Angriber Pep og Klopps ejere: Det er klamt!

Josep Guardiola og Jürgen Klopps rivalisering har haft samme betydning for fodboldspillet som Lionel Messi og Cristiano Ronaldo. Gid de dog havde arbejdet for nogle lidt bedre ejere.



De har betydet mere for fodboldspillet end nogen trænere siden Johan Cruijff og Arrigo Sacchis tid, og for mig er de trænerverdenens svar på rivaliseringen mellem Lionel Messi og Cristiano Ronaldo.

Ikke mindst derfor ærgrer det mig, at Josep Guardiola og Jürgen Klopp har arbejdet for de chefer, de har.

237024

Det gælder selvfølgelig i langt højere grad Guardiolas end Klopps.

Uanset Abu Dhabis og deres mange spindoktorers og andre nyttige idioters krumspring, er Manchester City i høj grad et propaganda-redskab for et diktatur.

Et diktatur, der vil alt det modsatte af demokrati og menneskerettigheder, og gerne vil have lov at fængsle kritikere i ro og fred og sprede deres samfundsmodel til store dele af verden, mens de i øvrigt også leger koloniherrer i Afrika.

Det er klamt og ødelæggende ikke bare for fodbold men for verden, og fodboldens organisationer skulle have sagt stop i tide i stedet for at lukke øjnene og lade Abu Dhabi købe Manchester City fem år efter Roman Abramovitj med Vladimir Putins billigelse købte Chelsea.

Jürgen Klopps chefer ser jeg heller ikke det store lys i, selv om de er fagligt dygtige og trods alt ikke forsøger at eksportere og normalisere et jerndiktatur i fløjshandsker.

237024

John Henry lignede et tilfangetagent gidsel i en video optaget mod hans vilje, da han en april-dag i 2021 måtte undskylde for at have meldt Liverpool til Super League-projektet.

Hans søforklaring gav jeg dengang og i dag ikke fem flade ører for.

For mig ødelægger den katastrofale beslutning meget af det fornuftige, intelligente arbejde, ejerkredsen i Liverpool har udført.

John Henry og hans kolleger i Fenway Sports Group var stik mod klubbens kultur, traditioner og rødder i arbejderbyen Liverpool klar til at forråde resten af fodboldverdenen for at lave en lukket mangemilliardær-loge sammen med 15-20 andre klubber.

Det siger meget om Jürgen Klopp og Josep Guardiola, at de begge offentligt sagde deres klubber imod i de timer og døgn i april 2021, hvor Super League levede.

Nyskabende
Søndag eftermiddag mødes de to supertrænere sidste gang i en trænerduel, der har sat tonen både for Premier League men også udviklet hele fodboldverdenen.

Josep Guardiola har forfinet og udviklet sin stil siden den flotte begyndelse i Barcelona og videreudviklingen i Bayern Mûnchen, så han nu står i spidsen for det, der i min bog meget vel kan være det stærkeste turneringshold, der nogensinde har eksisteret i spillets historie.

237024

Jürgen Klopp og Josep Guardiola duellerede også i Bundesligaen som cheftrænere for Borussia Dortmund og Bayern München.

Men som Guardiola selv har sagt det, har Klopps Liverpool presset Manchester City til at blive så gode, og havde det ikke været for City, deres ubegrænsede ressourcer og geniet Guardiola, havde Klopp sandsynligvis mere end det ene mesterskab og den ene Champions League-titel, han står med før slutspurten og søndagens brag i Premier League.

Den tyske træner har inspireret alt fra Superliga-trænere og drenge og piger på alverdens fodboldbaner til topchefer i erhvervslivet og de største træner-rivaler, ja vel også Josep Guardiola, der siden Barcelona-årene har føjet stor fysisk styrke og det at have superangribere som Robert Lewandowski og Erling Haaland med alt, der følger med i tilpasset spillestil, til sit repertoire.

Det bliver en sand fornøjelse at følge de to træneres sidste store duel sent søndag eftermiddag.

Sammen har de betydet mindst lige så meget for fodboldspillet, som Lionel Messis og Cristiano Ronaldos vilde, indirekte duel om verdensherredømmet gennem 15 år, en duel der efterhånden er ebbet ud på banen men stadig lever i bedste velgående blandt millioner af fans verden rundt.

Det bliver en nydelse og en puls-basker af de store søndag og i de næste to måneder i Premier League-tabellen, og så er jeg da grådig nok til at ønske mig, at de to en dag igen skal krydse træner-klinger, måske i spidsen for hvert deres landshold?

237024

Jürgen Klopp og Josep Guardiola i tiden i Tyskland.

237024

Da Jürgen Klopp annoncerede sit kommende stop i Liverpool, blev han overøst med komplimenter af rivalen Josep Guardiola.





I fremskredne forhandlinger med Jens Jønsson 




EKSKLUSIVT

Thelander holder døren åben efter stærk sæson

Brasiliansk VM-mavepuster

Riemer om akut indlæggelse: ‘Bløder i mit hjerte’

Alexander Sørloth tæt på storklub – her er lønnen

Kommer med kæmpe Agger-nyhed

– Han har fået et bedre tilbud af Brøndby!

Journalist: Nu byder de på Superliga-stjerne

Stort gyldent håndtryk til Kasper Hjulmand 



EKSKLUSIVT

Afsløring: Bombe – Real Madrid overvejer Yirenkyi

‘Jeg har ikke en ambition om at spille for FCK’

Ny klub i Danmark? Stor SIF-profil klar på exit

Fem bud – de kan erstatte Kent Nielsen

Panathinaikos spøger: Dansk stjerne til Neestrup?



EKSKLUSIVT

David Nielsen: Han kan blive en gud til evig tid! 

På vej væk fra FCK? ‘Sker forhåbentlig i juni’

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Ademola Ola-Adebomi kan være på vej til Danmark

Transferklar bomber har scoret flest mål i Danmark

Bidstrup hyldes i Frankrigs største sportsavis



FANKLUBBEN

Det har været en elendig sæson

Værsgo’, AGF: Her er 6 mulige Mortensen-afløsere

Scorer kassen på dansk drømmeskifte

Monsterbud på vej

Kent Nielsen til landsholdet? ‘Jeg kan sige, at..’

Stjernetræner til Brøndby? ‘Vil være spektakulært’

Svensk transferrekord knust – smider 210 mio. kr.

Sådan kommer Danmark til VM

Foreslår dansk fyrtårn til storklub

Afslører: Dolberg sat til salg

– Det kan Riemer simpelthen ikke overleve

Skadesramt VM-nation aflyser test mod Norge

Arsenal-dansker vender hjem



TOPNYHED

Giver bud på ny Brøndby-træner: I griner, men…

Solgte ham i sidste uge – nu er han købt tilbage

De jagter Henrik Meister