Før deadline: – Spillere bliver kastet rundt

SERIE: Transferdeadline nærmer sig, rygterne flyver, og handler bliver bekræftet eller falder til jorden. Tipsbladet ser i denne miniserie nærmere på transferdeadline og kræfterne, der er i spil, her sammen med tidligere landsholdsspiller og agent Mikkel Beckmann, der nu er assistenttræner i Lyngby.



– Det gik sindssygt stærkt.

Mikkel Beckmann er i dag assistenttræner hos Superliga-oprykkerne Lyngby, der skal forsøge at overleve i en stærk række.

Og der er lighedspunkter med Mikkel Beckmanns egen karriere, der alvor begyndte at rulle, da han for 15 år siden stod i Superligaen som oprykker i selvsamme Lyngby.

– Jeg havde spillet i divisionerne med Lyngby i både 2. og 1. division, og så rykkede vi op. Jeg spillede et halvt år i Superligaen, og så var jeg med på ligalandsholdet. På ingen tid begyndte folk at blive interesserede i mig og min karriere, især efter den tur med ligalandsholdet. Det gik fra, at ingen kendte mig, til at agenter begyndte at ringe om det ene og det andet. Det havde jeg aldrig prøvet før, siger Mikkel Beckmann.

173301

Mikkel Beckmann i tiden i Lyngby som aktiv.

– Jeg kommer ikke fra et fodboldakademi. Jeg spillede i B1903 som yngling, mens jeg gik på gymnasiet, så tog jeg forbi Brønshøj, hvor jeg ret hurtigt fik at vide, at jeg skulle finde et andet sted at spille, og så endte jeg hos Bent Christensen i Lyngby, der lå i 2. Division efter deres konkurs et par år tidligere, siger Mikkel Beckmann.

– Og så tog det virkelig fart under Kasper Hjulmand, hvor der kom ekstra træninger på programmet.

Afgørelsen
I sommeren 2008 skulle der tages en beslutning.

Angriberen Kim Aabech og kantspilleren Mikkel Beckmann havde gjort det så godt, at flere Superliga-klubber havde kig på dem, og det var især FC Nordsjælland og Randers FC, der havde øje for sidstnævnte.

– Vi rykkede ned, men personligt havde jeg jo en god debutantsæson i Superligaen med otte mål og nogle assists, siger Mikkel Beckmann.

173301

Mikkel Beckmann oplevede store op- og nedture i Randers FC.

– Jeg tror faktisk, at jeg overlod rigtig meget til min agent John Sivebæk. Det var jo helt vildt, at en europamester syntes, jeg var en god spiller og ville repræsentere mig, så jeg lod ham håndtere alt, indtil der skulle træffes en beslutning.

– Jeg ville virkelig give min fodboldkarriere et skud, så jeg og John syntes, det var fint at komme væk fra København og prøve noget nyt, og det var Randers FC. Så det endte med at blive dem, siger Mikkel Beckmann om skiftet, der blev offentliggjort 31. august 2008 efter dage og ugers kurmageri fra både Randers og Lyngbys naboklub og rival FC Nordsjælland.

– Og det passede mig fint. Jeg rendte rundt på noget, der ligner en sulteløn i Lyngby. Det var ikke meget mere end 10.000 kroner om måneden, også efter jeg havde været med ligalandsholdet. I Randers blev jeg for alvor fuldtidsprofessionel og fik en anstændig løn, husker Mikkel Beckmann.

Fra fan til objekt
Mikkel Beckmann fik en god karriere med turen til VM 2010 samme år, hvor Randers FC sensationelt overlevede i Superligaen. Sommeren efter skiftede han fra nedrykkede Randers til FC Nordsjælland, bejleren fra tre år forinden, og her nåede han at spille Champions League mod favoritklubben Juventus og mod Sjakhtar Donetsk og Chelsea, før karrieren blev rundet af i cypriotiske APOEL, Elfsborg i Sverige og Hobro.

