Lars Høgh vandt alles hjerter med lune og empati

Lars Høgh fortalte for en måned siden åbent om, at der nok kun var måneder tilbage, da han i forbindelse med sin nye bog gav en stribe rørende, tankevækkende og varme interview om karrieren og om en kræftsygdom, der var ved at bryde hans krop ned.

Ulykkeligvis viste det sig at være rigtigt, for onsdag den 8. december døde Lars Høgh, 62 år gammel.

Læs Martin Davidsens nekrolog i Tipsbladet her.

– Der kommer aldrig en som Lars Høgh igen #sldk #dbutweet https://t.co/ntq2KPqCYJ

— tipsbladet.dk (@tipsbladet) December 9, 2021

Det er indlysende alt for lidt for et menneske, der havde appetit på meget mere, både i professionel fodbold men langt vigtigere som familiemenneske med kone, børn, børnebørn og alle de dejlige stunder, der lå forude.

Lars Høgh blev kendt som en vaskeægte one club man, før det for alvor blev et begreb i Danmark.

817 kampe spillede han for OB, og miraklet i Madrid med fantomspil på vejen til den fynske sensationssejr er den kamp, der står mest tydeligt blandt mange highlights, mens det med landsholdet blev til en tur til VM 1986 og en fremragende kamp undervejs mod Vesttyskland.

Det var en flot karriere, som Lars Høgh fortsatte som målmandstræner i Brøndby, OB og for landsholdet, hvor publikum i Parken i juni som det mest naturlige i verden hilste på målmandstræneren sammen med de tre keepere, når de løb på banen som de første, og Høgh lige så naturligt hilste tilbage. 

Men det, der virkelig skiller Lars Høgh ud, er ikke de flotte redninger, vinderviljen og den store betydning, Lars Høgh havde i dansk fodbold især for målmændene og en landsholdskeeper som Kasper Schmeichel.

Da det i november stod klart, at situationen var meget alvorlig, strømmede det ud med små og store anekdoter om den tidligere OB-keeper.

Landstræner Kasper Hjulmand, landsholdsspillere men også alle mulige andre i fodboldverdenen og fans fra OB og OB’s rivaler i Superligaen fortalte om deres møder med Lars Høgh og hans betydning for deres fodboldinteresse.

Fælles for alle historierne er den glæde og varme, der stråler ud af dem og de mennesker, Lars Høgh rørte.

En autograf i Odense tilbage i 90’erne, tilfældige møder rundt om i Danmark, fifs og tricks som supplement til håndværket som målmand – som Jan Kjeltoft på Ekstra Bladet er inde på i sin velskrevne nekrolog, blev Lars Høgh badet i fortællinger om den måde, han har rørt en masse mennesker, både i møder og på afstand.

Medmenneskeligheden og nærværet gjorde Lars Høgh til en person, der betød noget for fans i hele fodbolddanmark, og igen i aftes og i dag mærker man den varme og empati, der var Lars Høghs vartegn, i alle nekrologerne og anekdoterne.

Lige nu er det en fattig trøst, først og fremmest for familien og de mange venner, der har mistet en ægtefælle, far, bedste og ven alt for tidligt til en modbydelig sygdom.

Men varmen og medmenneskeligheden vil stadig være der i mindet om en målmand og et menneske, der blev et af dansk fodbolds store navne, både via sit spil og sin faglighed, men vel allermest på at være et positivt og empatisk menneske, der af natur gerne ville være noget for andre uden at kræve noget tilbage.

Det glæder mig, at Lars Høgh nåede at have muligheden for at høre og mærke, hvor meget han har betydet for danskerne, for fansene og for dem, han arbejdede sammen med.

Det ændrer ikke på den sorg og det tomrum, hans nærmeste og de mange, Lars Høgh rørte, føler nu og i månederne og årene fremover, men Høghs menneskelighed og evne til at favne alle er vi mange, der kan lære af.