FCM-esser overstråler BIF og bør jorde dem i 21/22

Der burde ikke have været tvivl om, at FC Midtjylland vandt mesterskabet i sæsonen 2020/21, når holdet trods et ekstremt program har haft så få skader.

I hvert fald ikke i en grad, hvor Brøndby her med to runder tilbage stadig har en meget reel mulighed for at snuppe guldet.

I en sæson, hvor FC Midtjylland har tabt hele tre kampe til SønderjyskE, to til FC Nordsjælland og også har smidt point til AC Horsens og OB, kan man ikke vide sig helt sikker på, at FCM løser opgaverne mod FC København og AGF – men jeg synes stadig, at guldet ligger til FCM efter søndagens vaklende præstationer af de to tophold.

Til sommer er der ikke nogen tvivl om, at der bliver skiftet ud på også vigtige pladser i FC Midtjylland.

Jeg bliver meget overrasket, hvis man ikke finder en løsning med et udlandsskifte til Frank Onyeka, og også i forsvaret og på den offensive midtbane vil man sige farvel til spillere, der bliver solgt for millioner til udenlandske klubber, hvis ellers der er bare lidt bevægelse på transfermarkedet.

Det kunne lyde som en svækkelse og noget, FCM’s fans og ledere bør ærgre sig over, men sådan ser jeg det ikke.

Præmissen for at spille i FC Midtjylland på lange kontakter er, at man så også bliver solgt, og udskiftningen i truppen giver også plads til talenter, der skal kunne se en vej til spilletid.

Man skal heller ikke undervurdere lysten til at hente nye spillere til – FC Midtjylland stræber ikke efter, at spillerne skal være i truppen i hele karrieren, og de bedste individualister kan man ikke regne med i mere end to-tre år.

Men derfor kan man på i hvert fald ét bestemt område sagtens stræbe efter at blive endnu bedre – et område, der efter min vurdering er med til at forklare, hvorfor så dygtige spillere som FC Midtjyllands stadig kan smide kampe mod mindre Superliga-hold, de ikke burde tabe til meget mere end på en enkelt offday per sæson.

Individuelle FCM
Jeg taler om det kollektive spil og kontrollen med kampe, især i det offensive arbejde.

Jeg har været inde på det i tidligere sæsoner.

FC Midtjylland taler om sig selv som en familieklub og har da også endog rigtig mange trænere, ledere og ansatte, der har været med en stor del af klubbens historie og med stor succes.

Men selve fodboldspillet ser man i høj grad som individuelt.

Ikke forstået sådan, at FCM’s er egoister og ikke hjælper hinanden, det er de rigtig gode til.

Men man rekrutterer spillere, der er enormt dygtige til flere ting.

Farten og accelerationen er i top hos mange spillere, hvilket er vigtigere end nogensinde, men også nærkampe, driblinger, boldbehandling og pasninger har man spillere, der er helt fantastiske til.

Skulle man afholde tikamp i fodbold-discipliner og spidskompetencer, ville jeg til enhver dag vælge FC Midtjyllands trup (og ungdomshold) i Danmark, og på mange måder er det også det, FCM spiller på i Superligaen.

Man skaber mange mål ved to-tre spilleres fremragende aktion, som de ofte selv finder frem til, og man får også mange scoringer på at være fysisk stærkere og især mere udholdende end modspillerne, som i Superligaen ofte bliver overvældet og taber kampene i perioder på 10-20 minutter, hvor FCM bare maser dem.

Offensiv organisation
Til næste sæson kunne jeg godt tænke mig at se FC Midtjylland blive bedre til det avancerede, kollektive angrebsspil, hvor der kommer større koordination mellem midtbanespillere, backs, den enlige angriber og så Pione Sisto og Anders Dreyer, der for mig er de to dygtigste mellemrumsspillere i Superligaen.

De er på deres gode dage helt ustyrlige, og får man arbejdet flere opspils- og løbemønstre på plads med de to og deres holdkammerater, vil det for mig at se forløse potentialet i en grad, vi faktisk ikke har set endnu i mere end enkelte kampe og perioder af andre kampe.

Det er en god ting og en stor del af forklaringen på FCM's succes gennem 20 år, at klubben er afklaret med, at den er en sælgende klub, og at man lægger ekstrem stor grad på det individuelle.

Men nu er man også på et stadie, hvor man for at blive ved med at lykkes i Superligaen og for at få succes i Europa-gruppespil kan og skal stille endnu større krav til det kollektive arbejde.

Det er en misforståelse af de helt store i fodboldverdenen såvel som i vores øvrige samfund i al almindelighed, at kreativitet er noget, der opstår i et frirum uden grænser, og gerne med en flaske vin og et whiteboard, når det ikke lige handler om sport.

Der skal rammer og strukturer på, for at kreativiteten har en ramme at trives i og spille op imod, og der kan FC Midtjylland passende se mod de udenlandske forbilleder i Holland, Portugal og Frankrig for at finde inspiration til, hvordan man gør brillante individualister endnu dygtigere sammen.

Ekstremt tæt FCK-kamp
Før alt det her bliver aktuelt, skal FC Midtjylland selvfølgelig lige leve op til favoritværdigheden og vinde DM.

Det kan blive svært nok endda med et FC København i den vel nok bedste form, holdet har været i i denne ujævne sæson, og jeg ville være varsom med at spå, at FC Midtjylland bare vinder den kamp på grund af det enorme overtag, man har haft mod københavnerne de seneste sæsoner.

1-1-kampen mod Randers FC ser ikke specielt meget kønnere ud før turen i Parken, som alt andet lige havde været anderledes frigjort med fire point ned til Brøndby i stedet for to.

Men når ét point sandsynligvis er nok forudsat at man kan slå AGF i sidste runde og dermed udnytte den lige nu fem mål bedre målscore, man har i forhold til Brøndby, er det her mesterskab FC Midtjyllands at tabe.

Uanset om tredjepladsen torsdag aften er ude af rækkevidde for AGF, kan jeg ikke forestille mig, at århusianerne tager let på en hjemmekamp mod Brøndby. Der skal ikke megen fantasi til at forestille sig et eller endda tre point til AGF i torsdagens opgør, og så kan FC Midtjylland selvsagt leve med at have smidt point om onsdagen, ligesom man overlevede det ene, skuffende point mod Randers i timerne før københavner-derbyet.

Det er i øvrigt spøjst, at det næsten havde været et bedre resultat for FC Midtjylland, hvis FCK og Brøndby havde spillet uafgjort og Brøndby dermed var et point nærmere FCM – så havde FCK jo ikke haft nogen chance for at nå FC Midtjylland selv med en sejr i onsdagens kamp.

Men alt det her med holdenes motivation og mangel på samme viste weekendens kampe da, at man skal passe på med at lægge alt for meget i, og lige nu kan jeg sagtens se begge tophold sætte point til igen i deres to sidste kampe, uden det koster dem første- og andenpladsen.

God kamp!