På vej ud over kanten: Er Lyngby og Horsens allerede færdige i Superligaen?

De har færrest afslutninger inden for rammen. 

De har de laveste budgetter og dermed nogle af ligaens billigste angribere.

De har lukket 30 mål ind til sammen.

De var forhåndsfavoritter til at rykke ud af Superligaen sammen med oprykkerholdet Vejle.

Og efter syv spillerunder er Lyngby og AC Horsens gået fra forhånds- til kæmpefavoritter til at spille i 1. division i næste sæson.

Gode intentioner vinder ikke fodboldkampe
Det er ikke synd, uretfærdigt, fordomsfuldt, uheldigt eller noget som helst andet, at Lyngby og Horsens ligger, hvor de gør, og kaldes nedrykningsfavoritter af undertegnede eller andre.

Lyngby forsøger at spille til og gjorde egentlig en fin offensiv figur i Parken i søndags, men det siger faktisk ikke ret meget i øjeblikket, hvor FCK’s defensiv stadig er usikker trods tilgangen af Mathias “Zanka” Jørgensen og nu skal undvære Carlos Zeca med karantæne i de to kommende runder.

At spille til og forsøge at skabe noget i en 4-3-3-formation nytter ikke, hvis statistikken samtidig viser, at holdet skaber færrest store chancer af alle i Superligaen.

Lyngby overlevede via playoffkampe mod Hobro i juli og har i resten af 2020 vundet én ud af 19 Superliga-kampe. Og det er ikke sket via en masse uheld og stolpe-ud-kampe; Lyngby er med pæn afstand det hold, der har skabt færrest store chancer i Superligaen siden oprykningen for 16 måneder siden.

Cheftræner Christian Nielsen holder fast i spillestilen og kan da dårligt gøre andet, når holdet er bygget til at have bolden relativt meget, men når man så konsekvent bare lukker mange mål ind, skal der på en eller anden måde ske noget andet meget snart.

Gode intentioner vinder ikke fodboldkampe,  Del 2
På sin vis er der mere at arbejde med i Horsens.

Mange af spillerne var også med i den flotte stime tidligere på året, hvor Horsens gik fra nedrykningsfavorit i februar til at kunne dufte en finale mod AGF om Superligaens sidste Europa League-billet.

Men hvorfor var det nu igen, Bo Henriksen ville gå fra det hold?

Og her skal man lige glemme alt spin om, at planen var, at han skulle fortsætte til sommeren 2021 – Gu’ var det ej planen, selvfølgelig ville AC Horsens finde en anden cheftræner, så snart den besked faldt, alt andet er naiv drømmetænkning.

Horsens har overpræsteret i forhold til budgettet igen og igen de seneste sæsoner, men man anede, at Henriksen ikke kunne se holdet bevæge sig ud af den konstante overlevelseskamp uden en markant opgradering af budgettet. Vi taler 10+ millioner kroner om året i alt til løn og transfers.

Jonas Dal vil forståeligt nok gerne gøre lidt mere ud af boldbesiddelsen, den bevægelse giver mening, men fungerer det også, når man har ligaens 11. største budget – kun undergået af Lyngby?

Horsens har efter min mening flere kort at spille end Lyngby, hvis Kjartan Finnbogason har en god halvsæson i sig eller Nicolai Brock-Madsen veksler forventninger til mål, som han har gjort i (for) kortere perioder i Superliga-karrieren.

Horsens-angribernes Superliga-stats
Kjartan Finnbogason: 84 kampe/5.659 minutter/24 mål
Nicolai Brock-Madsen: 113 kampe/6.765 minutter/18 mål
Jannik Pohl: 79 kampe/5.108/13 mål
Kilde: Danskfodbold.com

Det største problem? De 10 andre
Men det største problem for AC Horsens og Lyngby er de hold, de konkurrerer med.

Randers FC er fem point foran. De skaber indtil videre flest chancer af alle i denne Superliga-sæson, og selvom de desperat mangler en mand, eller en lille håndfuld af dem, der omsætter chancerne til scoringer, er det et hold, hvor pilen peger op.

Så er der FC København og OB på 10 point, otte flere end Horsens og Lyngby. Shaky defensiv eller ej er der vel større chance for at se FCK vinde mesterskabet og nå en Champions League-kvartfinale i foråret 2022 end at se dem i nedrykningsfare. Det skulle da lige være i tilfælde af, at økonomien tilter totalt, og selv da virker førnævnte scenarie betydeligt mere sandsynligt.

AaB og FC Nordsjælland har 11 point hver og flere spillere i en landsholdsklasse, Horsens og Lyngby ikke er i nærheden af.

For mig er det faktisk mere sandsynligt, at Vejle eller SønderjyskE veksler deres nuværende topplaceringer til fatal stilstand fra nu af til forårsmånederne, og selv da starter de altså med mere end ti points forspring til de to bundhold lige nu.

I kan vel godt se, hvor jeg vil hen?

Horsens’ og Lyngbys helt store problem er, at ingen af de andre er i nærheden af at ligne nedrykningskandidater men i stedet alle har blikket stift rettet mod Top 6. Og det med rette, for det er de både i tabellen og deres spil tættere på end på de to agterlanterner.

Det kan godt være, det er med iltmasker og rigeligt med dygtige og erfarne folk til at bære rygsækkene fra Base Camp, men det ligner en tur op ad Mount Everest at hente ét af de andre hold, som sæsonen har formet sig efter den første femtedel af kampene.

I Horsens og Lyngby kan man tale fra nu af og indtil juleaften om at blive undervurderet, og at de har mere i sig. Det har de 10 modstandere også, hvad end det er stærkere koncepter til at skabe chancer eller dygtigere individualister til at score målene eller forsvare eget felt.

På den måde er fodbold et nulsumsspil, især nu hvor der ingen redning er i en nedrykningsplayoff, hvor både Lyngby og Horsens har klaret skærene i de seneste sæsoner.

Der skal mere, meget mere, til i denne sæson, og det er op til Lyngby og AC Horsens at vise i de kommende uger, at de har det i sig. Det nytter ganske enkelt ikke at sige, at man kun kigger på sig selv, for man spiller ikke i et vakuum i Superligaen. Mindst ét af holdene over stregen skal trækkes ned i sumpen, og det skal ske snart, hvis energien og humøret også skal være der i de mørkeste vintermåneder.