Intet er gratis: Udenlandske investorer vil have valuta for pengene

Da et byrådsmedlem fra Liberal Alliance for nylig forsøgte at få ordet ”gratis” udskiftet med ”udgiften betales af kommunen” i al kommunikation fra Aalborg Kommune, stod det politiske budskab bøjet i neon.

Efter flere udenlandske overtagelser af store danske fodboldklubber i de to seneste år burde Divisionsforeningen og DBU måske overveje en lignende kampagne rettet mod danske klubejere såvel som danske fodboldfans – for slet ikke at tale om en diskussion af, om de nye ejere på lang sigt tjener dansk klubfodbolds interesser.

For gratis, det er de nye klubejeres investering af tid og penge ikke. Der skal udbytte af investeringen – gerne med en høj forrentning.

I denne uge overtog den kinesiske investor Jin Chang sammen en gruppe pengemænd Vejle Boldklub. Det gjorde Chang med den moldoviske agent Andrei Zolotko som gruppens ansigt i Danmark, og dermed kommer Zolotko til at spille en rolle, der minder om engelske Tom Vernons i FC Nordsjælland.

Det er i dag næsten på dagen to år siden, Matthew Benham købte FC Midtjylland, og hans penge gav den jyske klub et par nødvendige forstærkninger såvel som muligheden for at sige nej til salg af de bedste spillere, hvilket var en vigtig forklaring på det midtjyske guld i 2015.

I Vejles og FC Midtjyllands tilfælde reddede overtagelserne nødlidende klubber på randen af konkurs, mens stort set hele Fodbolddanmark overså, at pengene i FC Nordsjælland salget endte hos Allan K. Pedersen og ikke i driften af klubben, som Benhams trecifrede millionbeløb har gjort.

Men hvad er de langsigtede planer med de tre overtagelser? Det er her, klubberne såvel som dansk fodbold generelt skal være årvågne. Det behøver ikke gå som i de udenlandske skræktilfælde.

Som i tilfældet med Vincent Tan, der gjorde Cardiffs Bluebirds røde. Som i Twente, hvor udenlandske playerinvestorer og ejerne i fællesskab er ved at få tvangsnedrykket den hollandske topklub. Eller som tjetjeneren Bulat Tjagajev, der på kort tid i 2011 formåede at lukke den schweiziske klub Xamax Neuchatel ved at fyre samtlige ansatte og bryde alle bånd med sponsorer og fans.

Men der er en grund til, at engelske fodboldmyndigheder har indført et tjek på klubejere – uanset nationalitet – i forbindelse med ejerskifter i klubber med al den interesse, der har været i at overtage engelske klubber, siden Roman Abramovitj købte Chelsea i 2003.

I Herning skal man holde øje med båndet til Brentford i The Championship, som er klubejer Matthew Benhams hjertebarn og det sted, hvor han kan score en milliard-jackpot ved at rykke op i Premier League. Selv en tur i Champions League-gruppespillet kaster relativt kun pebernødder af sig sammenlignet med gevinsten i Premier League – det er en historie, vi folder ud i Tipsbladet til sæsonstart i Superligaen 15. juli.

Hvilke betingelser knytter sig til en Vejle-overtagelse fra Kina med en agent, der har opereret i Østeuropa og Rusland? For ikke at tale om, om det giver det stærkest mulige hold til FC Nordsjælland at være platform for Right To Dream-projektets dygtige men urutinerede unge ghanesiske spillere?

Siden det for et par år siden stod klart, at FIFA – på papiret – ville forbyde playersponsorater (det skete i sommeren 2015), har investorer sværmet om opkøb af fodboldklubber. Formålet er det samme, som det var med investering i spilleres transferrettigheder. Der skal tjenes penge på transfermarkedet ved at udnytte, at fodboldklubber sjældent giver overskud og ikke får den laveste rente på forbrugslånet i banken – derfor er de nødt til at få pengene fra investorer, og på investorernes præmisser.

I en tid, hvor Europa slår revner, vil jeg understrege, at jeg i den grad er tilhænger af nye impulser udefra, det har dansk fodbold desperat brug for. Men ligesom det var tankevækkende at se halvdelen af Danmark falde på halen over FC Barcelonas planer om en fodboldskole i de københavnske forstæder uden skyggen af en kritisk overvejelse om, hvorfor Barcelona dog ville det, og hvad FC Barcelona er for en størrelse i forhold til børne-transfers, er det i den grad værd at følge pengene og afdække planerne bag de flotte plakater og pæne ord fra PR-kontorerne i Herning, Farum og nu Vejle.