Fire nederlag: Dette er FCK’s og BIF’s problem

Fire nederlag til Silkeborg, FC Nordsjælland, AC Horsens og Viborg FF er det tidlige og meget foreløbige facit på sæsonen for Brøndby IF og FC København.

En dårlig start i juli behøver ikke betyde en disse, når vi når maj og deler medaljer og europæiske pladser ud, og københavnerne er favorit til at genvinde førstepladsen, mens Brøndby over tid vil få vekslet tilstrækkeligt med chancer til, at man minimum spiller med om Europa, og så har vi endnu ikke set den sidste måneds forstærkninger på transfermarkedet.

Men – men – men: Det var naturligvis ikke denne start, mesterholdet FC København havde håbet op, netop nu hvor der kun er et par uger til to Champions League-playoffkampe.

Og det var heller ikke den start, Brøndby havde håbet på efter et par svære måneder i foråret og masser af tvivl om de offensive spillere, der sled forgæves mod FC Nordsjælland og Silkeborg IF.

Er deadline midt-august eller slut-august?
FCK ville de fleste gange have vundet kampen over AC Horsens, mens fire indkasserede mål mod Viborg er mere bekymrende, uanset VFF’s offensive mod og evner.

Som sagt: Sæsonen skal nok rette sig for FC København, der stadig har et par forstærkninger i pipelinen.

Men spørgsmålet må rumstere rundt i trænerteamet og på ledelsesgangen: Hvor hurtigt skal der handles, og hvor?

FCK leder tydeligvis efter en angriber.

Mod Viborg spillede Pep Biel og Victor Claesson i forreste linje, mens Khouma Babacar var på bænken.

Der mangler her seks måneder efter salget af Jonas Wind stadig et sikkert kort inde foran mål.

Og skal man have en keeper til efteråret, nu hvor Kamil Grabara først er klar til at spille fodbold igen til efteråret?

Det er ingen nem situation.

På den ene side er der lysten til at få folk på plads så hurtigt som muligt, og senest så de kan blive registreret til Champions League-kvalifikationskampene i midten af august.

De kampe betyder alverden for FC København og betaler investeringen i nye spillere tilbage mange gange.

Men kan man nå at gøre en forskel med så få træningspas og kampe?

Det vil ikke skade som minimum at have en ny forward på bænken til Champions League-kampene, hvis man alligevel føler sig sikker på at få ham, man allerhelst vil have.

Det bliver uanset hvad et intenst derby på søndag i Parken mod et Brøndby, der har andre men lige så tungtvejende overvejelser at gøre sig, og står på samme pointtal som FCK.

Same-same but a little different
På sin vis minder Brøndbys udfordringer om FCK’s set derhen, at man ligesom københavnerne egentlig har betalt en stor pose penge for flere angribere, man troede skulle være med til at dække hullet efter Mikael Uhre.

Det gik godt mod Pogon Stettin i Europa og mindre godt mod Silkeborg, selvom chancerne og tilløbene egentlig var der.

Brøndby spiller også europæisk i den kommende tid med to kampe mod Basel i denne og næste uge, men som useedet i Conference League er det i modsætning til FCK ikke Europa, der fylder.

Kampen mod et stærkt Silkeborg-hold var fornuftig nok med 12 afslutninger, men det kniber med at omsætte chancerne til mål og med at ramme målet.

Henter man endnu en angriber i samme vægtklasse som de seneste år – et prisskilt på nogle millioner og en alder, hvor Brøndby vil håbe på at tjene pænt på et videresalg om et par år?

Rygterne om interesse for Nicolai Vallys illustrerer, at der også kan være andre veje til flere scoringer end via den forreste plads, men en snart 26-årlig spiller til minimum 15-20 millioner kroner er meget dyrt for Brøndby.

En god start med sejr over AGF og avancement i Europa risikerer at blive til tre point i de første fire kampe på søndag og dermed en genstart af scenariet for to år siden, hvor Niels Frederiksens kontraktudløb fyldte meget (det forhindrede så ikke Brøndby-guld, så værre var det ikke) og af omverdenens massive tvivl på Brøndbys offensiv.

SIF og VFF fortsætter
Og sikke en opvisning i såvel god fodbold som strategisk fodboldarbejde, Silkeborg IF og Viborg FF søndag leverede.

For begge klubber gælder det, at man næppe slipper gennem august uden at sælge én eller flere af de dygtige profiler, der lige nu får klubberne til at fremstå som klare Top 6-kandidater.

Førnævnte københavner-klubber har Nicolai Vallys i tankerne, Rasmus Carstensen er en attraktiv spiller i mange andre klubbossers øjne, og Nicklas Helenius bliver bare ved med at bombe efter den flotte topscorertitel i oprykningssæsonen.

Hos Viborg ville målscoreren til 4-2 mod FCK Christian Sørensen pynte på mangt et fodboldhold i Danmark og uden for landets grænser, men Viborg har fået et økonomisk stærkt bagland og giver ikke bare profilerne væk, ligesom Silkeborg også har skruet markant op for priserne, hvis man vil købe sig en SIF-stjerne.

Men først og fremmest er det den kollektive tilgang til fodboldspillet og stor sammenhæng i arbejdet, der gør forskellen for sidste års oprykkere.

Få hold i Danmark, hvis nogen, fremstår mere sammenspillet end de to jyske succesklubber med en helt klar idé om, hvordan man vinder kampe, og derfor tror jeg heller ikke, hverken Silkeborg eller Viborg kommer til at falde ned i bunden af rækken, når og hvis deres profiler ryger afsted.