Helt rigtigt at droppe Superliga-stjerner til EM

76 minutter.

Det er, hvad Superligaen indtil videre har leveret af de 4950 spilleminutter, Danmarks 11 startere og indskiftere i fire kampe har været på banen.

Jonas Wind spillede 63 minutter mod Finland, mens Nicolai Boilesen tog 13 minutter i slutningen af sejren over Wales i ottendedelsfinalen på forsvarsspillerens gamle hjemmebane i Amsterdam.

Det er det.

Finland stillede til åbningskampen mod Danmark med en startopstilling, der havde flere Superliga-kampe på CV’et end Danmarks første 11.

Sverige havde Jens-Lys Cajuste fra FC Midtjylland med, og en tidligere i Kristoffer Olsson, der er blevet en ægte stjerne i FK Krasnodar.

Også Ukraines usandsynlige matchvinder mod Sverige Artem Dovbyk har en fortid i FC Midtjylland (men spillede de fleste af sine få Superliga-minutter på leje i SønderjyskE), og så var der flere eks-FCK’ere med svenskerne og fire mand hos Slovakiet med en fortid i Danmarks bedste række.

Det er rigtig fint og udmærket, men det er så også det.

Ikke brug for flere fra Superligaen
Før slutrunden gik i gang, blev der ført valgkamp herhjemme for de bedste spillere fra Superligaen.

Blandt mesterholdet Brøndbys fans var der ingen forståelse for, at Andreas Maxsø, Jesper Lindstrøm og Mikael Uhre ikke var at finde i truppen – end ikke én Brøndby-spiller var der plads til.

I FC København var der måske ikke så mange kræfter tilbage til at slå på tromme for Rasmus Falk, der havde klaret det flot trods FCK's meget ustabile sæson, og i FC Midtjylland havde man i hvert fald ved årsskiftet et håb om, at Alexander Scholz og Pione Sisto ville være i spil.

I Århus har man i et par år undret sig over, at der ikke var plads til Patrick Mortensen og hans hofleverandør af gode indlæg Casper Højer Nielsen, og havde skader ikke for alvor spist Lucas Andersens sæson, kunne landstræneren nok dårligt have holdt ind på en tankstation mellem Hobro og Skagen uden at komme i en ophedet diskussion om playmakerens landsholdsfravær.

Det er helt forståeligt, at man gerne vil have egne favoritter på holdet, og at Superligaen fylder mest til daglig, ikke mindst efter det hæsblæsende drama, vi var vidne til i foråret.

Og det gjorde nok ekstra ondt på de andre klubbers fans, at der kom tre FCK'ere efter en sæson, der var den mest omtumlede i mange år.

Men slutrunden har illustreret Kasper Hjulmands pointe om, at der er langt op fra Superligaen til det niveau, Danmarks startere spiller på til daglig.

Vi kan tage startopstillingen i seneste kamp mod Tjekkiet:

Leicester – Southampton, AC Milan, Chelsea – Udinese, Tottenham, Dortmund, Atalanta – Sampdoria, Nice, FC Barcelona

Det var vel at mærke uden de normale startere, Daniel Wass fra Valencia og Yussuf Yururay Poulsen fra RB Leipzig, der havde givet et løft til denne række af klubber, Hjulmands udvalgte spiller for.

Det er ikke bænkevarmere fra den østrigske liga eller slidere fra 2. Bundesliga og Ligue 2, der her er tale om – det er lutter spillere med fast spilletid i Europas fem største ligaer, Kasper Hjulmand kan vælge fra.

At Andreas Cornelius har haft en hård sæson i Parma (i øvrigt som starter i størstedelen af sæsonen), eller at der var andre midtstoppere i Superligaen i sæsonen 2020/21, der havde mere succes end Mathias ”Zanka” Jørgensen, betyder jo ikke, at der i stedet skal udtages Superliga-spillere.

En landsholdsplads er ikke en fidusbamse eller flidspokal, slet, slet ikke til en slutrunde, hvor holdet og spillernes karrierer peaker nu i stedet for, at man kan tage nogle chancer i opbygningen til noget stort om tre-fem år.

Slutrunden retfærdiggør landstrænerens og trænerteamets valg og fravalg af spillere, og mon ikke flere af de oversete spillere får nye chancer i de kommende år, når de ryger til Europas største ligaer og bliver vænnet til den teknik, det tempo og den taktik, der følger med en hverdag på allerøverste niveau.