Vallys 

Afsløring: Serie A-klub henter Vanløse-talent

Stor handel: Frankfurt meldes enige med dansker

Afsløring: Randers tæt på Kasper Lorentzen

De vil ansætte Guardiola som landstræner

Blev Norge snydt? Ekspert er ikke i tvivl

Taler varmt om ny Brøndby-stjerne



TIPSBLADET SPECIAL

Sådan gør din Superliga-klub i sommerpausen

Melder ud om Mbappé

Maxsø træner med i Brøndby

TV 2-kommentator: Har aldrig prøvet lignende

Dansk klub drømmer om stjerne: ‘Man aner det ikke’