173301

Fest efter oprykningen fra 1. Division i foråret 2022.

– Det var en stor omvæltning. I Lyngby sad jeg og bookede ture for Taxa Nord. Ejeren er kæmpe Lyngby-fan, så han lod mig stort set arbejde, som det passede mig, siger Mikkel Beckmann.

– Som ung elskede jeg at læse om, hvor folk skulle hen på transferdeadlinedag, det var sindssygt spændende og sjovt. Men jeg følte mig overhovedet ikke som en del af den, og det kom jeg som sådan heller ikke til senere. Jeg var bare en lillebitte brik, der afventede, hvad der skulle ske.

– Jeg synes, det er blevet en kæmpestor stressdag. Jeg bryder mig faktisk ikke så meget om det spil og det cirkus, det har udviklet sig til. Jeg har altid sagt til mine agenter, at de kun skulle komme med konkrete, håndfaste muligheder. Jeg kunne alligevel ikke bruge alle mulige forespørgsler til noget, der er jo nærmest altid interesse et eller andet sted fra, så snart man spiller i Superligaen.

– Mit navn dukkede op i rygtemøllen, og jeg har jo lært spillet at kende som spiller og siden agent, hvor muligheder opstår, efter de større klubber har foretaget deres træk. Men jeg er aldrig blevet den store fan af det spil, der opstår til sidst i transfervinduet, siger Mikkel Beckmann.

Tænk jer om
Den tidligere landsholdsspiller arbejdede i flere år efter karrieren som agent, indtil han skiftede spor og blev træner i Lyngby.

Han holder sig orienteret om, hvad der sker i klubben, men den forhenværende topspiller er ikke ked af, at han sidder et stykke fra beslutningerne på transfermarkedet, snarere tværtimod.

På det generelle plan er Mikkel Beckmann ikke begejstret for den måde, især handlerne i de sidste dage og timer nogle gange finder sted i dag.

– Hvis jeg bliver spurgt til råds, prøver jeg naturligvis at hjælpe, men ellers holder jeg mig langt fra det show.

– Jeg synes, opmærksomheden omkring transfermarkedet er taget til. Jeg husker det ikke som lige så voldsomt, eller som at det fyldte lige så meget i bevidstheden omkring fodbold, som det gør i dag.

– Man kan se, at antallet af handler er steget både i Danmark og udlandet, og at der også er mange handler, der sker til sidst. Altså, jeg ved ikke, hvor mange hundrede handler, vi taler om til sidst, men det er ofte, at spillere bliver kastet rundt, siger Mikkel Beckmann.

173301

Mikkel Beckmann på sidelinjen i Lyngby.

– Jeg er ikke vild med, at så mange spillere skal vente til sidste dag. Jeg synes, man skal spørge sig selv, hvorfor en klub først vil have en spiller på deadlinedag. Hvorfor ville klubben så ikke hente spilleren tidligere, hvis de ville have ham? Så kan der være gode forklaringer på, at det først sker til sidst, men ofte synes jeg ikke, det er ret charmerende, når jeg ser på det på spillernes vegne.

– Man kan gå ind til en deadlinedag og ikke ane, hvem der er interesseret, og hvor man ender henne. Og så bliver man totalt presset i en potentielt meget vigtig beslutning for karrieren, hvis man skal tage en beslutning fem minutter i 12, og det hele er så stresset.

– Det kan sagtens ske, at man ikke har nået at tale med cheftræneren eller sportsdirektøren. Så er man afhængig af, at ens agent har styr på, at det er den rette klub, og har han det? Eller handler det bare om at få vinget endnu en handel af i firmaet og så videre til det næste, spørger Mikkel Beckmann retorisk.

– Jeg er bange for, at mange spillere ender med at blive klemt, og jeg synes, markedet er vildere end nogensinde før. Der skal altså ikke mere end én forkert beslutning til i valget af klub, så kan nedturen begynde med manglende spilletid og en markedsværdi, der styrtdykker; siger den tidligere Superliga-profil.

