Hemmelige alliancer skal sikre vildt VM-kup

LEDER: Snart skal vi muligvis vænne os til at se VM-slutrunder med 48 hold hvert andet år. FIFA’s præsident arbejder hårdt på at nedbryde modstanden mod planerne, som ikke er populære i Europa.



Dette er en leder fra Tipsbladet 11. februar 2022.

Der er ikke megen kærlighed på vores breddegrader til planen om, at VM skal spilles hvert andet år i stedet for hvert fjerde.

Det er i forvejen ikke populært, at VM 2022 skal spilles i Qatar i november og december, og for dem, der følger fodbold tæt, er udvidelsen af VM fra 32 til 48 hold fra 2026 heller ikke populær.

Sportsligt er det noget makværk at spille VM med tre hold i 16 puljer, hvor det de to bedste hold i hver pulje går videre. Man behøver ikke være chefefterforsker ved Bagmandspolitiet for at regne ud, at det kan give en masse aftalt spil i afsluttende puljekampe, når et bestemt resultat sender begge hold videre på bekostning af det tredje i puljen.

Men der stopper festen overhovedet ikke i FIFA.

I slutningen af marts afholdes den årlige kongres, hvor de over 200 medlemslande skal sige god for de vigtigste tiltag, og en af de planer, FIFA’s præsident Gianni Infantino meget vel kan få vedtaget, er, at det udvidede VM på 48 hold fra om få år skal spilles hvert andet år.

Klubberne og ligaerne i Europa lige fra Premier League til Superligaen er hvidglødende af raseri, både fordi mange synes, at det er en udvanding af et VM, som trods alt betyder noget følelsesmæssigt for mange mennesker, også dem med milliongager i fodboldverdenen.

Men mest af alt er de stiktossede, fordi det tager tid, kampdatoer og potentielt også svimlende milliardbeløb i tv- og sponsoraftaler væk fra klubfodbold, penge som klubfodbolden jo helst selv vil tjene.

Sagen er ekstra giftig i Europa, fordi det jo helt tydeligt vil ramme EM, og i månedsvis, ja i årevis, har europæerne gennem UEFA truet med bare at blive væk fra hvert andet VM, nægte at slippe VM-spillerne til landsholdene, hvilket vil udhule enhver sportslig og økonomisk værdi i de ekstra VM-slutrunder.

Der er intet, der er sikkert. Måske er situationen så tilspidset, at FIFA-præsident Infantino ikke tør sende forslaget til afstemning på kongressen 31. marts i Qatars hovedstad Doha.
Men sikkert er det, at mange muligheder er i spil.

Præsident Infantino arbejder ihærdigt for at få allierede i Europa for at nedbryde UEFA’s modstandskraft.

Det er både topklubber, for eksempel dem der forsøgte at skabe Super League for 10 måneder siden, man forsøger at lokke med færre kvalifikationskampe og træningskampe til landsholdene og vilde, nye turneringer som et klub-VM i Kina på steroider, hvor Infantino og hans folk før har lokket med præmiepenge i Champions League-klassen, over en halv milliard kroner, for to-tre ugers arbejde.

Infantino og hans håndlangere forsøger sig også med søde ord løfter til nationale fodboldforbund, især på den østlige side af det gamle Jerntæppe og mod sydøst, og det kan sagtens være, at det lykkes.

At spille VM hvert andet år og flytte EM til ulige år, som det er blevet foreslået sidste år under forhandlinger i FIFA, lyder jo som noget, vi kender fra andre sportsgrene, men det er langt fra umuligt, at det ender sådan, mod at landstrænerne ikke får deres spillere at se ret mange gange om året mellem slutrunderne.

TipsBladet_Forside_Tipsbladet_11-02-2022_Lands_1udg-page-001





Er han FCK’s nye assistent? ‘Det vil jeg gerne’




► LIVE

LIVE: Steinlein med spændende FCM-varsling

På ét punkt er den mand af en anden verden!

FC Midtjylland – FC København

Napoli-træner: Højlund skulle aldrig have sparket

Avis blæst bagover af Jacob Bruun Larsen

Sker for første gang i Brøndby: ‘Specielt’

Yussuf Poulsen med stort hint om fremtiden



INTERVIEW ►

Vild med Adamsen: ‘De troede, det var urealistisk’

Her kan du se Liverpool mod Manchester City

‘Han græd, da jeg skiftede til FC København’

Bendtner: Der skal være en meget hård straf!

Her kan du se FC Midtjylland mod FC København

‘FC Midtjylland? Det er lidt synd for dem’



EKSKLUSIVT ►

Afsløring: Kæmpe bombe – FCM henter Andreas Maxsø

Uenig med Mølby: Det fungerer jo ikke!

BIF-flop på rampen: Har ambitioner om noget større

Brøndby IF – Lyngby BK

Sportschef færdig efter Frihedsbrevet-artikel

FC København bekræfter transfer

Voldsomt prisskilt efter FCK-exit

Journalist åbner for chokskifte

AGF – Sønderjyske



TRANSFER ►

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Begræder trist Kasper Dolberg-nyhed

– Uretfærdigt, hvis han ikke vinder Ballon d’Or!

Forsvarer dansker: Alle ser potentialet

Brian Priske overgår alle i ligaens historien

Martin Jørgensen afslører: Jeg nægtede

Vil glemme dansk pokalfinale: En kæmpe skuffelse

‘Et scoop for Superligaen – han er et monster’

Ser gode muligheder for FCK-transfer

Venner genforenet i Danmark – nu er de rivaler

Afslører: Jeg ville væk fra FCM i vinter

Randers FC – Viborg FF