– Jeg tror FCK klarer frisag og vinder Superligaen

Lederen er fra Tipsbladet fredag – du køber Tipsbladet sammen med Ekstra Bladet om fredagen. Du kan også få det leveret til postkassen – læs mere her.

Sikke en forskel, to år kan gøre.

Robert Skov og Denis Vavro havde netop styret FC København til et sikkert mesterskab, efter FC Midtjylland var gået i stå i medaljeslutspillet.

Brøndby havde det forår haft rigeligt at se til med bare at komme i slutspillet efter fyringen af Alexander Zorniger.

Coronavirussen, må vi formode, sad stadig i en flagermus langt ude i skoven i det centrale Kina, og det store spørgsmål den sommer var, om FC København kunne vende tilbage til Champions League-gruppespillet, og hvor mange penge, FCK og rivalerne ville tjene på et rygende varmt transfermarked.

Hvis nogen havde spået, at Ståle Solbakken ville blive fyret midt i, at en pandemi bombede moderselskabets kerneforretning Lalandia år tilbage, og at koncernen var nødt til at låne adskillige hundrede millioner kroner ekstra, mens man i 2021 ville være under ekstremt pres for at komme tilbage på Danmarks fodboldtrone, var de nok blevet beskyldt for at have sæsonkort på Sydsiden.

Men her er vi.

Satsningen i sidste sæson med fyringen af Ståle Solbakken og januar-lejemål af Lukas Lerager og Mustapha Bundu resulterede i, at FCK blev treer og i næste uge starter Europa-turen med en 2. runde-kvalifikationskamp til Conference League mod Torpedo-Belaz Zhodino fra Hviderusland, der er lagt i Kazan ude på russiske steppe på grund af de hviderussiske brud på menneskerettigheder og manglende sikkerhed.

Sexet? Nej vel?

Hvis ellers den forbandede coronavirus ikke muterer til noget, vi ikke kan håndtere med vacciner og sund fornuft, burde der såmænd nok komme gang i forretningen igen i Lalandia, der pre-marts 2020 lignede et projekt, der også kunne fortsætte andre steder end i Danmark.

Men det hjælper jo ligesom ikke FC København inde på fodboldbanen.

Der er en masse uafklarede transferspørgsmål for Peter Christiansen. Som Mathias “Zanka” Jørgensens fremtid, der nok næppe ligger i Fenerbahce, mulige salg af Victor Nelsson eller Jonas Wind (Mohammed Daramy er også eftertragtet), oprydning på målmandsposten, hvor Kalle Johnsson og Sten Grytebust da ikke gider være reserver for Kamil Grabara, og så videre.

Cheftræner Jess Thorup skal forløse sportsdirektørens tydelige ønske om et mere dynamisk, vildt, ja tør vi sige AGF-inspireret, spil, hvor FCK dominerer modstanderne både fysisk og i det offensive kombinationsspil. Førstnævnte fysiske overskud havde FCK nok mistet, og kan man få det tilbage, især i et Europa, hvor konkurrencen bliver hårdere for hver sæson?

Her og nu skal FCK godt fra land mod AaB efter en bekymrende generalprøve i Østrig, hvor man manglede flere startere men ikke just udtrykte det brølende overskud, der er nødvendigt.

Jeg tror, at FCK klarer frisag og vinder DM, men det handler altså lige så meget om ny træner i FC Midtjylland og et Brøndby, der for første gang i mere end 15 år skal spille rigtigt i Europa, ikke bare ryge ud i kvalkampene i august.

Men føler jeg mig sikker? Slet ikke.

FC Københavns seneste 20 år har været enestående i især europæisk sammenhæng med lige så mange gruppespil som mange af de allerstørste klubber på kontinentet.

Men det er ingen garanti for, at det nuværende FC København kan gøre det med kun få gengangere fra årene med Ståle Solbakken.

Den tvivl skal det nye FC København nu modbevise i en sæson med meget på spil og ikke så forfærdelig meget at opnå og overraske med, med mindre man når langt i den ny Europa-turnering.

Det er meget store krav, men efter 24 forsømte måneder kan det ikke være anderledes, med mindre nogen har lyst til at stirre ned i Pandoras Æske, hvor et lavere spillerbudget eller et udenlandsk klubsamarbejde kunne titte hovedet frem.

Og så bliver det i sandhed en ny hverdag for den ambitiøse klub, der dygtigt har trukket dansk klubfodbold efter sig i halvandet årti men nu skal tilbage på skinnerne.