Det, der tidligere var fremragende underholdning som teenager og de unge voksenår, er blevet alvor, og Mikkel Beckmann opfordrer især de yngre spillere til at tænke sig godt om, ikke mindst når deadline nærmer sig.

– Som spiller skal man sikre sig, at man ikke bare er en til spiller, der kan føjes til listen, eller som nogen lige tager en chance på, fordi man er gratis eller billig. Man skal finde en agent, der virkelig repræsenterer dig og dine interesser som spiller, og prioriterer dig. Hvor man har den rigtige mavefornemmelse. Få lagt en karriereplan, I følger. Så kan der ske en milliard forskellige ting efterfølgende. Men det er vigtigt at have en person, der virkelig arbejder for dig, siger Mikkel Beckmann.

– Og så skal man tænke sig om. Er der en rationel forklaring på, at man først kan skifte klub på sidste dag? Det kan være, handlen er blevet billigere, så en potentiel ny klub har råd, og det er en valid forklaring. Men hvis en klub først vil have én 23.55, skal man lige overveje, om de nu også virkelig vil have dig.

Alle billeder: Getty Images







LIVE

LIVE: Nyt om Patrick Dorgu

Riemer reagerer på stor landsholdschok

Kæmpe Martin Braithwaite-kovending

Her spiller Lasse Schöne i dag

‘Så brænder hele København ned’

Fik blackout på Brøndby Stadion

‘Har intet at sige i Brøndby – han er på vej ud!’



FC København-transfer kan rykke tættere på lørdag

Fyrer landstræner to måneder før VM

Lukas Lerager fortryder slet ikke!

Brøndby-relation: Thomas Frank på besøg

– Jeg elskede at arbejde med Michael Laudrup

Medie: Her er topkandidaterne som Hjulmand-afløser



EKSKLUSIVT

Dommerekspert: Store skæverter og en hyldestsang

Det er aldrig sket før

Rejser til Aarhus: ‘Jeg håber inderligt på AGF’

‘Meget bedre end at tælle penge i Danmark’

‘Bombe’ – jagter Alexander Sørloth

Kan koste Brøndby flere millioner



Udenlandske medier med fokus på FCM-reserve

Steve Cooper storroser stjerne

FCK-stjerne: ‘Nødt til at tage mig af familien’

På vej væk – skuffet og utilfreds med Barcelona

Bekræfter: I flyet på vej til Danmark

Monster-sejr – hvor var forsvaret henne?

OB siger farvel til seks spillere

Tilbage i PL – dansker spillede hovedrolle

Bekræfter: Clement Bischoff træner i ‘ny’ klub

Husker du ham? AGF-flop i voldsom optur

Benhård besked til Real Madrid-stjerner

Nicolai Vallys: Han løber med alle overskrifterne

Fifa kritiserer transportpriser under



Fanklubben
” Tipsbladet’s fan panel

‘Min tid i FC København var helt perfekt’

Chelsea – Manchester United

Patrick Vieira hylder dansker: ‘Jeg er stolt’

Ringet op af Brøndby-træner

Jacob Ambæk skriver fodboldhistorie

Ivan Toney klar på choktransfer

Vil opsøge Superliga-træner: ‘Måske den dygtigste’

Klar tale: Han bliver nok fyret nu

Helt vild med Brøndby-profil

Højbjerg forsvares af tidl. Marseille-profil

Gudinde tæmmer Ulve i Rom

Jannik Vestergaard stopper på landsholdet

Forløsning i Brøndby – gennembanker Sønderjyske

Saudisk investeringsfond sælger Al-Hilal

SIF-boss finder ro i erfaring og robust økonomi

Brøndby uden to profiler mod Sønderjyske

Maradonas læge erklærer sig uskyldig

Nu klager FC Barcelona igen

Afslører: ‘Skulle snakke med Brøndby’

Motivation til forskel i Lens