For god til Superligaen: Kan jo ende i Liverpool

De Superliga-spillere, der vinder Forårets og Efterårets Profil hos Tipsbladet, kan ofte inddeles i to grove kategorier.

Der er dem, der præsterer på deres absolut maksimale niveau, som ofte er godt inde i tyverne og måske nærmer sig de 30, og kan drive det til en god midterklub uden for de største ligaer i Europa, men som herhjemme bare har vist sig at være for svære at holde nede i vores medium-størrelse andedam i Superligaen.

Og så er der dem som Lukas Hradecky, som Mohamed Zidan, som Ernest Nuamah for 12 måneder og nu Andreas Schjelderup, der bare har alderen og talentet til at drive det hele vejen til toppen.

Zidan blev afrikansk mester med Egypten to gange, Lukas Hradecky har netop sammen med Leverkusen-kammeraterne vippet FC Bayern af den suveræne trone i Bundesligaen, og Nuamah tror jeg stadig fuldt og fast på, selv om jeg fortsat ikke begriber valget af John Textors kaos-fabrik Olympique Lyon. Han skal nok blive fremragende, når han kommer til en bedre klub.

Andreas Schjelderup har meget af det samme som Nuamah, bare i et endnu stærkere koncentrat med et endnu bedre blik for spillet, teknik og et spark til bolden, der teknisk er i verdensklasse og bedre end vi nærmest nogensinde har set i dansk fodbold.

Han har en god topfart, en fremragende acceleration, god placeringsevne og en næse for at finde mellemrummene.

Og så har han, som cheftræner Johannes Hoff Thorup var inde på i et interview med Tipsbladet for nylig, fået nogle sportslige og menneskelige tæsk i 2023 efter én lang optur som et af Europas største teenagetalenter.

Jeg forstår stadig ikke en dyt af, at Benfica ikke kunne bruge Schjelderup bare lidt mere sidste forår, hvor de vandt mesterskabet, men den klassiske modgangs-fortælling om modning og lys på den anden side af tunnellen ser ud til at holde stik.

Det plejer at være en fæl kliché, når vi taler om spillere, der er for gode til Superligaen, men den her dobbelte vinder af Tipsbladets profil-kåringer som teenager, han er undtagelsen, der bekræfter klichéen.

For Andreas Schjelderup er ikke et råt, uprøvet talent, han er nu en flyvefærdig topspiller.

Held og lykke med at stoppe det frispark, han bragede helt op i hjørnet bag Bailey Peacock-Farrell i Århus – den havde Ederson og Thibaut Courtois heller ikke reddet, ligesom forsvarsspillere i Premier League og La Liga også får moderlig svært ved at fange den fodrappe og teknisk fremragende nordmand.

Andreas Schjelderup har alle de fodboldfaglige ingredienser til at spille om mesterskaber og Champions League-succes om få år, hvis hovedet bliver ved med at følge med, og selvfølgelig skal han da hverken tilbage til FC Nordsjælland eller til FC København i næste sæson.

Der venter et interessant spil i kæmpeklubben Benfica, der skal revanchere et smerteligt tab af mesterskabet til det, der i Benficas kulturelle selvforståelse er miniput-naboen Sporting, noget der lige så lidt må ske, som at Hvidovre slutter foran Brøndby i Superliga-tabellen.

Han burde få chancen, ikke bare i en halvleg men i en hel sæson, hvis fornuften sejrer i Lissabon, og ellers står en række stærke europæiske klubber klar til at købe.

Hvis alt går vel, har Schjelderup råstoffet til at ende i Liverpool en dag, som er en af de klubber, der har fulgt nordmanden, siden han var en stor dreng i Bodø.

Så jeg håber, I har nydt ham og set ham ude på det lokale Superliga-stadion, mens jeg til fulde forstår, at modstandernes backs og cheftrænere i det skjulte puster ud ved tanken om, at man slipper for ham efter sommerferien.