Kære Brøndby, FCK og FCM: Det er ikke godt nok!

På mange måder leverer Superliga-klubberne jo.

Der bliver tryk på i Parken klokken 14 og her i timerne op til, også selv om der ikke er Brøndby-fans med på udebaneafsnittet efter gentagne uroligheder.

Det kommer der også i Århus to timer senere, hvor AGF og FC Midtjylland mødes i et opgør, der har udviklet sig til lidt af brag med masser af storylines mellem to klubber, der ikke bryder sig specielt meget om hinanden, og hvor AGF på sigt vil rokke ved FCM’s jyske trone.

Det er fire fodboldklubber, der er Top 4 på vores halvårlige spillerbudget-rangliste, der aldrig har brugt flere penge på deres spillertrup, og som har tårnhøje ambitioner om Europa, gigantiske spillersalg og DM-vindende superstjerner og talenter, der sætter dagsordenen.

Men der mangler noget i øjeblikket.

I den her uge spillede Djurgården Conference League-kvartfinale mod Rapid Wien (som FCK fik klask af i december), mens Bodø/Glimt oppe nær Polarciklen fortjent slog Gustav Isaksens Lazio med 2-0.

Svenskerne er med al respekt ikke et hold, der kommer til at stikke snuden så langt frem igen foreløbig – det er langt mere sandsynligt, FC Midtjylland eller FC København var nået dertil i Conference League.

Men det må altså give bosserne på Østerbro og i Herning et sug i maven af de trælse af slagsen, at Bodø/Glimt igen og igen sammen med Molde gør det så godt i Europa.

Nordmændene har overhalet Danmark i Europa, men det er ikke bare det.

Det er som om, der mangler noget, især hos de to største klubber FCK og FCM men også hos dagens derby-gæster Brøndby.

FC København er lige nu snæver favorit til at vinde DM foran FCM, men stabilt, det er holdet godt nok ikke.

Jo jo, man skiftede stort ud sidste sommer, men det havde FCK-ledelsen og ejerkredsen altså haft mange måneder at forberede sig på.

Og det foreløbige facit er en FCK-trup, hvor flere af de aldrende og vigtige spillere er fysisk skrøbelige, mens de nye folk svinger kraftigt i niveau.

Det kan sagtens ende galt for FCK, også i eftermiddag mod Brøndby, og når man har Superligaens største budget nogensinde, er det altså ikke en succes at være i en ekstremt jævnbyrdig kamp om guldet, et år efter man tabte guldet i mere eller mindre samme position i tabellen.

FC Midtjylland har på papiret en strålende trup, hvis vi ser bort fra manglende gardering i midterforsvaret og en central midtbane, jeg havde bygget anderledes.

Men præcis ligesom sidste år klarer man ikke at spille som favorit.

Man begyndte Superliga-sæsonen 7-3-0 og har siden da 7 sejre og 7 nederlag i ligaen.

Skader og en særdeles dygtig men også ung trup er noget af forklaringen, men i bund og grund dur det bare ikke og skal simpelthen blive bedre, uanset hvordan.

Og Brøndby? En sejr i Herning med det meste af holdet parkeret i og omkring eget felt og en snæver sejr over AGF kan altså ikke udviske, at man er heldig med at være tæt på medaljer og overhovedet i slutspillet efter en sæson under par, når holdet var samlet og fastholdt til at spille om guld igen.

Hos alle tre mangler vi det forrygende forsvarsspil, den overbevisende, konstante midtbane-præstation, hvor man dominerer modstanderen kamp efter kamp, og på nær Mathias Kvistgaarden den angriber og offensivspiller, der bare runde efter runde afgør kampene.

Det er meget sigende, at den største Superliga-profil lige nu må være Serginho hos Viborg på ottendepladsen.

Og nej, kære Superliga-trænere og direktører, fodbold er ikke et individuelt men et kollektivt spil, men det er den her snak om individualister bare et symptom på.

Vi mangler det ekstremt overbevisende FC Midtjylland fra 2019 og 2020, der en overgang havde en af Superligaens stærkeste idealopstillinger nogensinde, og det FC København, der var så stærkt i dele af 2022 og hele 2023.

Og det er ikke én spiller eller én træner men et helt hold og en hel klub, der skal klikke, og det kan klubberne og deres fans sagtens forvente af deres Superliga-hold de næste uger og især efter sommer, efter man åbenbart ikke fik justeret helt rigtigt i transfervinduerne i denne sæson.

Her og nu en åben invitation: Hvilken spiller, hvilken kæde træder i karakter og gør forskellen de næste seks uger?

Det er forkert at sige, mesterskabet er billigt til salg, for de mellemstore og mindre klubber er taktisk, fysisk og teknisk stærkere end på noget tidspunkt i Superliga-historien.

Men mesterskabet er heller ikke nær afgjort, og det må da være fantastisk motiverende at have muligheden for at tage skridtet op og sige: ‘Den tager vi’.